(Foto: Andreas Hagemann Bro © dr)

Frederik er så besat af sit arbejde, at han kun sover fem timer hver nat: 'Det er næsten manisk'

Kunstner Frederik Næblerød stopper ikke, når først han har en idé. Så må verden vente.

Kunstner Frederik Næblerød går sitrende rundt i sit 240 kvadratmeter store atelier i Københavns Sydhavn.

Der er kunst overalt. Oppe under loftet, i store bunker på gulvet og stående på vasken.

Lige meget hvor du kigger hen, ser du direkte ind i hans tanker, blæst op på små og store lærreder. Frederik Næblerød er ren energi, og talestrømmen er konstant.

Tankerne om kunst flyver ud af munden på ham og former sig til idéer – lige indtil noget nyt opstår og får ham til at gå i gang med endnu et lærred.

- Det kan være næsten manisk, og det er fedt. Det bliver lidt egocentreret, men det er det, der skal til. Det er den energi, man skal have, hvis man vil frem. Det gælder om hele tiden at finde sig selv. Det prøver jeg på hver dag, siger han.

Da Frederik Næblerød var yngre, blev den evige energi ikke altid brugt så kreativt, som den gør i dag. I stedet blev den ofte kanaliseret ud af kroppen ved hjælp af joints og lidt drengestreger hist og her.

Men med årene har den i dag 32-årige Frederik Næblerød lært at forvandle den evige uro til sin fordel.

I dag er det kunsten, som fylder størstedelen af hans liv. 15 timer om dagen står han i atelieret og skaber nye værker. Her får han ro til at slippe al den energi, han rummer.

- Min måde at male på er en form for selvmedicinering. Jeg maler netop for at slappe af og for at komme lidt væk fra det hele. Dét at kunne fokusere på én ting giver noget ro. Det hjælper med at skabe én retning i stedet for tusinde retninger, siger han.

Vi har mødt Frederik Næblerød i hans galleri - tag med herunder.

