Spilfirma i stormvejr: Skuffede fans raser

Firmaet bag det længeventede 'Fallout 76' er havnet i en shitstorm med beskyldninger om falsk markedsføring - og et elendigt spil. Det hele starter med en taske.

Forventningerne var store, da spillet 'Fallout 76' udkom for to uger siden.

Mange dedikerede fans havde købt spillet som en del af en større pakke til 1300 kroner - fremfor de 449 kroner spillet normalt koster.

I den såkaldte ’Power Armor’-spiludgave indgår også en taske, som nu er blevet omdrejningspunktet for en shitstorm mod firmaet bag, Bethesda.

Ifølge køberne er tasken, man modtager, en billig nylon-model og ikke den lærredstaske som lovet (se eksempel her).

Det har udløst en klagestorm, blandt andet på Twitter:

Da klagerne begyndte at rulle ind hos spilfirmaet Bethasdas support, kom der skiftende forklaringer på fadæsen fra firmaet.

Det gjorde kun situationen værre, og flere medier har beskrevet shitstormen som katastrofal for Bethesda.

Spillerne rapporterer om bugs, forældet grafik og tekniske problemer i det nye 'Fallout 76'. (© Bethesda)

Spilfirmaet har officielt undskyldt, og forsøgt at råde bod på skaden ved at tilbyde de skuffede fans tokens, der kan bruges i 'Fallout 76'. Men er tokens til en værdi af 32 kroner nok?

Det virker ikke sådan.

Fejlbehæftet

Skandalen om merchandise-tasken kommer i kølvandet på adskilllige negative reaktioner fra fans og anmeldere på selve spillet 'Fallout 76'.

Man er utilfredse med det grafiske niveau, der kritiseres for ikke at kunne måle sig med aktuelle succeser som ’Red Dead Redemption 2’ og ’Spider-Man’. Oven i hatten melder spillere om en lang rækker tekniske problemer og bugs (se eksempel her).

Paul Tassi, der er spilredaktør ved magasinet Forbes, har selv været vildt frustreret over de mange fejl. Han skriver således i en kommentar:

- Jeg kan ikke huske, hvornår et så højt profileret spil før har fået så lav vurdering… Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det er sket.

Facebook
Twitter