Idas ungdom var 'en lang, lortet rutsjebanetur': Nu har hun lavet sit liv om til et computerspil

I spillet 'Stilstand' drikker du øl, ryger smøger og laver tvivlsomme bootycalls.

(Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, dr)

Du kommer hjem til din lejlighed efter at have fået alt for meget at drikke til en fest.

Du tænker ikke klart og sender et par pinlige fuldebeskeder til en, du gerne vil bootycalle. Men så begynder din mave at vende sig. Din brækrefleks aktiverer, og du kæmper dig ud på toilettet, hvor du stikker hovedet i kummen og kaster op.

Det lyder måske mere som en fredag aften, du helst vil glemme, end som en fed gaming-oplevelse. Men ikke desto mindre er det en del af plottet i Ida Hartmanns nye spil, 'Stilstand', som udkommer i dag.

Spillet er en form for "interaktiv tegneserie". Langt hen ad vejen ligner den en klassisk tegneserie, men undervejs skal du som spiller udføre forskellige opgaver. Som for eksempel at gelejde den stærkt berusede kvinde ud på toilettet, så hun kan brække sig.

'Stilstand' er løst baseret på Ida Hartmanns eget liv og særligt de følelser, hun havde, da hun gennemgik en livskrise i sine tyvere.

Cigaretter og selvdestruktion

Spillet følger en ung kvinde, der – ligesom Ida Hartmann selv – bor i Københavns Nordvestkvarter.

Ida Hartmann har selv boet i Københavns Nordvestkvarter, hvor 'Stilstand' også udspiller sig, i flere år. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, dr)

Hun er i en livskrise, fysisk fanget i sin lejlighed og i psykisk fængslet i sit hoved, mens hun kæmper med at finde ud af, hvem hun er, og hvad hun vil med sit liv.

Hun føler, at hendes liv står stille og forsøger febrilsk at bryde ud af krisen ved at gøre de ting, hun tænker, hun burde gøre. For eksempel at tage til fest eller på date.

Hun ryger cigaretter og drikker øl, og som spiller er du indlagt til at hjælpe hende med at udleve sine selvdestruktive tendenser.

I lejligheden bor et mystisk væsen, som hovedpersonen "pingponger" sine tanker og følelser op ad. Det har en søskendeagtig funktion, og er der "til at passe på hende i en eller anden grad", forklarer Ida Hartmann. (© Niila Games)

Særligt cigaretterne indeholder en pointe, fortæller Ida Hartmann.

- Cigaretterne er gennemgående fra start til slut. Mest fordi det er et karaktertræk for pigen. Men også fordi, man kan sige, at cigaretrygning er en meningsløs handling i en eller anden grad. Man fylder stilstanden op med tom røg, siger Ida Hartmann.

Med kæderygning og selvdestruktion lyder 'Stilstand' måske ikke som et særlig underholdende spil. Det anerkender spiludvikleren også.

- Totalt enig. Det lyder ikke sjovt. I starten, da jeg skitserede handlingsforløbet, havde jeg det sådan: "Det er jo virkelig deprimerende. Vil folk overhovedet have lyst til at spille noget, der er så mørkt?"

Så for at gøre den deprimerende tematik lidt mere spiselig, så man ikke "får lyst til at hoppe ud ad vinduet" af at spille det, har Ida Hartmann nedtonet de allermest deprimerende elementer. Og så har hun tilsat humor, hvor det er passende.

Ida Hartmann har tegnet Københavns Nordvestkvarter til spillet. Men hun har ikke kigget efter billeder eller andre modeller, når hun har tegnet. Hun har tegnet bydelen, sådan som den ser ud i hendes hukommelse. (© Niila Games)

- "Humoren i 'Stilstand' er ofte tragikomisk og sort. Dér hvor man griner og græder lidt på samme tid, siger Ida Hartmann.

En lang, lortet rutsjebanetur

Spillet er "en koncentreret form" af Ida Hartmanns egen livskrise. Hun har blandt andet genbesøgt sine gamle dagbøger for at komme i kontakt med de følelser, hun tumlede med, da hun havde det værst.

Det var hårdt at stå ansigt til ansigt med ting fra fortiden. Men Ida Hartmann var opsat på, at inspirationen til spillet skulle komme fra et autentisk sted. Og hun ville ikke lægge fingre imellem.

