'Det suverænt bedste spil i år' fejer al modstand af banen til vigtig prisfest

'The Last of Us Part II' har vundet hele syv priser ved spilverdenens svar på Oscar-uddelingen: The Game Awards.

'The Last of Us II' har netop vundet i syv ud af de ti kategorier, spillet var nomineret i til The Game Awards. (© Naughty Dog / Sony Computer Entertainment)

Spoiler-advarsel: Denne artikel indeholder spoilers for 'The Last of Us Part II'.

Vil du høre opskriften på at lave et prisvindende spil, der i overlegen stil fejer al modstand af banen til spilverdenens svar på Oscar-uddelingen?

Jo, du skal såmænd bare lave et spil, hvis handling udspiller sig i et samfund, der er kollapset på grund af et bizart virusudbrud.

Lyder det bekendt?

Ok, selvom man ikke direkte kan sammenligne uendelige mængder påtvunget hjemmearbejde med at ende som et farligt, muteret zombie-væsen, så har 'The Last of Us Part II' alligevel ramt lige ned i 2020-tidsånden med coronapandemi, nedlukninger og dystopiske dommedagsfølelser.

Og selvom grunden til spillets imponerende sejrsstime ved The Game Awards – spilverdenens svar på Oscar-uddelingen – nok næppe er den igangværende pandemi, så har det netop vundet hele syv priser ved den prestigefulde uddeling.

'The Last of Us Part II' er efterfølgeren til 'The Last of Us' (som også foregik i et kollapset, virusramt samfund), og det har både vundet hovedprisen for 'Bedste spil', men har også hevet stikket hjem i seks andre kategorier.

'The Last of Us Part II' vandt også priserne for 'Bedste spilinstruktion', 'Bedste fortælling', 'Bedste lyddesign', 'Bedste optræden', 'Innovation i forhold til tilgængelighed' og 'Bedste action/eventyr'.

'The Last of Us Part II' udspiller sig i et postapokalyptisk USA, efter en virus er brudt ud. (© Naughty Dog / Sony Computer Entertainment)

På niveau med 'Ringenes Herre'

Den overlegne sejrsstime er et godt billede på, hvordan firmaet Naughty Dog, der har udviklet 'The Last of Us Part II', er i en liga for sig. Det mener Palle Havshøi-Jensen, chefredaktør for PlayStadion-mediet PSLife.dk.

- 'The Last of Us Part II' er det suverænt bedste spil i år. Det kan man både se på anmeldelserne og gamernes reaktioner rundt omkring. 'The Last of Us Part II' er oppe på niveau med 'Ringenes Herre' og andre store film, hvis man drager en parallel til Oscar-uddelingen, selvom det selvfølgelig ikke kan sammenlignes direkte.

'The Last of Us Part II' er da også blevet kaldt både "mesterligt", "exceptionelt" og "ét af de bedste spil nogensinde" af et begejstret anmelderkorps, siden det blev udgivet i juni.

Det ændrer dog ikke på, at 'The Last of Us Part II' også har været ramt af kontroverser. Flere fans har raset over, at figuren Joel bliver brutalt myrdet i begyndelsen af spillet. Det også er faldet nogle for brystet, at spillets hovedperson, Ellie, er portrætteret som lesbisk.

Og selvom spillet har scoret imponerende 93 ud af 100 point på tværs af de professionelle anmeldelser på sitet Metacritic, der samler anmeldelser af blandt andet musik, film og spil, så har næsten 150.000 brugeranmeldelser blot givet spillet en score på 5,7 ud af ti.

Ellie har i 'The Last of Us Part II' et forhold til Dina. (© Naughty Dog / Sony Computer Entertainment)

I det lys ser Palle Havshøi-Jensen prisregnen over 'The Last of Us Part II' som et klokkeklart tegn på, at The Game Awards har valgt at belønne et godt produkt – og ikke har ladet sig påvirke af de kontroverser, der har omgivet spillet.

- De har simpelthen set på de styrker, spillet har. Både anmeldere og mange glade gamere er vilde med spillet. Men der er desværre et mindretal af gamerne, der er nogle råbehoveder, og det er desværre dem, der ofte råber højest. Sådan er det bare.

- Men de syv priser til The Game Awards viser jo, at 'The Last of Us Part II' bare er virkelig fremragende.

Nedenfor kan du se nogle af vinderne til The Game Awards 2020. Herudover blev der også uddelt seks priser i forskellige esports-kategorier. Se samtlige vindere her.

Vinderne af The Game Awards

Årets spil

  • 'Hades'

  • 'The Last of Us Part II'

  • 'Ghost of Tsushima'

  • 'Doom Eternal'

  • 'Final Fantasy VII Remake'

  • 'Animal Crossing: New Horizons'

Spillernes valg

  • 'Doom Eternal'

  • 'Ghost of Tsushima'

  • 'Hades'

  • 'Marvel's Spider-Man: Miles Morales'

  • 'The Last of Us Part II'

Bedste spilinstruktion

  • 'Hades'

  • 'Final Fantasy VII Remake'

  • 'Ghost of Tsushima'

  • 'Half-Life: Alyx'

  • 'The Last of Us Part II'

Bedste fortælling

  • 'Hades'

  • '13 Sentinels: Aegis Rim'

