Virkelighedens Itsi-Bitsi er aldrig kommet over Eik Skaløes død

Filmen ’Steppeulv’ handler om Iben Nagel Rasmussen og Eik Skaløes forhold. For virkelighedens Iben Nagel har det været overvældende pludselig at skulle genopleve forholdet og Eiks død.

Iben Nagel Rasmussen var Eiks Skaløes store kærlighed og bliver portrætteret i 'Steppeulven', der har premiere i dag.

Eik Skaløe står midt på scenen.

Han holder fast i mikrofonen foran sig med begge hænder og løber på stedet, så den grønne, spraglede skjorte, der hænger løst uden for bukserne, svinger i takt til musikken. De lyserøde og lilla halskæder dingler rundt foran hans bryst.

- Itsi bitsi, synger han.

- Tag med mig til Nepal.

Den ranglede fyr kniber øjnene sammen og spejder ud over publikum. Leder efter hende, han kalder Itsi-Bitsi – Iben Nagel Rasmussen.

Foran ham, tyve meter væk, sidder en kvinde sidst i 60’erne. Det er Iben Nagel Rasmussen, og hun sidder med åben mund og kigger op mod scenen, mod forsangeren med det røde hår og mod publikummet foran ham, der hopper og svajer i takt til musikken.

Det er næsten surrealistisk at se på, synes hun.

For Eik Skaløe, der står på scenen og synger om hende, er slet ikke Eik Skaløe. Han er en skuespiller, Joachim Fjelstrup hedder han. Og de unge koncertgæster er i virkeligheden statister og befinder sig slet ikke til koncert i Vejgaard Hallen i Aalborg, som det ellers skulle forestille.

Iben Nagel Rasmussen befinder sig sammen med et filmhold i Kroatiens hovedstad, Zagreb, og koncerten er en optagelse til filmen ’Steppeulv’, som har biografpremiere i dag. Filmen fortæller historien om 60’erne og ikke mindst om forholdet mellem Eik Skaløe og Iben Nagel Rasmussen.

- Det slog mig helt omkuld

Virkelighedens Iben Nagel Rasmussen er inviteret til filmoptagelserne af instruktør Ole Christian Madsen. Og at se Joachim Fjelstrup i rollen som Eik Skaløe deroppe på scenen er… mærkeligt. For Eik Skaløe døde i 1968 og er en del af Iben Nagel Rasmussens liv, der ligger mange årtier tilbage.

- Det kan ikke være rigtigt, tænkte jeg. Jeg følte, jeg blev trukket tilbage i tiden med en stor elastik. Det slog mig helt omkuld, siger hun til DR Kultur om, hvordan det var at være til stede til filmoptagelserne, der foregik i 2013.

En erstatning for den mistede koncert

I virkeligheden nåede Iben Nagel Rasmussen aldrig at opleve Eik Skaløe optræde sammen med Steppeulvene.

- På den måde blev optagelserne af koncerten en erstatning for den koncert, jeg aldrig nåede at se. Så det var virkelig en gave at sidde der og se dem optræde, siger hun.

Overrasket over interessen

Det er mere end fem år siden, at Iben Nagel Rasmussen første gang blev kontaktet af Ole Christian Madsen, der har instrueret filmen og skrevet manuskriptet til den sammen med Bo Hr. Hansen.

De to kom til Holstebro, hvor Iben har boet i snart 50 år og arbejdet som skuespiller på Odin Teatret, og interviewede hende om 60’erne, forholdet til Eik Skaløe, og hvordan det hele egentlig gik for sig.

Derefter skete der absolut intet i flere år, indtil der endelig blev skaffet penge nok til at finansiere filmen, som nu får premiere. Og derfor er hun nu på rundtur blandt de danske medier for at fortælle om sig selv, om Eik Skaløe og om forholdet til filmen.

Og det er overvældende pludselig at skulle forholde sig til et snart halvtreds år gammelt kærlighedsforhold, mener hun.

- Jeg har været lidt rundtosset og overvældet. Jeg havde slet ikke ventet, at interessen ville være så stor. Jeg har skullet dykke ned i det hele en gang til. For Eiks og mit forhold og hans død er jo ikke noget, jeg har glemt eller er kommet over. Det er en del af mit liv, men resten af mit liv er gået på Odin Teatret. Det er det, der er mit liv nu, så det har været meget mærkeligt at skulle forholde sig så meget til, siger hun.

Filmen er loyal over for virkeligheden

Iben Nagel Rasmussen har ikke selv set den færdige udgave af filmen endnu, men den udgave, hun så – uden animationer og ordentligt lys – var, ligesom koncertoplevelsen i Zagreb, en syret oplevelse.

- Det var underligt. For det er jo mig, og det er ikke mig på samme tid. Det er min historie, og pigen i filmen har mit navn, og fyren, han hedder Eik. Det er jo os. Men samtidig er det en ny version og et selvstændigt kunstværk, siger hun.

Ifølge Iben Nagel Rasmussen er filmen meget loyal over for virkeligheden, selvom den har slået en række folk sammen til færre figurer og redigeret lidt på begivenhedernes gang.

I virkeligheden mødte Iben Nagel Rasmussen eksempelvis ikke Eik Skaløe i detentionen, som filmen giver udtryk for, men efter de begge var blevet arresteret og igen løsladt for ulovlig opklæbning af plakater.

Iben Nagel Rasmussen husker stadig sit første indtryk af ham.

- Han var en splejs med rødt hår. Han var lille, og han var virkelig undselig til at begynde med. Men han skræppede en del op. Han lavede alle de uartige ting, væltede klister ud over betjentene i patruljevognen og klistrede plakater op på Rådhuspladsen i stedet for i gyderne. Han var stor i slaget, siger hun.

Under nutidens unge 60'ernes fælleskab

Når Iben Nagel Rasmussen i dag tænker tilbage på sin egen ungdom i 60’erne, tænker hun tilbage på en fantastisk tid – også selvom hun fortryder ”de dumme valg, vi tog med stofferne,” som hun siger. Og hun kunne godt unde nutidens generation af unge at opleve lidt af det, som hun fik lov til.

- Alt var nyt dengang. Ideerne, måden at klæde sig på, måden at spille musik på, måden at digte på. Og specielt de fællesskaber, der opstod, som jeg virkelig kan savne i dag: Hvor mennesker føler, at når de er sammen om nogle ting, kan de bære noget, der er meget større, end når de er alene. Det, håber jeg, kommer tilbage. Det er en meget alenekultur, vi har i dag. Mennesker kan tit være meget ensomme i dag, siger hun.

Filmen har premiere de danske biografer i dag og har fået fire stjerner af blandt andet Politiken og Ekstra Bladet.

Udover at være aktuel i forbindelse med 'Steppeulven' er der tidligere i februar blevet udgivet den grafiske biografi 'Hvid som jasmin' om Iben Nagel Rasmussen.

Du kan lytte til et interview med Iben Nagel Rasmussen i P1 Eftermiddag her.

Facebook
Twitter