Spilfirma var klar til at lukke og slukke: En flok vrede fugle ændrede alt

Mobilspil gjorde os alle til gamere i 2010'erne – ikke mindst takket være et par ufatteligt sure fugle.

Året er 2009.

Du har lige fået den nye iPhone 3GS, og gennem en øredøvende udgave af Black Eyed Peas' 'I Gotta Feeling' sidder du til en julefrokost og blærer dig med iBeer-appen, så du til stor morskab for de andre til festen kan lade som om, du bunder en virtuel bajer på nul komma fem.

Dit partytrick bliver afbrudt af en anden gæst, der lige vil byde ind med en sjov 2009-bemærkning:

- The ice is melting at the pøules, siger han – til alles store fornøjelse. Nu husker ingen dit dumme øl-nummer.

Slukøret finder du din telefon frem igen og åbner det nye spil, du downloadede derhjemme, mens du gjorde dig klar til festen.

For du er en ægte 2009-firstmover og har lige fået øjnene op for en ganske særlig app, der netop er udkommet.

'Angry Birds'.

Hurtigt glemmer du festen omkring dig, fordi du er komplet opslugt af at skyde de små fugle afsted med slangebøssen mod de lede, grønne grise.

Og resten er historie, som man siger.

For i år er det 10 år siden, 'Angry Birds' udkom den 11. december 2009 og kort efter gjorde sit indtog på smartphones verden over.

I anledning af jubilæet har vi kigget nærmere på det, der skulle vise sig at blive et af det forgangne årtis mest indflydelsesrige spil med flere spin off-film og alverdens merchandise.

Sådan så det ud, da allerførste udgave af 'Angry Birds' landede for ti år siden. (© Rovio)

En finsk sensation

Det fjollede fugleeventyr tog sin begyndelse i hovedet på finnen Jaakko Iisalo.

Han var spildesigner hos det ligeledes finske spilfirma Rovio, som tilbage i 2009 var i økonomiske vanskeligheder.

De havde udgivet et hav af spil, der ikke havde skabt nogen nævneværdig finansiel succes.

De havde faktisk så slunken en pengepung, at de havde briefet deres medarbejdere på, at deres næste spil skulle være en succes, hvis ikke firmaet skulle lukke og slukke.

Man skal kaste med mange forskellige fugle i 'Angry Birds'. Men standardfuglen hedder Red. (© Rovio)

Heldigvis for Rovio fløj de små fugle lige ned i skødet på Jaakko Iisalo en aften, han sad og skitserede derhjemme.

- Jeg sad ved min computer og tegnede en masse runde fugle og gav dem små næb og vinger – og sure øjenbryn. Jeg havde en idé om en flok vrede fugle, der løb rundt og ødelagde ting, har Jaakko Iisalo tidligere sagt til The Guardian.

Og det skulle vise sig at være en rigtig god idé. For fuglene gik rent ind på chefgangen hos Rovio.

Herefter kom de grønne grise til verden samt den uundværlige slangebøsse, man skulle skyde fuglene afsted med.

Men selvom spillet efterhånden blev færdig og udgivet, gik der lidt tid, før det blev til den massive succes, som vi kender det i dag.

Jaakko Iisalo har også fundet på de grønne grise. Han siger, at hans mor har sagt, han har tegnet dem, siden han var ti år gammel. (© Rovio)

Spillet gik godt i hjemme i Finland, og herefter blev det rullet ud i Sverige og Norge for at teste, om der var et marked for de små, pippende venner.

Der gik tre måneder, før spillet kom på Apples 'Featured'-liste i app-store. Men så gik det også hurtigt, mindes Jaakko Iisalo.

- Folk kom og sagde, vi havde rundet en million downloads, og vi hyrede en forretningsudviklingschef, der sagde, hans mål var 100 millioner downloads. Vi rystede på hovedet ad ham og tænkte, at han var skør.

- Og pludselig havde vi ramt to milliarder downloads …

I alt er de 18 spil i 'Angry Birds'-serien blevet downloadet mere end fire milliarder gange, belønnet med et ocean af priser, og ingen ringere end Super Marios far, Shigeru Miyamoto, har udtalt, at han ville ønske, det var ham, der havde fundet på spillet.

En vred fugl på numseballen

Da fuglefeberen var på sit højeste, føltes det som om, alle spillede 'Angry Birds'. Ung som gammel. Høj som lav.

Jeg spillede det selv. Mine venner spillede det. Mine lærere spillede det. Jeg har endda engang afbrudt Martin Brygmann midt i et spil 'Angry Birds' for at bede om en selfie med ham på Bornholmerfærgen …

Min lillebror tog føromtalte billede af mig og Martin Brygmann på katamaranfærgen til Bornholm. Og det blev ikke supergodt, som man kan se. (Foto: Morten Mejdahl © PRIVATFOTO)

Men selvom alle og enhver efterhånden mestrede at kaste rundt med de bevingede venner, så var der nogle, der var lidt bedre til at hive i slangebøssen end alle os andre.

