Fortæller 'sindssyge' historier om kvinders underliv i ny forestilling: 'Vi er stødt på nogle virkelig crazy ting'

Kvinderne bag 'Kussesumpen' forsøger at skildre det smukke i det grimme.

(© Camilla Winther)

Lidt forsinket dukker Karen Dich op i sin kakifarvede, ternede jakke og høje sorte hæle i en baggård bag teatret Aveny-T på Frederiksberg Allé i København.

- Det bliver altså kun mig. Jacobe har vildt travlt med prøverne, så hun når det ikke, siger hun undskyldende.

Det er hårdt arbejde at befinde sig i en kussesump som den, Karen Dich og Jacobe Orry befinder sig i lige nu. Det fandt jeg ud af, da jeg mødte Karen Dich en lille uge inden premieren på deres nye forestilling 'Kussesumpen 2', som er skrevet af Karen Dich og Jacobe Orry.

For de sidste replikker og jokes skal skrues og slibes til, mens andre skal fjernes inden premieren på forestillingen, som er en fortsættelse på den anmelderroste forestilling 'Kussesumpen' fra 2017.

Karen Dich, den ene halvdel af skaberne af 'Kussesumpen 2', har en kandidatgrad i litteraturvidenskab og arbejder som selvstændig journalist, forfatter og dramatiker. (Foto: Martin Fält © dr)

Af den grund er jeg overladt til en pressemeddelelse om forestillingen som den eneste forberedelse til interviewet. Men hvilken pressemeddelelse.

Den begynder med en fantasi om at stikke en lakridspibe op i kussen og en overvejelse om, hvorvidt lakridspiben med krymmel kan skabe en krymmelregn ud af kussen, når akten har fundet sted. Og sådan fortsætter pressemeddelelsen – og dette interview. Så nu er du advaret.

For der er ingen grænser for, hvilke pinagtige historier om de nedre dele der må komme med i forestillingen. Tværtimod, fortæller Karen Dich, da vi har sat os til rette i teatrets kantine for at tage fat i forestillingens lumre temaer.

- Jeg tror ikke, der er noget, der er for crazy at tage med. Vi opererede med en talende kusse som en slags sandsigerske, hvor det sande begær kom fra. Men den døde altså.

- Vi blev lidt forelskede i den talende kusse på grund af filmproducenten Peter Aalbæks citat om, at fissen kunne snakke. Det virkede ikke rigtig på scenen, men det var ikke, fordi den var grænseoverskridende.

- Den anden bølge af MeToo har faktisk gjort, at vi har valgt at gøre ting mere eksplicitte, end de tidligere var, fordi vi synes, at forestillingen skal følge den tid, vi befinder os i.

Hvad er en kussesump egentlig?

- Det startede til en brunch med seks veninder tilbage i 2013. Dagen før havde jeg set 'Temalørdag' om kussen, hvor jeg hørte om det første danske kvindekollektiv, der hed Kussemosen. Og så udviklede den brunch sig til en slags feministisk basisgruppe, som vi valgte at kalde Kussesumpen. Nogle af os begyndte at blogge om krop, køn og seksualitet. Og nu har Jacobe og jeg så skrevet to teaterforestillinger.

Billede fra forestillingen 'Kussesumpen 2'. (Foto: Camilla Winther © Kussesumpen 2)

Kan man være for kusseforskrækket til at se jeres forestilling?

- Nu er der jo mange kvinder, der går i teatret for at se forestillinger om mænd hele tiden, så selvfølgelig kan mænd også se en forestilling om kvinder.

- Det er klart, at forestillingen er baseret på kvinders erfaring, men vi har en mandlig instruktør, og det har været en gave, når vi blev lidt for indspiste om det med at have menstruationssmerter. Og så tror jeg faktisk, at mænd også kan genkende noget i kvinderne i forestillingen, fordi meget er menneskeligt på tværs af kønnene.

