'Folk ville jo tro, vi var blevet sindssyge': Camilla og Martha var bange for at vise deres sande jeg i Alene i vildmarken

Man bliver latterliggjort, hvis man tror på andet end videnskaben, mener parret.

(© United Productions)

Hvornår har du sidst sagt tak til den mad, du putter i munden? Til det hus, du bor i? Eller til den stol, du sidder på?

Hvis du er, som vi danskere er flest, gør du det nok sjældent – hvis nogensinde.

Men måske ville du få et lykkeligere liv, hvis du begyndte på det.

Det mener i hvert fald ægteparret Camilla Varming Nielsen og Martha Marie Jensen fra 'Alene i vildmarken'.

Camilla og Martha er begge 32. De har været sammen i otte år og blev gift ved et shamanistisk bryllup i Peru i 2017. (© United Production)

De er nemlig flittige til at takke.

I vildmarken takker de træerne, de fælder for at bygge deres shelter. De takker de fisk, de fanger, ja selv Månen og Moder Jord får et tak med på vejen.

Nu er de hjemme fra vildmarken igen. Om de er vendt hjem som sejrkvinder, finder vi først ud af på torsdag, hvor sidste afsnit af programmet sendes.

Men det er ikke kun i vildmarken, at ordet "tak" sidder løst på ægteparret. Det samme gør sig gældende i deres dagligdag, som de tilbringer på Sydfyn, hvorfra de driver en forretning med lokale, økologiske grøntsager.

- Vi prøver at se alting som en gave, siger Martha.

Selv ting, som de fleste af os andre ville se som en forbandelse, vender de til en velsignelse.

For eksempel mistede parrets forretning omsætning for to millioner kroner på grund af coronakrisen. Og da de kom hjem fra vildmarken, var virksomheden slemt tilredt.

Camilla vendte ellers hjem med et "nulstillet" nervesystem og en tillid til, at alting var, som det skulle være. Men hun gik i panik over virksomhedens tilstand og løb med egne ord rundt som en høne uden hoved, mens hun forsøgte at give virksomheden kunstigt åndedræt.

Men lige lidt hjalp det, og da anden nedlukning indtraf, gik virksomheden i koma, for de lever primært af at sælge til restauranter og virksomheder.

I bund og grund en tragedie – men faktisk er Camilla taknemmelig for det.

- I starten syntes vi ikke, det var så fedt at være på jorden. Det virkede, som om alt var noget fucking lort. Men nu kan jeg godt se, hvorfor det var godt for mig. Det har tvunget mig til at holde fast i den ro, jeg lærte ude i vildmarken, siger Camilla.

Camilla og Martha købte et gammel bindingsværkshus lige inden, de tog af sted til vildmarken. Et rigtigt håndværkertilbud, så lige nu sover de i en campingvogn, mens de bygger om. I ejendommens orangeri er de i gang med at spire planter til baghaven. Planterne er udvalgt efter, at de skal understøtte insektlivet. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

Faktisk ser parret på den nedlukning, som har sendt deres virksomhed til tælling, som en gave. For som Martha siger:

- Hvis man insisterer på at vende tingene til noget positivt og ser udfordringer som en anledning til at lære noget, bliver alting til en gave, og så er livet meget sjovere at leve.

Hemmeligheden bag Dalai Lamas smil

Camilla og Martha har fået mange henvendelser fra 'Alene i vildmarken'-seere, som er inspirerede af parrets positive livsindstilling, og som gerne selv vil trække deres liv i samme retning.

Men det er ikke noget, man bare sådan lige gør med et snuptag.

Man skal passe på katten Lucie, når man går inde i orangeriet. For lige pludselig får man en af dens knaldsorte kattepoter i hovedet, fortæller de. Her har den dog andre planer end at lege. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

- Det ser måske nemt ud, men det er resultatet af mange års arbejde med os selv, siger Martha.

Lige nu arbejder parret på at vende alting til det positive. Men faktisk er deres mål at nå til et stadie, hvor de ikke aktivt behøver vende ting til det positive, men bare accepterer sig selv og verden – uden at dømme eller vurdere. Et stadie af fuldkommen sindsro og accept af tingenes tilstand.

- Se Dalai Lama for eksempel. Hans land er blevet taget af Kina. Der er ingen i verden, der hjælper ham, og hans folk lever i eksil – alligevel har han det vildeste smil. Der vil jeg gerne hen, siger Camilla.

Men det lykkes alligevel Camilla at få gejlet Lucie lidt op. Selvom Camilla har Dalai Lama som et forbillede, regner hun ikke med, at hun selv når frem til helt samme sindsro, som han har. - Der kan godt gå et par liv, før jeg bliver Dalai Lama-agtig. Der er nok lidt for meget, der skal ryddes op i, siger hun. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

Parret tror, vi er mange, der kunne have gavn af at arbejde med vores bevidsthed og acceptere os selv, som vi er.

- I det her samfund stiler vi alle sammen efter at være noget, vi ikke er. Man vil gerne være tynd som en supermodel og bruge størrelse otte år i bukser, siger Camilla.

- Jeg må acceptere, at det kan jeg ikke – jeg er en kvinde på 32, der elsker slik og kage. Jeg kan ikke blive supermodel. Hvis jeg stiler efter at være en anden, bliver jeg ked af det. Så værdsætter jeg ikke den, jeg er, og så bliver jeg aldrig tilfreds.

Stressede svin = stressede mennesker

Camilla og Martha skeler til buddhismen i deres arbejde for at opnå sindsro. Men de henter også inspiration fra mange andre spirituelle strømninger i den måde, de lever deres liv.

Særligt er de inspirerede af gamle naturreligioner fra hele verden.

Ud over at sælge lokalt, økologisk grønt til restauranter og virksomheder driver Camilla og Martha også en lille gårdbutik fra deres hjemmeadresse. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

- De gamle naturreligioner er utrolig smukke, for de har en holistisk tilgang til verden og naturen. De tror på, at alt har en betydning, og at alt hænger sammen, siger Martha.

Ægteparret tror på, at alting har en energi. Og at vi påvirker – og bliver påvirkede af – alle ting og deres energier i en slags vekselvirkning.

Det kan både være møbler, brugsgenstande, planter, dyr og fødevarer.

Og de mener ikke, at vi behandler jorden – eller dens medbeboere – godt.

- Vi binder grise i en stald, så de kan skyde unger ud, som vi kan spise. Vi tager små kalve fra køer, så vi kan få mælk og ost, mens køerne sørger. Og hvis afgrøderne bliver så høje, at de vælter i vinden, får de lige lidt pesticider, siger Camilla.

- Vi tror på, at når vi spiser en fødevare, forbinder vi os med dens energi. Og dens energi er summen af hele den proces, fødevaren har været igennem.

Så stressede dyr og planter giver, sat lidt på spidsen, eksempelvis også stressede mennesker. Derfor er parret varsomme med, hvad de selv putter i munden. De spiser økologisk, og kød spiser de kun fra dyr, de ved har haft et godt liv.

- Og vi skal helst selv have klappet dem, siger Camilla.

Det samme gør sig gældende i deres virksomhed, for som de siger:

- Vi sælger ikke noget, vi ikke selv ville spise.

Martha tænder op i en salviestav og påbegynder et flere tusind år gammelt ritual, der går under navnet smudging. Røgen fra salvien skal eftersigende udrense dårlige energier og i stedet tiltrække positive energier. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

Stjernefolk og jordboere

Martha og Camilla lever i det hele taget et spirituelt og søgende liv. De forsøger at møde verden med kærlighed og accept, men det er ikke altid, at omverdenen møder deres livssyn på samme måde.

Derfor har de også været nervøse for, hvordan deres optræden på tv ville blive modtaget.

- Det har været et stort issue for mig. Jeg har haft svært ved at stå ved mig selv i fuldt spotlys, fortæller Martha.

Det er længe siden, at parret har lavet en smudging, og Camilla kan mærke, at det er tiltrængt, fortæller hun. Det kan godt være trættende for parret at skulle forsvare deres spirituelle virke, og de forstår ikke, at folk har brug for at udtrykke sig kritisk om deres overbevisninger. Og som Martha siger: - Undersøgelser viser, at mennesker, der er religiøse på den ene eller anden måde, lever længere og lykkeligere. Så selv hvis det ikke er rigtigt, hvorfor så ikke tro på noget, der gør dig til et gladere menneske? (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

Derfor lagde ægteparret faktisk en dæmper på deres spirituelle virke i vildmarken.

- Jeg holdt eddermame meget igen. Jeg orker ikke konfrontationen og fordømmelsen. Man bliver latterliggjort og dømt som et uvidende menneske, hvis man tror på noget, der ikke kan måles og vejes, siger Martha.

Hun mener, at den kristne tro i dag er blevet erstattet af en blind og nærmest totalitær tro på videnskaben, hvor man udskammes, hvis man bekender sig til noget, der ikke kan måles og vejes – endnu.

For Martha ser ikke de energier, hun tror på, som "hokus pokus", men som noget, der findes, og som vi stadig har til gode at opdage.

- Ligesom da Leonardo da Vinci tegnede helikopteren. Dengang havde vi heller ikke lavet noget, der bare var tæt på at kunne lette fra jorden. Det var en uhørt tanke, og mange grinede af ham. Men i bund og grund tænkte han jo bare ud i fremtiden, siger Martha.

Martha og Camilla lagde altså bånd på sig selv i vildmarken. Men hvad var det så, vi ikke så på tv?

- Nogle af de ting, vi oplevede derude, sagde vi ikke på kamera. For hvis vi gjorde det, ville vi blive hentet af den blå vogn i lufthavnen. Folk ville jo tro, vi var blevet sindssyge. At sulten havde fået vores kroppe til at spise af vores egne hjerner, siger Camilla.

- Der var blandt andet nogle vilde meditationer, som måske ikke havde noget med fysiske mennesker at gøre. Noget med jordboere og stjernefolk. Så er det sagt, tilføjer Camilla.

Camilla og Martha bruger meditation som et redskab til at komme i kontakt med dem selv og deres kroppe. De mener, at vores samfund er overstimulerende i dag, og at vi er alt for lidt i kontakt med vores kroppe, mens der foregår alt for meget "på øverste etage". (© United Production)

Men måske kunne de godt have indviet os seere fuldkomment i deres spirituelle søgen i vildmarken. For noget tyder på, at vi ikke er så fordømmende, som parret havde frygtet.

Parret har nemlig ikke set en eneste nedladende eller negativ kommentar om dem på sociale medier. Tværtimod er de blevet mødt af en lovestorm, fortæller de.

De håber, de kan være med til at inspirere andre til, at livet er sjovere med et åbent sind. Og så tror de, at der i det hele taget er et paradigmeskift i gang omkring den måde, vi ser på spiritualitet.

- Der er flere, der åbner sig i dag, i hvert fald i vores omgangskreds. Før var de sådan: "Skøre bitches, lad os snakke om noget andet." Nu er folk begyndt at åbne sig og spørge interesseret, siger Martha.

Men hvor skal man begynde, hvis man gerne vil have lidt mere spiritualtiet og taknemmelighed ind i sit liv?

Man behøver ikke kaste sig hovedkulds ud i en spirituel tilværelse med ayahuasca-trip, smudging og kommunikation med stjernefolk.

Langt mindre kan også gøre det, og Martha og Camilla anbefaler, at man begynder med at lave en taknemmelighedsliste hver aften. En liste med tre til syv punkter med noget, man er taknemmelig for i sit liv.

- Det vil automatisk påvirke den måde, du står op dagen efter. Du vil være mere positiv, slutter de.

I baghaven er parret i gang med at bygge en tipi. Den skal bruges til alle mulige shamanistiske ritualer i fremtiden. Parret fortæller, at ritualer, meditation og psykedeliske oplevelser er en kilde til at opnå indsigt omkring sig selv – men at den indsigt ikke er noget værd, hvis man ikke også kan integrere den i sit liv. På samme måde har det været vigtigt for dem at integrere deres læringer fra vildmarken i deres liv. - Det er let at få nye indsigter, erfaringer og erkendelser. Men den helt store opgave er at integrere det i din hverdag, siger Martha. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)