Forsker: Vrede Lego-mænd lærer børn om rigtigt og forkert

Lego-manden er blevet stadig mere vred og bister, men det påvirker ikke børn negativt, siger legetøjsforsker.

Bagerst Lego-mænd fra 80'erne - forrest 2013. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

Siden de små Lego-mænd og -damer kom til verden i 1978 med smilende, gule ansigter, er der kommet stadig flere vrede ansigter til.

Forskere fra University of Canterbury i New Zealand har undersøgt 6000 Lego-mænds ansigter og kategoriseret dem under følelser som vrede, glæde, sorg og frygt.

Forskerholdet konkluderer, at ansigtsudtrykkene har ændret sig markant siden 1978: Indtil 1992 var der kun få, glade ansigtsudtryk, men derefter eksploderede både antallet af ansigtsudtryk og antallet af vrede ansigter.

Forrest to figurer fra 80'erne, derefter mere bistre mænd fra 2012 - og en pigefigur fra pigeuniverset Lego Friends (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

De gode mod de onde

Det skyldes, at temaerne er blevet baseret stadig mere på konflikter, hvor en god kraft kæmper mod en ond. Det mener Dr. Christoph Bartnec, ledende researcher på forskerholdet.

Legos pressechef Roar Trangbæk bekræfter, at konfliktleg er en del af universet.

- Et helt konkret eksempel er en politistation, hvor der er en politimand og en forbryder. En del af den leg, børnene leger, er, at forbryderen stikker af fra fængslet, og så skal politimanden fange ham igen. Men det er vigtigt at understrege, at konflikten ikke er hovedtemaet i legeoplevelsen - andre historier skal også kunne fortælles gennem produktet, siger han til P1 Morgen.

Forsker: Børn har brug for parodierne

Legos sortiment har fået flere funktionsfigurer, altså figurer, hvor ansigtet har udtryk efter, hvilken funktion de har. For eksempel en ond ridder, en dygtig pilot eller en sød lillesøster, fortæller legetøjsforsker Jørn Martin Steenhold.

Og de vrede og bistre ansigter påvirker ikke børnene negativt, understreger Steenhold, selv om den new zealandske researcher, Dr. Bartneck, råder Lego til at være forsigtige med ansigtsudtrykkene.

Men Legos figurer er ikke realistiske, fortæller legetøjsforsker Jørn Martin Steenhold - de er parodier, og derfor kan børn sagtens skelne mellem vrede, levende mennesker og vrede figurer.

Faktisk lærer de forskellige ansigtsudtryk børn om begreber, forklarer forskeren:

- I fantasiuniverser med for eksempel riddere og prinsesser skal skurken være grim, og helten skal være flot. I legen lærer børnene nemlig at skelne mellem begreberne: mellem rigtigt og forkert, smukt og ikke smukt. Og ansigterne skal faktisk være så parodierede til børn, for ellers kan de ikke finde ud af det. De skal først lære rollerne at kende, og derefter kan de bruge det mere avanceret, siger forskeren.

Hør mere i Kulturnyt på P1 klokken 18.10 torsdag.