  • Lige nu arbejder Frederik Næblerød hovedsageligt med maleri og lerskulpturer, men han forsøger altid at forny sig selv og mener, det er vigtigt at afprøve andre måder at lave kunst på. - Man skal huske at fremme alle kunstens genrer. Det lærte jeg på kunstakademiet. Dengang forstod jeg næsten kun maleriet og keramik. Det prøver jeg virkelig at tænke på. Jeg prøver at blive bedre til at læse al kunst, siger han. (Foto: Andreas Hagemann Bro © dr)
    1 / 11
  • Hænderne er det allervigtigste arbejdsredskab, han har. De hælder maling ud, blander det sammen, skaber nye strukturer og sørger for, at Frederik Næblerød har et helt specielt udtryk. Lige nu er han meget optaget af at bruge bådmaling, som er meget tyndt, og som er meget svært at få af hænderne. Derfor er handskerne nødvendige. - Bådmalingen bruger jeg, fordi den har en glans, som er sindssygt fed. Sådan noget metalmaling er virkelig spændende. Jeg fandt også engang noget bilmaling på en genbrugsplads. To liter rød Mitsubishi-maling, som bare var helt sindssygt. Den sad fast på mine fingre to måneder efter. (Foto: Andreas Hagemann Bro © dr)
    2 / 11
  • - Det er vigtigt for mig at male på den her meget fysiske måde. Jeg arbejder ud fra den energi, der er. Jeg søger den og bruger den. Så når jeg ligger nede på alle fire og kører rundt på lærredet, er jeg faktisk meget mere i kontakt med billedet, end hvis jeg holder penslen på et skaft, siger Frederik Næblerød. (Foto: Andreas Hagemann Bro © dr)
    3 / 11
  • Frederik Næblerød er opvokset i en forholdsvis konservativ familie på Frederiksberg. Hans mor og far er henholdsvis jurist og økonom, så det har ikke ligget i kortene, at han skulle vokse op og blive kunstner. Men han er altid blevet støttet af sine forældre til at gøre det, som gjorde ham glad. Men det blev trods alt nemmere at overbevise forældrene om, at det var en god idé at satse på kunsten, da han begyndte at kunne leve af det. (Foto: Andreas Hagemann Bro © dr)
    4 / 11
  • Kunsten fylder i dag så meget, at det kan være svært at få plads til at mødes med venner og familie. Men det er nødvendigt, fortæller Frederik Næblerød. - Når jeg arbejder på den energi, jeg har, er det meget vigtigt, at jeg følger den. Jeg kan ikke bare stoppe. Hvis jeg har en aftale klokken 18, men jeg et kvarter før mærker, at jeg lige skal male tre-fire baggrunde færdige til nogle malerier, jeg skal arbejde på dagen efter, bliver jeg nødt til at skubbe mine aftaler. (Foto: Andreas Hagemann Bro © dr)
    5 / 11
  • Siden han var barn, har Frederik Næblerød været interesseret i det visuelle. Specielt har det at tegne altid optaget ham. - Jeg tegnede altid på en støvet bilrude eller ude på badeværelset, når jeg kunne komme til det. Jeg har altid haft en enorm lyst til at tegne, siger han. Han fik sit første atelier, da han var 18-19 år og har de seneste ti år levet af sin kunst. (Foto: Andreas Hagemann Bro © dr)
    6 / 11
  • Når Frederik Næblerød bliver spurgt om, hvad der har været vigtigst for hans udvikling, forklarer han, at det har været at gå på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. - At møde folk derinde og at finde min egen stil har været vigtigt for mig. Jeg fik en helt anden respekt for kunsten derinde. Det var ret vildt for mig at opleve, fortæller han. Også deltagelsen i tv-programmet 'Kunstnerkolonien i Skagen' har været en vigtig oplevelse. - Jeg har altid haft atelier alene, og jeg har ikke haft lyst til at dele med nogen, så det der med at være i Skagen og arbejde tæt sammen med de andre, det har været noget nyt. Og det har givet mig virkelig meget. (Foto: Andreas Hagemann Bro © dr)
    7 / 11
  • Det er vigtigt at blive ved med at eksperimentere og udfordre den måde, man arbejder på, mener Frederik Næblerød. - Jeg prøver hele tiden at eksperimentere og prøve forskellige formsprog og teknikker af, fortæller han. Han er optaget af at bevæge sig fremad og skabe nye værker, men han anerkender også, at jo mere kendt han bliver, og jo mere han finder sin plads på gallerierne, jo sværere er det at forblive tro mod sig selv og være nyskabende. - Jo mere kendt, man bliver, jo mindre kan man tillade sig at eksperimentere. Det kan være ulempen. Hvis man ender med at blive kendt for hurtigt, så vænner folk sig typisk til en eller anden bestemt stil. (Foto: Andreas Hagemann Bro © dr)
    8 / 11
  • Frederik Næblerøds motiver er ofte monstre og uhyrer. De er at finde overalt i atelieret. Hans motiver opstår ud af det blå. Tit er det bare en tanke, der opstår i hans hoved, som han forvrænger, og til sidst ender den tanke nede på lærredet. (Foto: Andreas Hagemann Bro © dr)
    9 / 11
  • Ud over maleriet er Frederik Næblerød også meget optaget af keramik. Han er meget tiltrukket af lerets umiddelbarhed og den ro, det giver ham at arbejde med. - Jeg kan rigtig godt lide at lave keramik. Det gør jeg nogle gange, hvis der er alt for mange tanker i hovedet. Hvis der er alt muligt forskelligt, jeg vil male, og tankerne flyver rundt i hovedet og falder over hinanden, kan jeg godt finde på at tage sådan en ti kilos klump ler og så bare gå i gang og sidde og lave et eller andet. Det er også det, jeg synes, der er virkelig spændende med leret; at man hurtigt får noget ud af det. Det er et meget umiddelbart medie, siger han. (Foto: Andreas Hagemann Bro © dr)
    10 / 11
  • Der findes en kæmpe frihed i at være kunstner, men friheden har også en pris. - Bag den frihed gemmer sig ti års hårdt arbejde, siger Frederik Næblerød. Jeg står op klokken seks om morgenen og går i seng klokken et om natten. Jeg arbejder hele tiden. Om jeg så sidder på toilettet, sidder jeg med min iPhone og skriver en mail til en eller anden. Jeg arbejder uafbrudt. Men jeg kan også godt lide det, så det er bare blevet en del af mig. (Foto: Andreas Hagemann Bro © dr)
    11 / 11
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk