Filosof: Ny danmarkskanon mudrer politik og historie sammen

Regeringens danmarkskanon er et forvirrende politisk projekt, mener filosof.

Det er kulturminister Bertel Haarder (V), der er tovholder på regeringens kanonprojekt. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix)

Regeringens nye danmarkskanon er et forvirrende projekt, hvor danmarkshistorie bliver mudret sammen med en politisk værdikamp om, hvad det vil sige at være rigtig dansk i dag.

Det mener Sune Lægaard, der er filosof og viceinstitutleder på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.

Ifølge kulturminister Bertel Haarder (V), der er tovholder på projektet, skal den nye kanon finde de samfundsværdier, traditioner og bevægelser, der har formet os, og som vi skal værne om i fremtiden.

Men det hænger ikke sammen, mener Sune Lægaard, der har forsket i statsborgerskab og ytringsfrihed.

- På den ene side skal kanonen gøre os bevidste om, hvad det vil sige at være dansk ud fra et historisk perspektiv. Her bliver andels- og højskolebevægelserne nævnt som eksempler på noget, der har været med til at forme os. På den anden side siger kulturministeren, at det handler om vores værdier, som vi ikke må gå på kompromis med, siger han og fortsætter:

- Hvor den ene del ser tilbage, ser den anden fremad. Og hvor den første del handler om historisk bevidsthed, handler den anden del om politik, og hvad man skal være enig i for at være en del af fællesskabet. Det betyder, at der er en mærkelig spænding i kanon-projektet, siger Sune Lægaard.

Godt med værdi-granskning

Ifølge viceinstitutlederen udspringer kanonen af den store debat om indvandring og multikulturalisme, som vi har haft i de seneste år.

Han mener, det er fornuftigt, at man engang i mellem stopper op og ser på, hvilke værdier vi egentlig har.

- Det er også vigtigt, at indvandrerne ved, hvilket samfund de kommer til, og hvilke forventninger der er til dem. Ellers kan det være endnu sværere at være indvandrer, end det i forvejen er, siger han og fortsætter:

- Men ideen med en kanon er at få en liste over danske værdier, som vi kan slå folk oven i hovedet med, hvis de ikke lever op til dem. Skal man have et bestemt syn på ytringsfriheden for at være dansk? Og kan man ikke gå ind for andelsbevægelsen, hvis man er uenig i en bestemt måde at se ytringsfriheden?, spørger han.

Sune Lægaard mener heller ikke, at historisk vigtige begivenheder nødvendigvis vil få den store betydning fremadrettet.

- Andelsbevægelsen, der historisk set har formet Danmark, er stort set død i dag. Spørgsmålet er derfor, om den skal være definerende for Danmark i fremtiden, siger Sune Lægaard.

Han er ikke overbevist om, at kanonen får et langt liv, når den bliver udgivet om noget tid.

- De andre kanonener (som den daværende VK-regering lancerede i midten af 00’erne, red.) er ret meget gået i glemslen, siger han.

Facebook
Twitter