To forslag til at ændre museumsstøtten: Slip museerne fri eller kontroller dem mere

To ekspertgrupper er i dag kommet med vidt forskellige oplæg til et opgør med den forhadte museumsstøtte.

Bornholms Kunstmuseum får i dag en million kroner i statsstøtte, mens et museums som Fuglsang Kunstmuseum på Lolland får 3,6 millioner kroner. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Scanpix)

Sæt museerne fri.

Sådan lyder overskriften på det mest vidtgående forslag til at ændre den udskældte statslige museumsstøtte, som to forskellige ekspertgrupper har afleveret til kulturministeren.

I forslaget bliver det nuværende system fuldstændig skrottet, museerne bliver frigjort fra statslig styring og kontrol, fordelingen af penge til museerne bliver lagt ud i kommunerne. Og staten - ja, den skal fremover kun koncentrere sig om opgaver af særlig national betydning som for eksempel at passe på vores vigtigste samlinger og genstande.

- Vi ønsker, at museerne skal blive mere forskellige, og derfor skal den statslige styring reduceres, siger forfatter og rådgiver Christian Nissen, der står bag forslaget sammen med kommunikationsdirektør i Danish Crown, Astrid Gade Nielsen.

- Museerne trives bedst ved at være lokalt forankrede. De har historisk altid haft deres rødder i lokal muld. De fleste - hvis ikke allesammen - er netop opstået på lokalt initiativ af engagerede borgere, siger han.

Kulturministeren er i dag øverste ansvarlige for landets 97 statsanerkendte museer, og hvis det gamle system skal bestå, mener Christian Nissen, at det vil føre til flere fusioner, som vil være "dræbende for museerne".

Alle er enige om en ting

Kulturminister Mette Bock (LA) bad tidligere på året to ekspertgrupper om at komme med bud på, hvordan støtten til museerne kan ændres.

Systemet er et levn fra kommunalreformen i 2007, hvor staten overtog amternes fordeling af tilskuddene. Derfor er det i dag mere eller mindre tilfældigt, hvilke museer der får hvad fra staten, og ingen kan rigtig forklare, hvorfor Fuglsang Kunstmuseum på Lolland skal have 3,6 millioner kroner i støtte årligt, når Bornholms Kunstmuseum kun får en million kroner.

Stort set ingen ønsker at bevare det nuværende system, men det er heller aldrig lykkedes at blive enige om, hvilke museer der så skal miste statsstøtten.

Det bliver der heller ikke givet nogle klare svar på i oplægget fra den anden ekspertgruppe.

Gruppen foreslår, at de mindre museer får et grundtilskud, mens de større museer skal have penge, efter hvilke opgaver de løser. Og hvad opgaverne så skal være, skal museerne i samarbejde blive enige om.

Samtidig skal museerne kunne miste støtte, hvis de ikke lever op til de krav, der bliver stillet til dem. Og der skal skabes mulighed for at få nye museer ind på listen ved over fire år at spare en procent på det samlede budget.

Og så er de to grupper uenige i, hvorvidt tildeling af museumsstøtte skal flyttes fra staten til kommunen, siger Frank Birkebæk, direktør for museumskoncernen Romu, der står bag den anden gruppes forslag sammen med Lene Bak fra rådgivningsvirksomheden Pluss.

- Det er en forudsætning, at der er en national koordinering af opgaver, siger han og giver et eksempel på, hvorfor han mener det.

- For eksempel har vi alle en opgave med at samle genstande ind til museerne, men hvis vi ikke koordinerer, ender vi med at have fem mejetærskere stående på forskellige museer. Vi synes det er bedst, at det bare er et Landbrugsmuseum, der tager sig af det.

Kulturminister Mette Bock vil ikke kommentere de konkrete forslag, før en større museumskonference i januar.

- Jeg vil helst ikke lukke diskussionen på nuværende tidspunkt. Den skal ud i det offentlige rum, så alle har mulighed for at bidrage, siger hun.

Facebook
Twitter