Gå på museum og lev længere

Personer der går på museum, i biografen eller til koncert lever lidt længere, end dem der ikke gør. Det viser en ny undersøgelse, der dog ikke kan forklare, hvorfor det er sådan.

Synet af et smukt maleri på det lokale kunstmuseum eller lyden af tonerne fra en koncert i forsamlingshuset forlænger livet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis

Det viser en svensk undersøgelse af musik og billeders positive effekt på vores helbred.

I undersøgelser er 10.000 mennesker blevet fulgt over et årti fra 80erne og frem. I undersøgelsen er der taget højde for bl.a. køn, alder, indkomst, uddannelsesniveau, rygning og fysiske fritidsaktiviteter.

Kun billeder og musik

Undersøgelsen viste samtidig, at der ikke er nogen livsforlængende effekt ved at gå til fodboldkamp eller på anden måde at være sportstilskuer. Heller ikke bogorme eller teatergængere, ser ud til at få flere år at leve i ud af deres passion.

Forskellen hænger sandynligvis sammen med, at lyd og billeder i særlig grad påvirker vores hormonsystem og immunsystem.

Forskerne kan ikke sige, hvor mange år man får mere at leve i hvis man for eksempel går på museum.

FacebookTwitter