Forbrydelsens morder afsløres til efteråret

Egentlig skulle vi først få at vide, hvem der har dræbt Nanna Birk Larsen næste forår, men på grund af Forbrydelsens succes rykker DR nu de sidste 10 afsnit frem til efteråret.

Nanna Birk Larsens morder skulle til at begynde med afsløres foråret 2008, men høje seertal får nu DR til rykke afslutningen på Forbrydelsen frem.

Derfor bliver det allerede i efteråret, at seerne kan følge de sidste 10 afsnit af spændingsserien.

Stor interesse

- Vi er selvfølgelig glade for den opbakning, som seerne har vist, og i lyset af den store interesse syntes vi, at danskerne skulle have resten af serien så hurtigt som muligt, siger DR1's kanalchef Ulla Pors Nielsen.

Anden halvdel af serien vil blive indledt med en genudsendelse af afsnit 10, så plottet er i frisk erindring hos seerne, når de nye afsnit rammer sendefladen.

Facebook
Twitter