Flere fejl i indfødsretstest

Integrationsministeriets test til folk, der søger om dansk statsborgerskab, indeholder flere fejl om Danmarks historie, dokumenterer historikere.

Integrationsministeriets test til personer, der søger om dansk statsborgerskab, indeholder faktuelle fejl.

Den mest grelle fejl optræder i spørgsmålet om, hvornår ordet Danmark optræder første gang. Ud af de tre svarmuligheder, lister integrationsministeriet ikke det korrekte svar: Ottars rejsebeskrivelse fra 890.

Noget vås i testen

I stedet skriver ministeriet, at det er på Jellingstenen, men det er decideret forkert og noget sludder, understreger flere historikere, bl.a. professor ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, Niels Lund.

- Det er noget vås at sige, at ordet Danmark første gang optræder på Jellingstenen. Det er en fejl simpelthen, siger Niels Lund til dr.dk/nyheder.

Danmark optræder i Orosius

Ordet Danmark optræder nemlig første gang i den oldengelske krønike Orosius fra ca. 890, hvori nordmanden Ottars beskriver sin rejse fra Hålagoland i det nordlige Norge til Hedeby, der ligger ved Slesvig i Tyskland, fortæller lektor, dr.phil. i middelalderhistorie Anders Bøgh fra Aarhus Universitet.

- Der nævner han Danmark og Jylland. han beskriver, hvordan han har Danmark på bagbords side, forklarer Anders Bøgh til dr.dk/nyheder.

På dansk i 25 år

Profesor Niels Lund har oversat Ottars rejsebeskrivelser fra oldengelsk til dansk. Det gjorde han i 1983, og snart kommer teksten online på danmarkshistorie.dk.

- Teksten har altså eksisteret på dansk i 25 år. Og den var kendt inden da, siger Niels Lund.

Dr. phil. ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet Nils Hybel supplerer sine to historie-kolleger.

Danmark er fra udlandet

Danmark optræder nemlig også i den østfrankiske krønike af Regino af Prüm. Den er fra begyndelsen af 900-tallet, fortæller Nils Hybel.

- Det er udlændinge, der har opfundet udtrykket Danmark, som vi er blevet påduttet. Men i testen får man en fordrejet nutidsromantisk opfattelse. Og det er tåbeligt, siger Nils Hybel til dr.dk/nyheder.

Vrøvl og flere fejl

Han mener desuden, at der er fejl i andre spørgsmål. I testen skal ansøgerne svare på, hvad størstedelen af den danske befolkning var i perioden fra 750 til 1050.

Svarmulighederne er bønder, krigere eller jægere, og det er noget "vrøvl", siger Nils Hybel, der forsker i vikingetiden og middelalderen.

- De var alle tre dele. Og man kan slet ikke opgøre det statistisk, det giver slet ingen mening. Det er også en fejl, siger Nils Hybel.

Eksamen med fejl går ikke

Testen fungerer ellers som en eksamen, hvor ansøgerne skal svare korrekt på minimum 32 ud af 40 spørgsmål for at blive danske statsborgere.

I onsdags havde 5.500 ansøgere meldt sig til prøven for at blive danskere.

De skal bevise, at de har et kendskab til dansk samfund, kultur og historie, derfor må der selvfølgelig ikke være fejl, understreger Hybel.

- Det viser, at de, der selv har stillet spørgsmålene, ikke kan bestå testen, siger han.

Trækker på smilebåndet

Torben Møller-Hansen er direktør i Foreningen Nydansker, der arbejder for at integrere folk på arbejdsmarkedet. Han har svært ved at se, hvad en særlig viden om dansk historie kan gøre gavn for en nydanskers virke i samfundet.

Og bedre bliver det ikke af, at testen er behæftet med fejl.

- Hvis der sidder nogen ude i verden og trækker på smilebåndet over prøven. Så det bidrager det her ikke til at gøre smilet mindre. Det er ikke så heldigt, siger Torben Møller-Hansen til dr.dk/nyheder.

Omdatering af kristne danskere

Testen giver desuden den danske arkitekt Jørn Utzon er forkert fornavn, Jørgen. Og ifølge Anders Bøgh er det ikke heldigt, at man daterer Jellingstenen fra ca. 955 og ikke som eksempelvis Nationalmuseet fra ca. 965.

- Det betyder, at vi skal have en omdatering af, hvornår danskerne blev kristne, siger Anders Bøgh til dr.dk/nyheder.

Ingen kommentarer

Det har ikke været muligt for dr.dk/nyheder at få en kommentar fra integrationsminister Birte Rønn Hornbech.

- Vi har ingen yderligere kommentarer, siger ministeriets kommunikationschef Thomas Bille Winkel til dr.dk/nyhed.

Facebook
Twitter