Dansk spilgigant står bag længe ventet Hitman-spil: Vi har haft én stor udfordring

Det danske spilstudie IO Interactive giver spillerne af 'Hitman 2' så mange muligheder i spillet, at det har været svært at programmere.

Det danske computerspil 'Hitman 2' er netop udkommet.

Men for danske IO Interactive, skaberne af spillet, har det været en udfordring at nå frem til udgivelsen.

For i 'Hitman 2' kan spillerne vælge mange forskellige veje gennem spillet, og det gør det svært for udviklerne og programmørerne at forudse, hvordan spillerne vil bevæge sig rundt i missionerne.

I videoen oven for kan du opleve det danske spilstudie indefra på dagen, hvor spillet udkom. De var selv sagt lidt nervøse, da anmeldelserne rullede ind...