- Jeg har ingen diagnoser og går ikke op i diagnoser. For mig er det meget abstrakt at have det dårligt. Jeg ved bare, at jeg har haft det svært med mange ting, siger Ida Hartmann og uddyber, at hun med vil udforske "nuancerne og kompleksiteten i at have det dårligt". (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, dr)

Men hvad handlede Ida Hartmanns livskrise om? Spiludvikleren beskriver sig selv som et sensitivt menneske, som har haft svært ved at finde sin plads. Og måske i endnu højere grad – har haft svært ved at acceptere sig selv og sine følelser.

- Mine tyvere har været én lang rutsjebanetur, som jeg ikke har kunnet stå af. En lang, lortet tur med ensomhed, tvivl, ængstelighed, præstationspres og kæmpe mindreværdskomplekser.

Hun håber, at spillet kan give mennesker, der har været i en livskrise – eller som måske stadig er i en – en følelse af at være forstået og mindre alene. For sådan et spil kunne have gjort en stor forskel for hende, da hun havde det værst, er hun overbevist om.

Men man behøver ikke nødvendigvis have været igennem en dyb, eksistentiel krise for at kunne relatere til spillet, mener Ida Hartmann.

- Min fornemmelse er, at mange har det svært, men at vi glemmer at snakke med hinanden om det. Der sker en masse gode ting for tiden, hvor der bliver åbnet mere op, og flere tør for eksempel sige: "Hey, jeg har det frygteligt". Det, tror jeg, er virkelig sundt. Og det er den kommunikation, jeg gerne vil bidrage til med 'Stilstand'.

Den lejlighed, en stor del af spillet udspiller sig i, er for det meste gabende tom. (© Niila Games)

Og selvom hun nu er kommet godt igennem sine tyveres krise, er livskriser ikke et overstået kapitel for Ida Hartmann.

- Nu er jeg lige trådt ind i mine tredivere, så der følger en masse nye udviklingsscenarier med. Var det den her karriere, jeg gerne ville have? Er det her, jeg vil bo? Skal jeg have børn? Er jeg et godt, voksent menneske med styr på tingene? Livet er fuldt af problemer.

Kan det blive for virkeligt?

Egentlig lå det slet ikke i kortene, at Ida Hartmann skulle være spiludvikler. Men som nyuddannet cand. Mag. I Moderne Kultur og Kulturformidling endte hun alligevel hos det danske spilfirma Niila Games, der primært udvikler mobilspil. Direktøren Anton Forchhammer havde set Ida Hartmanns tegneserier og syntes, det kunne være spændende at lave et spilprojekt baseret på dem.

Ida Hartmann havde på det tidspunkt aldrig lavet spil før. Faktisk havde hun slet ikke spillet særlig mange spil. Hun havde heller ikke lavet ret mange tegneserier, og ifølge hende selv tegnede hun "virkelig grimt".

Det var efter et kursus med tegneserietegneren Halfdan Pisket, at Ida Hartmann begyndte at lave tegneserier seriøst.

Men hun blev alligevel grebet af tanken. Lige så stille begyndte hun at drømme om det spil, hun skulle skabe. Hun var særligt glad for ideen om et vildt science fiction-spil, der skulle udspille sig i en fjern galakse - måske endda i et alternativt univers.

Men Ida Hartmanns intergalaktiske drømmespil faldt til jorden som et kometnedslag, da hun holdt møde med direktøren for Niila Games, Anton Forchhammer.

Han opfordrede spiludvikleren til at droppe de vilde planer om rumrejser og alternative dimensioner. Istedet skulle Ida Hartmann overveje at lave et spil ud fra hendes egen virkelighed og hendes egne følelser, opfordrede han.

"Det gider jeg ikke," var Ida Hartmanns første tanke. Men hun tyggede lidt på det, og langsomt groede tanken på hende.

Så Ida Hartmann tog udfordringen op. "Kan man lave et spil, der er så virkeligt, at det næsten bliver for virkeligt?", spurgte hun sig selv.

- Jeg blev nysgerrig på det her med, om vi kunne lave et spil, der ligesom litteratur skildrer en virkelighed. Krisen. Udviklingen. Og har folk overhovedet lyst til at spille sådan et spil? Det finder vi ud af, griner Ida Hartmann, der ved spilprisen 2019 blev indstillet til 'Upcoming Talent' for netop arbejdet med 'Stilstand'.

I dag udkommer spillet til mobil, Windows og Mac.

Spillets andet kapitel foregår på et museum, hvor hovedpersonen er på date. Et stævnemøde, der at dømme efter billedet her ikke ser specielt opløftende ud. (© Niila Games)