Er der et budskab i 'Kussesumpen'?

- Vi arbejder rigtig meget med begær, drømme, fantasier og idéen om, hvad der er det gode liv, og hvornår man har succes.

- Er jeg en succes, når jeg har samlet det komplette mågestel? Eller er det, når jeg bor i en herskabslejlighed med sildebensparket, har en sød kæreste og en svensk gårdhund, der hedder Sonja? Eller når jeg har skrevet en bog?

- Mange af os tror, at hende dér på Instagram, hun har sgu styr på det. Fordi hun har en flad mave og lange ben. Hende med det perfekte liv har vi valgt at kalde Sofie i forestillingen. Men der er jo ingen, der har styr på livet. I virkeligheden er det pissekaotisk, og de forestillinger om det perfekte liv prøver vi at punktere.

- Selv vores mandlige instruktør, der er oppe i 40'erne, har ikke styr på det. Jeg tror faktisk ikke, der er så stor forskel på mænd og kvinder – måske er flere kvinder end mænd optaget af lige præcis det dér mågestel, men ellers ikke.

Efter en brunch med veninderne begyndte Karen Dich, Jacobe Orry og et par andre kvinder at blogge på deres nyopstartede blog, Kussesumpen. Senere blev det både til teaterstykket 'Kussesumpen', en podcast og nu: 'Kussesumpen 2' på Aveny-T. (Foto: Martin Fält © dr)

I skriver, at forestillingen skildrer den moderne kvinde, hvor hun er smukkest og grimmest. Hvornår er hun smukkest og grimmest?

- Det er et godt spørgsmål. Det er lidt af en klichésætning, der ser skidegodt ud i en pressemeddelelse, men hvad fanden betyder det egentlig?

- I forestillingen kører vi mellem to poler. En, hvor det hele er smukt, og en, hvor alt er grimt, og det bryder sammen. Nogle gange kan det hurtigt gå fra det ene til det andet. Det kan være, når man onanerer, og man pludselig finder ud af, at man ser vildt dårlig porno med en heteroseksuel mand med topmave og en kvinde med kæmpe bryster.

- Men nogle gange ligger det smukke også i det grimme. For netop dér kommer en erkendelse, og man må finde ud af, at man skal komme videre.

- Der er noget renselse, når man er i lort til halsen. Der er faktisk meget lort med i forestillingen, som ikke er særlig smukt.

Et ord, jeg bed mærke i, er "kvindehørm". Er der egentlig forskel på mande- og kvindehørm?

- Ja og nej. Det er klart, at mænd ikke taler om menstruationssmerter og spørger, om den ved siden af lige har et bind, man kan få. Det er også, som om kvinder taler sammen på en anden måde. Vi sidder ofte om et bord og drikker kaffe eller vin, og så taler vi bare. Mænd går mere ud og laver noget sammen. De tager til fodbold eller laver et projekt sammen, hvor de samtidig taler, og det gør nok noget ved samtalen.

- Jeg hader idéen om, at mænd ikke taler om ting, men jeg tror, at mænd taler om ting på en anden måde. Kvinderummet er meget privat, hvor nogle mænd nok mest taler privat med deres kæreste eller kone. Det er nok også derfor, at mænd mere går i baglås, når man går fra hinanden som par, fordi mænd ikke taler så meget om problemer med deres venner.

I første forestilling åbnede I med en lang skedeprut. Gør I det igen?

- Skedeprutten er en kropslig funktion, som man absolut ikke har kontrol over. Den er jo et udtryk for, at der sker en masse med nogle trykforandringer, når noget kommer ind og ud. Og det er jo superakavet, når man ligger dér og vil ligne en sexgudinde, og der så pludselig kommer en skedeprut. Så er der to muligheder: enten kan man ignorere den, selvom begge godt ved, at den kom. Ellers kan man vælge at grine af det.

