Kunstner Frederik Næblerød går sitrende rundt i sit 240 kvadratmeter store atelier i Københavns Sydhavn.
Der er kunst overalt. Oppe under loftet, i store bunker på gulvet og stående på vasken.
Lige meget hvor du kigger hen, ser du direkte ind i hans tanker, blæst op på små og store lærreder. Frederik Næblerød er ren energi, og talestrømmen er konstant.
Tankerne om kunst flyver ud af munden på ham og former sig til idéer – lige indtil noget nyt opstår og får ham til at gå i gang med endnu et lærred.
- Det kan være næsten manisk, og det er fedt. Det bliver lidt egocentreret, men det er det, der skal til. Det er den energi, man skal have, hvis man vil frem. Det gælder om hele tiden at finde sig selv. Det prøver jeg på hver dag, siger han.
Da Frederik Næblerød var yngre, blev den evige energi ikke altid brugt så kreativt, som den gør i dag. I stedet blev den ofte kanaliseret ud af kroppen ved hjælp af joints og lidt drengestreger hist og her.
Men med årene har den i dag 32-årige Frederik Næblerød lært at forvandle den evige uro til sin fordel.
I dag er det kunsten, som fylder størstedelen af hans liv. 15 timer om dagen står han i atelieret og skaber nye værker. Her får han ro til at slippe al den energi, han rummer.
- Min måde at male på er en form for selvmedicinering. Jeg maler netop for at slappe af og for at komme lidt væk fra det hele. Dét at kunne fokusere på én ting giver noget ro. Det hjælper med at skabe én retning i stedet for tusinde retninger, siger han.
Vi har mødt Frederik Næblerød i hans galleri - tag med herunder.