Fra bjørnevold til kæmpetjeneste: Her er ordene med to betydninger

I dag fylder en af det danske sprogs vogtere 60 år. Vi ser på sproget i forandring i anledning af Dansk Sprognævns runde fødselsdag.

Hvis denne brune bamse gør dig en tjeneste, så kan det både betyde, at tjenesten er stor, men også, at du er i store problemer. (Foto: Achim Prill)

Er ulvetimen det tidspunkt på eftermiddagen, hvor børn bliver både sultne og vilde, er en bjørnetjeneste en rigtigt stor tjeneste og er patetisk det samme som ynkelig?

Svaret er: Ikke oprindeligt – men alligevel er det sådan rigtigt mange danskere forstår ordenes betydning i dag.

Og de er ikke de eneste af deres slags. Det danske sprog er nemlig fyldt med disse såkaldte pendulord – som den yngre og den ældre del af befolkningen tillæger forskellig - og ofte modsat, betydning.

Vi kigger på ordene i anledning af, at Dansk Sprognævn i dag fylder 60 år.

(Foto: Mie Hvidekær © DR Nyheder)

Bjørnens tjeneste

Betydningen af ordet bjørnetjeneste er et af de mest velkendte pendulord i det danske sprog. Udtrykkets oprindelige betydning er en velment tjeneste, som gør mere skade end gavn.

Ordet bjørnetjeneste stammer fra en af La Fontaines berømte dyre-fabler. Her vil en bjørn vifte en flue væk fra sin herres ansigt med en sten, men ender i stedet med at knuse panden på ham.

I dag bruger mange ordet med betydningen ’en stor tjeneste’ - altså i omvendt forstand. Denne betydning har været kendt siden 1988, og selvom sprognævnet i Den Danske Ordbog lister begge betydninger, så noterer de, at denne sidste betydning opfattes for 'ukorrekt af mange'.

Børnenes tid eller ulvens?

Vi bliver lidt i dyrenes verden. For langt de fleste forældre kender nok udtrykket ulvetimen – det tidspunkt om eftermiddagen, efter børnene er hentet, hvor der skal laves mad, ryddes op og samtidig sørges for, at ungerne ikke bliver for sultne og overtrætte.

DRs egen børnekanal Ramasjang har endda opkaldt deres tidligere eftermiddagsflade efter dette travle og trætte tidspunkt i familiens skød.

Men oprindeligt er ulvetimen ikke timerne efter børnehave eller skole og inden aftensmad. Det er derimod den sidste time af natten, inden solen står op – altså timen mellem nat og daggry. Udtrykket stammer øjensynligt fra Ingmar Bergmanns film ’Vargtimmen’ fra 1968.

Hvor søvnen er dybest

Ifølge Dansk Sprognævn forklarer Bergman selv ordet sådan her overfor Information i marts samme år:

- Ulvetimen er timen mellem nat og gry, det er tiden hvor de fleste mennesker dør, hvor søvnen er dybest, hvor mareridtene er livagtigst.

Den nyere, og langt mere velkendte brug af ordet, er ifølge Den Danske Ordbog dateret til 1983.

Fordums svulstighed

Ulvetimen er ikke det eneste pendulord, hvis oprindelige betydning for længst er faldet tilbage for nyere tiders definitioner. Også ordet patetisk har lidt samme skæbne.

Ordet som, efter langt de flestes opfattelse, i dag betyder ynkelig, stakkels eller latterlig, betød nemlig oprindeligt noget ganske andet.

Ordet, som stammer fra det græske ord pathetikos (følsom, lidenskabelig), betød nemlig svulstig, overdrevent følelsesfuld eller dramatisk.

Den nye, mere gængse betydning, vandt indtog allerede i 1957.

Få af mange forandrede ord

Mange flere ord har selvfølgelig ændret eller helt mistet deres oprindelige betydning i takt med, at nye generationer har gjort sproget til deres eget.

Vidste du for eksempel, ordet strømer oprindeligt betyder vagabond, at et skud for boven oprindeligt betød en advarsel og at behandle nogen som et råddent æg, faktisk betyder, at man behandler dem forsigtigt?

Også angivelig, på bekostning af, menneskealder, overhøre, overstå og virak hører til denne gruppe ord, der startede med at betyde én ting og i dag betyder noget ganske andet.