- Men for at svare på spørgsmålet, så er der ingen skedeprutter med i den nye forestilling. Til gengæld har vi en lang sekvens om lakridspiber.

Karen Dich begyndte sammen med nogle veninder at skrive en blog om kvinder, hvor sekvensen med lakridspiben stammer fra. (Foto: Martin Fält © dr)

Det var netop mit næste spørgsmål. For hvad laver den lakridspibe i kussen?

- Historien om lakridspiben stammer fra vores blog. Det handler om en fiktiv kvinde, der overvejer at onanere med en lakridspibe. Og om man kan sprøjte krymmel ud af kussen, hvis man vælger den med krymmel på.

- Det handler jo om begær, som man ikke altid har magten over. Kvinder kan tit læse damebladsguider om, hvordan man giver det perfekte blowjob eller er den perfekte sexgudinde, men vi er ret dårlige til at spørge, hvad vi egentlig selv har lyst til.

- Hvis man lige er begyndt at date en mand, så tør man jo ikke spørge, om de skal prøve at lege med en lakridspibe. Vi har nogle meget snævre fortællinger om feticher og seksuel leg, og dér kunne det være rart, hvis vi kan give lidt mere plads til at prøve noget mere af. Det værste, der kan ske, er jo, at det bare ikke var frækt, og man kan grine af det.

I har researchet til forestillingen ude i det virkelige liv. Var der nogle vilde historier, I stødte på?

- Vi har set en masse Tinder-tekster, og der var en fyr, der præsenterede sig som et femstjernet røvhul. Han skrev, at kvinden skulle opføre sig ordentligt og ikke være for moderne, fordi så kom hun over knæet. Tror han virkelig, at det er det, kvinder vil have? Det er simpelthen helt vildt at skrive. Hvad er det for et forhold, man afføder, når man sælger sig som et femstjernet røvhul?

- Så har vi talt med en jordemor. Dér spurgte vi om de grimmeste fødsler, hun havde oplevet. Der var nogle om, at kvinderne ikke havde fået en udskylning, og de lå og sked, mens de fødte. Men der var også historien om en kvinde, der bristede, og som skulle syes sammen bagefter.

- Manden sad ved siden af, og da de gik i gang med at sy, sagde han: "Det gør ikke noget, hvis du tager et ekstra sting." Det er sindssygt nok. Kvinden har lige født et fucking barn, og så sidder han dér og siger det! Det handler nok om, at han har en lille diller.

- Og så var der en anden Tinder-tekst, hvor manden skrev, at kvinden skulle være "en-finger-gør-ondt-stram". Enten har han en pik, der er mindre end en finger, ellers vil han have, det gør ondt på kvinden, når de boller. Vi er stødt på nogle virkelig crazy ting derude.

'Kussesumpen' er skrevet af Karen Dich og Jacobe Orry og instrueres af Morten Burian. (Foto: Martin Fält © dr)

I spørger i forestillingen, om man kan være feminist, samtidig med at man hader kvinder. Kan man det?

- Ja, det kan man helt klart. Kvinder kan være pissenederen. De kan sige nederen ting og være bitchy. Lad os vende tilbage til Sofie, der har det perfekte liv med mågestel, sine lange ben og det perfekte job. På et tidspunkt siger en af kvinderne i forestillingen, at hun garanteret har bollet sig til det gode job.

- Jeg tror også, at kvinder nogle gange kan være med til at reproducere historien om, at kvinder kan bolle sig til noget. Men hun kunne jo også have fået jobbet, fordi hun er dygtig.

- Bare fordi man er feminist, kan man også være nederen og træffe dårlige valg. Vi er jo også bare mennesker. Og jeg tror, det er meget menneskeligt at være misundelig og tænke: "Hvorfor var det lige hende – eller ham – der fik det der vilde job?"

Hvis du stadig ikke er kusseskræmt, så kan 'Kussesumpen 2' ses på Aveny-T i København frem til 29. november.

FacebookTwitter