Fødselsdagsknuzzer: Sms'en fylder 20 år

For 20 år siden blev sms'en født. Nu sender danskerne over 10 mia. sms'er om året. Sms'erne har medført en helt ny måde at kommunikere på.

Det begyndte med to ord for nøjagtig 20 år siden i dag.

'Merry Christmas' stod der på displayet, da et engelsk it-firma sendte den allerførste tekstbesked til direktøren for teleselskabet Vodafone, der modtog den korte hilsen på en Orbitel 901-telefon 3. december 1992.

Kort tid efter lancerede Vodafone, noget de kaldte short message service - et system deres kunder i erhvervslivet kunne bruge til at sende hurtige, korte tekstbeskeder til hinanden via telefonnettet.

Vodafone havde ikke de store forventninger til systemets succes, som dog hurtigt fik det mere mundrette kælenavn 'sms'.

10 mia. sms'er

I dag, præcis 20 år efter den første jule-sms nåede sin modtager, sender vi over 10 mia. sms'er til hinanden om året i Danmark. 98 procent af danske mænd og 91 procent af kvinderne har i dag prøvet at sende en sms.

Og hvert eneste danske mobilabonnement sender over 132 sms'er. Om måneden.

Sms'en er i løbet af de 20 år, der er gået siden den første blev sendt, blevet en selvfølgelig del af vores kommunikation. Først og fremmest fordi det er en ultimativ smart måde at kommunikere med hinanden på, siger Gitte Stald, lektor på ITU med speciale i mobilteknologi.

- Sms'en fandt hurtigt fodfæste i Danmark i slutningen af 1990'erne, primært fordi det er en nyttig og hurtig kommunikationsform.

- Samtidig er det en direkte henvendelsesform. Med sms'en kan man nå en bestemt person og samtidig have mulighed for asynkronitet; at sende og svare på sms'en, når det passer en, siger Gitte Stald.

Forandring: Længere sms'er

Meget er sket siden den første sms - først og fremmest med teknikken, men også med indholdet, siger seniorforsker Ditte Laursen, der forsker i mobiltelefonkommunikation på Statsbiblioteket i Aarhus.

- I starten var interfacen rimelig primitivt. Hvis man skulle skrive et c, skulle man for eksempel taste 1-tasten ned tre gange. Det tog tid, og det betød, at sms'erne var meget kortfattede. Det er de også i dag, men i starten var de endnu kortere, siger hun.

- Derfor kom der mange rebus-forkortelser. Man skrev 'btw' i stedet for at skrive 'by the way' eller 'vi cs' for at spare plads, siger hun.

Prisen har betydning for indholdet

Både sproget og længden på sms'erne har ændret sig i takt med, at teknologien har udviklet sig - i dag har de fleste mobiltelefoner for eksempel tastaturer med alle 28 bogstaver og automatisk stavekontrol, der selv skriver ordene færdigt. Derfor er telegramsproget og dets forkortelser i dag mindre udbredt.

Men også det økonomiske - prisen på sms'erne har haft stor betydning for, hvordan og hvor meget vi bruger sms'en som kommunikationsform.

I 1990'erne var det faktisk først gratis at sms'e. Men ret hurtigt fik teleselskaberne færten af, at de kunne tjene penge på danskernes kærlighedsaffære med sms'en, og indførte derfor betaling per besked. Det tvang brugerne til at forsøge at begrænse deres beskeder til 160 karakterer for ikke at skulle betale for en ekstra besked.

En ny form for samtale

Men senere - omkring midten af 00'erne - skete der igen noget med prisen. I Danmark fik man flatrate, og fra 2006 til 2009 fordoblede den gruppe af unge, Gitte Bang Stald har undersøgt hvert andet år siden 2004, deres forbrug af sms'er.

- Det føj om ørerne med sms'er på det tidspunkt. Det blev meget billigere og dermed kom der også en endnu større umiddelbarhed i beskederne, siger Gitte Stald.

Sms'erne medførte ligefrem en ny form for samtale, siger Ditte Laursen. En mere umiddelbar kommunikationsform der ikke nødvendigvis behøver at være særlig indholdstung.

- Når man for eksempel skriver 'sover du?' til sin ven sent om aftenen, er det jo ikke for at få information om han sover, men mere for at være i kontakt og have forbindelsen åben til den anden, siger hun.

Sms-postkort fra bedstemor

Den nye umiddelbare sms-kommunikation er især slået an hos de unge, som også dengang i slutningen af 1990'erne var de første til at tage sms'erne til sig.

I dag er det stort set alle - tæt på 100 procent af danskerne - der har prøvet at sms'e. Forældregeneration bruger fortrinsvist sms'erne som en praktisk besked-funktion. 'Husk at købe mælk', eller 'henter du i dag?'.

Bedsteforældregenerationen, der kom med på sms-bølgen i midten af 00'erne, bruger det mere som et lille postkort - og vil for det meste starte med fraser som 'kære' og slutte med 'venlig hilsen', siger Ditte Laursen.

Fra knuzzer til kommune: Sms er blevet seriøst

Samtidig med at sms'erne har spredt sig mellem generationerne, har de også fået nye, mindre private funktioner. I dag har også kommuner, skoler, tandlæger og frisører taget tekstbeskederne til sig, siger Gitte Stald:

- I starten blev sms'er kun sendt mellem personlige relationer - mellem venner og bekendte og var en blanding af koordinering og social opdatering. Det er det stadig, men der er også sket det, at sms'en nu indgår som et ufatteligt praktisk redskab mellem samfund og borgere. Den er blevet et borgerredskab til direkte kommunikation.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327fcd3a11f9d1b2c78c7fchttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327fcd3a11f9d1b2c78c7ffhttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327fcd3a11f9d1b2c78c802http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327fcd4a11f9d1b2c78c805

Facebook
Twitter