  • 'Ghost of Tsushima'

  • 'Final Fantasy VII Remake'

  • 'The Last of Us Part II'

Bedste Art Direction

  • 'Hades'

  • 'Ori and the Will of the Wisps'

  • 'Final Fantasy VII Remake'

  • 'Ghost of Tsushima'

  • 'The Last of Us Part II'

Bedste soundtrack og musik

  • 'Hades'

  • 'Ori and the Will of the Wisps'

  • 'Doom Eternal'

  • 'Final Fantasy VII Remake'

  • 'The Last of Us Part II'

Bedste lyddesign

  • 'The Last of Us Part II'

  • 'Resident Evil 3'

  • 'Ghost of Tsushima'

  • 'Half-Life: Alyx'

  • 'Doom Eternal'

Bedste optræden

  • Logan Cunningham as Hades, in 'Hades'

  • Daisuke Tsuji as Jin Sakai, in 'Ghost of Tsushima'

  • Laura Bailey as Abby, in 'The Last of Us Part II'

  • Ashley Johnson as Ellie, in 'The Last of Us Part II'

  • Nadji Jeter as Miles Morales, in 'Marvel's Spider-Man: Miles Morales'

Games For Impact

  • 'Tell Me Why'

  • 'Spiritfarer'

  • 'If Found…'

  • 'Kentucky Route Zero: TV Edition'

  • 'Through the Darkest of Times'

Bedste igangværende

  • 'Destiny 2'

  • 'Apex Legends'

  • 'Call of Duty: Warzone'

  • 'Fortnite'

  • 'No Man's Sky'

Bedste Indie

  • 'Hades'

  • 'Spiritfarer'

  • 'Spelunky 2'

  • 'Fall Guys: Ultimate Knockout'

  • 'Carrion'

Bedste mobilspil

  • 'Among Us'

  • 'Genshin Impact'

  • 'Call of Duty Mobile'

  • 'Legends of Runeterra'

  • 'Pokémon Cafe Mix'

Bedste fællesskab

  • 'Apex Legends'

  • 'Destiny 2'

  • 'Fortnite'

  • 'Fall Guys: Ultimate Knockout'

  • 'No Man's Sky'

  • 'Valorant'

Bedste VR/AR

  • 'Dreams'

  • 'Half-Life: Alyx'

  • 'Star Wars: Squadrons'

  • 'Marvel's Iron-Man VR'

  • 'The Walking Dead: Saints & Sinners'

Innovation i forhold til tilgængelighed

  • 'The Last of Us Part II'

  • 'Assassin's Creed Valhalla'

  • 'Hyperdot'

  • 'Grounded'

  • 'Watch Dogs Legion'

Bedste action

  • 'Hades'

  • 'Doom Eternal'

  • 'Nioh 2'

  • 'Half-Life: Alyx'

  • 'Streets of Rage 4'

Bedste action/eventyr

  • 'Ori and the Will of the Wisps'

  • 'Assassin's Creed Valhalla'

  • 'Marvel's Spider-Man: Miles Morales'

  • 'Ghost of Tsushima'

  • 'Star Wars Jedi: Fallen Order'

  • 'The Last of Us Part II'

Bedste rollespil

  • 'Final Fantasy VII Remake'

  • 'Yakuza: Like A Dragon'

  • 'Genshin Impact'

  • 'Persona 5 Royal'

  • 'Wasteland 3'

Best slåsspil

  • 'Mortal Kombat 11 Ultimate'

  • 'Granblue Fantasy: Versus'

  • 'Street Fighter V: Champion Edition'

  • 'One Punch Man: A Hero Nobody Knows'

  • 'Under Night In-Birth Exe: Late[CL-R]'

Bedste familie

  • 'Animal Crossing: New Horizons'

  • 'Crash Bandicoot 4: It's About Time'

  • 'Fall Guys: Ultimate Knockout'

  • 'Mario Kart Live: Home Circuit'

  • 'Minecraft Dungeons'

  • 'Paper Mario: The Origami King'

Bedste simulation/strategi

  • 'Gears Tactics'

  • 'Crusader Kings III'

  • 'Desperados III'

  • 'Microsoft Flight Simulator'

  • 'XCOM: Chimera Squad'

Bedste sport/racing

  • 'Dirt 5'

  • 'Tony Hawk's Pro Skater 1+2'

  • 'F1 2020'

  • 'FIFA 21'

  • 'NBA 2K21'

Bedste multiplayer

  • 'Animal Crossing: New Horizons'

  • 'Among Us'

  • 'Call of Duty: Warzone'

  • 'Valorant'

  • 'Fall Guys: Ultimate Knockout'

Årets indholdsskaber

  • 'Alanah Pearce'

  • 'Jay-Ann Lopez'

  • 'Nickmercs'

  • 'TimTheTatman'

  • 'Valkyrae'

Mest ventede spil

  • 'Elden Ring'

  • 'The God of War sequel'

  • 'Halo Infinite'

  • 'Horizon Forbidden West'

  • 'Resident Evil Village'

  • 'The Legend of Zelda: Breath of the Wild sequel'

Bedste debutspil

  • 'Carrion'

  • 'Mortal Shell'

  • 'Raji: An Ancient Epic'

  • 'Röki'

  • 'Phasmophobia'

Facebook
Twitter