Afslører barske forhold i spilbranchen: Arbejder alt for meget - og tjener alt for lidt

Flere har forladt branchen, viser en medlemsundersøgelse om forholdene i den danske spilbranche fra fagforeningen Prosa.

Tre ud af fem ansatte i den danske computerspilbranche får en dårligere løn, end de ville kunne få i andre brancher.

Mange arbejder over uden at få en krone for det. Og flere har simpelthen forladt branchen på grund af de dårlige arbejdsvilkår.

Det viser en medlemsundersøgelse om forholdene i den danske spilbranche fra fagforeningen Prosa, der organiserer ansatte i it-branchen i Danmark. Undersøgelsen er fra juni sidste år og blev iværksat i kølvandet på dr.dk's afdækning af forholdene i branchen.

Bjarke Friborg, der er faglig konsulent i Prosa, fortæller om undersøgelsen:

- Der var 20 procent (af undersøgelsens respondenter), der regelmæssigt arbejdede op til 45 timer eller mere per uge. Det er simpelthen et tegn på indarbejdet crunch i branchen. Det, synes vi, er bekymrende – særligt når det sammenholdes med, at der er meget, meget få, der bliver honoreret for det overarbejde, de lægger.

Dermed tyder meget på, at mange af de problematikker, dr.dk kastede lys over sidste år, stadig gør sig gældende i den danske computerspilbranche.

3 ud af 5 får for lidt

For eksempel viser Prosas undersøgelse – som ifølge Bjarke Friborgs vurdering er repræsentativ for branchen på grund af den høje svarprocent – at 61 procent af de adspurgte i undersøgelsen fik en lavere løn, end de ville kunne få i sammenlignelige job i andre brancher.

Undersøgelsen viser også, at 14 procent havde en arbejdsuge på 40 timer eller mere. Til sammenligning er det tal kun 3,5 procent for Prosas medlemmer i resten af det private erhvervsliv, fortæller Bjarke Friborg.

Endelig belyser undersøgelsen også, at crunch er så indarbejdet en del af spilbranchens DNA, at de ansatte ikke engang lægger mærke til det:

- Når vi spurgte ind til crunch, svarede de fleste, at det oplevede de ikke på deres arbejdsplads. Men når vi så spurgte ind til, hvor ofte de arbejdede over, så viste det sig, at det gjorde de faktisk ganske ofte, fortæller Bjarke Friborg.

- Vi ser, at branchen er ret broget, men det behøver den ikke være. Man kan sagtens have en kreativ branche, hvor det er muligt at have nogle fornuftige regler for, at man faktisk også kan blive gammel i branchen – og blandt andet få barsel og opspare pension.

'Det skal nok lykkes'

Han understreger dog i samme åndedrag, at mange af Prosas medlemmer er glade for at arbejde i den danske computerspilbranche, som mange synes er "sjov, kreativ og professionelt udfordrende".

Han hæfter sig desuden ved, at der også er sket positive forandringer i branchen siden dr.dk's afdækning af forholdene.

- Vi har blandt andet haft møder med Producentforeningen og flere virksomheder. Vi er ved at se på, hvordan vi kan bruge de bedste eksempler fra branchen til at modvirke og forebygge problemer, siger Bjarke Friborg og uddyber:

- Vi har også diskuteret, hvordan en overenskomst kunne se ud. Den er nok nødt til at se anderledes ud end i andre brancher – men det skal nok lykkes, tror jeg.

Hvad vil I gøre af konkrete tiltag for at komme nærmere en overenskomst for branchen?

- Vi er seks fagforeninger, der har startet et samarbejde nu; vi vil lave en tværfaglig brancheklub, hvor vi samler folk på tværs. Mange kender hinanden i forvejen, og det er fælles problemer, så det giver mening, siger Bjarke Friborg.

Klubben er ikke oprettet endnu, men vil komme til at bestå af FAF, Prosa, Dansk Magisterforening, Ingeniørforeningen, Teknisk Landsforbund og HK.

Virksomheder er begyndt at indse alvoren

Bjarke Friborg håber, at brancheklubben kan medvirke til, at spilbranchen ikke kun er et sjovt sted at arbejde, men også bliver et godt sted at slå sine professionelle folder.

Det mener han blandt andet, branchen kan blive, hvis man "finder balancen mellem begejstring og pionerånd overfor nogle regler og fælles løsninger".

- Vi skal dog bruge noget tid på at blive fortrolige med hinanden og have dialogen om, hvordan vi kan løse det her sammen. Det er ikke en branche, der kender til overenskomstforhandlinger og tillidsrepræsentanter, så der er lang vej endnu, men det skal nok lykkes, hvis vi arbejder sammen.

Hvor synes du, branchen bør være om et halvt år, når jeg ringer til dig igen?

- Jeg håber, vi til den tid har landet en aftale med arbejdsgiverne, er begyndt at få styr på branchen og for eksempel har fået nogle branche-tillidsrepræsentanter. Og det mener jeg ikke er urealistisk. Vi har allerede en god dialog, og der er en fælles interesse i, at folk skal kunne holde til at være i branchen i mange år fremover.

Det har nemlig både menneskelige og økonomiske omkostninger, når folk brænder ud, mener Bjarke Friborg.

- Der er mange, der har skiftet branche, men der er heldigvis også nogle virksomheder, der er begyndt at indse alvoren.

Tip os

  • Har du selv oplevet uhensigtsmæssige arbejdsforhold i spilbranchen? Eller kender du andre, der har? Så send en mail til kach@dr.dk.

Gælder også andre brancher

Han ser spilbranchens udfordringer som en del af en større problematik, der gælder på tværs af de kreative og kunstneriske brancher: Nemlig at det er brancher, der består ildsjæle, der vil give deres højre arm for at arbejde i lige netop dén branche, de brænder for.

- Der er ofte lav løn i mange kreative brancher. Der er måske fordi, mange brænder for at være i branchen og kunne ikke tænke sig at være andre steder. Det er ikke bare et job som et hvilket som helst andet, forklarer Bjarke Friborg.

- Der er dog en udløbsdato på, hvor længe man kan køre på rent engagement og virkelyst. Man er også nødt til at kunne gå på barsel eller opspare pension, siger han og slutter:

- Det er almindelige forhold på det danske arbejdsmarked, og det synes vi også, det bør være i spilbranchen.

Facebook
Twitter