Forsker om vejnavne: Ligestillingskampen er ved at gå for langt

Gader og pladser bliver i stigende grad navngivet efter kvinder. Men kampen for at få ligestilling kan nemt tage overhånd, mener forsker.

Flere kvindenavne dukker på på gadeskiltene. Men kampen kan give bagslag - også for kvinderne. Borgmester er helt uenig. (Foto: Liselotte Sabroe og Claus Bjørn Larsen © Scanpix)

Veje og pladser i flere af landets byer får i stigende grad navne efter kvinder. Det sker i så høj grad, at kønskampen nu også er røget op på byernes skilte.

Aarhus har et hunkvarter, hvor alle gader er navngivet efter kvinder. København får et nyt boligkvarter, hvor kvindenavne vil dominere vejskiltene. Og i den kommende Carlsberg Byen i Valby bliver historiske navne på gaderne afvist til fordel for kvindenavne.

Line Sandst fra Københavns Universitet har skrevet ph.d. om, hvordan man navngiver gader og pladser – heriblandt i Carlsberg Byen i København.

Selvom hun siger, at tanken om at få flere kvinder op på gadeskiltene umiddelbart virker sympatisk, så mener hun, at det kan det ske på bekostning af mere oplagte navne.

Kønskamp er blevet for forhippet

- Kønskampen er rykket over på gadeskiltene. Men der er fare for, at man overser betydningsfulde mænd og andre relevante navne på gader og pladser, fordi man er alt for forhippet på at få flere kvindenavne på skiltene, siger hun.

I Københavns Kommune besluttede man i 2008 at få en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder på vejskiltene.

Tal fra Københavns Kommune viser, at lidt under hver femte vej eller plads, der er opkaldt efter en person, er navngivet efter en kvinde.

Siden 2008 er der dog sket en markant ændring, så 20 veje og pladser er blevet opkaldt efter kvinder, mens 25 er navngivet efter mænd.

Line Sandst mener, at kommunen gradbøjer de andre kriterier for at få navngivet vejene efter kvinder.

Vigtigere personer kan blive overset

- En af farerne er, at de betydningsfulde mænd risikerer at blive overset, fordi man her og nu vil have flere kvindenavne på skiltene. Nævnet nedvurderer de andre kriterier, de beslutter navnene ud fra, for at få flere kvindenavne ind, siger hun.

Et af eksemplerne på det er en plads, som Carlsberg Byen gerne vil have opkaldt efter den danske arkitekt Carl Harild. På pladsen står der to fredede bygninger, der er tegnet af netop Carl Harild.

Men navnet blev afvist af Københavns Kommune med begrundelsen om, at han ikke var kendt nok.

I stedet foreslog kommunen at navngive pladsen efter billedkunstneren Franciska Clausen, der er født i Sønderjylland, og som sidenhen flyttede til udlandet. Men kunstneren har ingen nævneværdig tilknytning til København, som kommunen ellers ifølge dens egne retningslinjer også bør vælge navne ud fra, siger Line Sandst.

Kan give et forkert eftermæle

- Det viser, at man vil gå rigtig langt for at få et kvindenavn. Problemet er, at vi som sprogbruger gerne vil se en forbindelse mellem navnet og virkeligheden, siger Line Sandst og forklarer:

- Hvis vi ser Franciska Clausens navn på pladsen, så tror vi, at hun var tilknyttet til Carlsberg eller området. Det kan betyde, at hun får et helt forkert eftermæle i den del af befolkningen, der ikke kender hende, siger Line Sandst.

I det hele taget mener hun, at kommunen risikerer at blive for ivrig, når man vil opkalde veje efter kvinder, hvilket betyder, at væsentlige kvinder kan få små veje opkaldt efter sig.

Karen Blixen fik en lille sidevej

Et eksempel på det er, da en lille, anonym sidevej i hovedstaden blev navngivet efter Karen Blixen, hvilken skete før 2008, hvor de nye retningslinjer trådte i kraft.

- Vejen fik navnet Karen Blixens Vej. Hun er den mest betydningsfulde kvindelige forfatter, vi har haft. Det er i høj grad at gøre hende en bjørnetjeneste, siger hun.

Derfor anbefaler forskeren, at man tænker sig ekstra godt om, når man skal navngive veje. Eller at man navngiver flere gader eller pladser efter deres historiske funktion i stedet for efter personer.

Borgmester: Kvinder er landets halve historie

Morten Kabell fra Enhedslisten er teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune og formand for Vejnavnenævnet, som indstiller navnene til kommunens Teknik- og Miljøudvalg. Han melder hus forbi i forhold til kritikken.

- Kvinder er 50 procent af vores historie, og der er enormt mange kvinder, der er ignoreret gennem flere årtier. Den skade er vi i gang med at rette op på nu, og der tilsidesætter vi ikke andre kriterier, siger han.

Han frygter heller ikke, at Franciska Clausens eftermæle vil blive ændret, hvis pladsen i Carlsberg Byen bliver opkaldt efter hende, fordi der allerede er andre steder i området, der er navngivet efter kunstnere.

Og i Karen Blixens tilfælde, så fortæller han, at området ikke er færdigbygget endnu.

Kvinder en del af Carlsbergs historie

Siden Line Sandsts gennemgang af debatten mellem Københavns Kommune og Carlsberg Byen, har Carlsberg Byen fået ny udviklingschef.

Den nye udviklingschef, Louise Panum Baastrup, der nu er med til at foreslå vejnavne på Carlsberg Byens vegne, ser ikke noget problem i, at flere pladser og gader bliver navngivet efter kvinder.

- Det er korrekt, at det er et tidligere bryggeriområde, men kunst og kultur har også betydet meget for området. På den både betød kvinder meget for Carlsberg, og derfor passer kvindenavne også godt ind i Carlsbergs historie, siger hun.

DR Kultur har spurgt Kommunernes Landsforening, hvor mange af landets kommuner der har en politik svarende til den i Københavns Kommune. Men de fortæller, at der ikke findes tal for samtlige kommuner.

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1120968327953690