Følte sig tvunget til at fortælle om hiv-sygdom: Nu får Conchita Wurst massiv ros

Den tidligere vinder af Eurovision har på Instagram fortalt, at hun i mange år har været hiv-positiv.

Conchita Wurst skriver på Instagram, at hun følte sig truet til at fortælle om sin diagnose. (© sCANPIX)

Conchita Wurst, der vandt Eurovision i København i 2014, har fået massiv ros fra fans og følgere på Instagram, efter hun i går skrev, at hun gennem flere år har været hiv-positiv.

- I dag er tidspunktet kommet, hvor jeg for den resterende del af mit liv befrier mig fra et damoklessværd: Jeg har i mange år været hiv-positiv. Det kommer egentlig ikke offentligheden ved, skriver hun blandt andet i teksten.

Teksten og det sort-hvidbillede, der blev offentliggjort på hendes Instagram-profil, har nu fået over 25.000 likes og fået små 2000 kommentarer.

heute ist der tag gekommen, mich für den rest meines lebens von einem damoklesschwert zu befreien: ich bin seit vielen jahren hiv-positiv. das ist für die öffentlichkeit eigentlich irrelevant, aber ein ex-freund droht mir, mit dieser privaten information an die öffentlichkeit zu gehen, und ich gebe auch in zukunft niemandem das recht, mir angst zu machen und mein leben derart zu beeinflussen. seit ich die diagnose erhalten habe, bin ich in medizinischer behandlung, und seit vielen jahren unterbrechungsfrei unter der nachweisgrenze, damit also nicht in der lage, den virus weiter zu geben. ich wollte aus mehreren gründen bisher nicht damit an die öffentlichkeit gehen, nur zwei davon will ich hier nennen: der wichtigste war mir meine familie, die seit dem ersten tag bescheid weiss und mich bedingungslos unterstützt hat. ihnen hätte ich die aufmerksamkeit für den hiv-status ihres sohnes, enkels und bruders gerne erspart. genauso wissen meine freunde seit geraumer zeit bescheid und gehen in einer unbefangenheit damit um, die ich jeder und jedem betroffenen wünschen würde. zweitens ist es eine information, die meiner meinung nach hauptsächlich für diejenigen menschen von relevanz ist, mit denen sexueller kontakt infrage kommt. coming out ist besser als von dritten geoutet zu werden. ich hoffe, mut zu machen und einen weiteren schritt zu setzen gegen die stigmatisierung von menschen, die sich durch ihr eigenes verhalten oder aber unverschuldet mit hiv infiziert haben. an meine fans: die information über meinen hiv-status mag neu für euch sein – mein status ist es nicht! es geht mir gesundheitlich gut, und ich bin stärker, motivierter und befreiter denn je. danke für eure unterstützung!

Et opslag delt af conchita (@conchitawurst) den

Trusler fra ekskæreste

Østrigske Conchita Wurst skriver også, at hun følte sig tvunget til at fortælle om sin diagnose, som kun hendes familie og nærmeste venner ellers kendte til.

- Min ekskæreste truer med at gøre denne private information offentlig, skriver hun og fortæller, at hun er i medicinsk behandling, og at hun derfor ikke smitter andre.

- Helbredsmæssigt går det mig godt, og jeg er stærkere, mere motiveret og friere end nogensinde før. Tak for jeres opbakning, skriver hun.

Fans: Vi ønsker det bedste for dig

Opbakning har den snart 30-årige østriger fået masser af.

Flere af hendes følgere på Instagram roser hende for at fortælle så åbent om diagnosen og er kede af, at hun følte sig presset til at fortælle om noget, der for hende var så privat.

- Jeg ønsker alt det bedste for dig, din familie og dine venner. Alting vil blive bedre med tiden, i takt med at folk vil lære ikke at stigmatisere nogle sygdomme længere, skriver en af Conchita Wursts følgere.

Hiv er et virus, der overføres ved seksuel kontakt og via blod. Ved hjælp af medicin kan man bremse hiv, så den smittede kan leve et normalt liv. Behandlingen er så effektiv, at en velbehandlet person ikke engang smitter andre ved ubeskyttet sex.