Det beviste Rasmus Roager i 2011. Her vandt han nemlig Danmarksmesterskaberne i 'Angry Birds'. I øvrigt samme år, jeg var pinlig på Bornholmerfærgen.

Han var 23 dengang, og han var ude på strøgtur med sin ven, da de kom forbi en telebutik, hvor man kunne komme ind og kvalificere sig til mesterskaberne.

- Jeg vidste godt, jeg var lidt god. Men jeg endte pludselig med at kvalificere mig til finalen, fortæller han.

1.200 danskere havde forsøgt at kvalificere sig, men det var altså Rasmus Roager, der en dag i april fandt sig selv på en scene i shoppingcenteret Fisketorvet i København, hvor han henover et par timer tog kampen om Danmarksmester-titlen op mod to andre finalister.

Rapperen Jøden var vært, og der var omkring 30 personer, der fulgte med på skærmene, da Rasmus Roager til sidst kunne lade sig krone som Danmarks bedste til 'Angry Birds'.

- Det var sjovt. Men det var også mere sjovt end en egentlig ære, griner Rasmus Roager i telefonen

- Det var jo lidt bare en gimmick for mig og mine venner. Vi gik og hyggede os, og så var jeg pludselig Danmarksmester. Jeg havde jo ikke trænet op til det eller noget, siger den i dag 32-årige mester, der stadig har appen på sin telefon, selvom han ikke har brugt den længe.

Se, hvordan det gik til, da Rasmus Roager gik hele vejen ved DM her:

Rasmus Roager begik dog én fejl i 2011.

Til solrødnyt.dk sagde han, at han ville fejre sin sejr med en tatovering af den velkendte røde fugl fra spillet.

- Når jeg lover noget, så holder jeg det også, sagde han kækt dengang.

Men da vi fanger ham nu her otte år senere for at få syn for sagen med den lovede tatovering, må Rasmus Roager krybe til korset.

- Det er det ikke blevet til. Og jeg får stadig skæld ud af drengene, for det skulle have været på ballen, hvis det var.

- Men nu har jeg også en kæreste, jeg bor sammen med, og jeg ved ikke, hvor sjovt, hun ville synes, det ville være, fortæller han skamfuldt.

Der har ikke været afholdt DM i 'Angry Birds' før eller siden. Så Rasmus Roager er til dato stadig den regerende Danmarksmester.

Her er han. Danmarksmester i 'Angry Birds': Rasmus Roager. (© PRIVATFOTO)

30.000 'Angry Birds'-dimser

Men historien om 'Angry Birds' skulle ikke slutte med de massive download-tal og alverdens bøjede nakker hen over mobilskærmene.

Faktisk var det først i kølvandet på den enorme spilsucces, at 'Angry Birds' udviklede sig til at blive til det fænomen, vi kender i dag.

For cheferne hos Rovio, der som tidligere nævnt er udviklerne bag spillet, havde store drømme for deres guldfugle.

Ligesom det var sket for Mickey Mouse, Pokémon, og Hello Kitty havde Rovio planer om, at 'Angry Birds'-brandet skulle udnyttes maksimalt.

Og det var på det tidspunkt, den danske producer Søren Fleng kom ind i billedet.

Han fik ansvaret for at producere en animationsserie om de fjerklædte fuglekrigere.

- Rovio var enormt ambitiøse og godt forberedte på, at succesen skulle udnyttes og foldes ud til meget mere end et mobilspil, fortæller han.

'Angry Birds' blev en kæmpe kommerciel succes. Og det kaldte naturligvis på plysdyr. (Foto: Bobby Yip © Ritzau Scanpix)

På bare ni måneder skulle han producere 52 afsnit om de små fugles kamp mod de onde grise.

- Normalt regner man med en produktionstid på 18 måneder for et projekt i den størrelsesorden, så vi var bagud fra start, siger Søren Fleng.

Han fortæller, at den største udfordring ved at omsætte spilfigurerne til tegnefilmsfigurer var, at de hverken kunne tale eller havde arme og ben.

- Vi kunne kun fortælle via deres ansigter. Og ud fra det skulle vi så lave noget, der var sjovt, og som folk kunne forstå, siger Søren Fleng og fortsætter:

- Det er den vildeste udfordring, man kan få, når man skal fortælle visuelle historier. Man er så handicappet, som man kan være.

Men han tog udfordringen på sig, og da produktionen var på sit højeste, havde Søren Fleng over 300 medarbejdere under sig i 12 forskellige lande.

Og den 17 marts i 2013 løb første afsnit af 'Angry Birds Toons' så over skærmen i den 'biograf', der åbnede i appen.

- I løbet af den første måned havde vi 400 millioner afspilninger. Det var helt absurd, siger Søren Fleng.

Absurd er da nok det ord, der beskriver hans tid hos Rovio bedst.

Der var ikke det, man ikke kunne købe med 'Angry Birds', da det hele var på sit højeste. Her er det eksempelvis lokkemad til fiskekroge... Søren Fleng siger, at de faktisk skulle være ret gode. (© Rapala)

I løbet af de to år, han var ansat i firmaet, gik de fra at være 234 til over 860 medarbejdere.

- De udvidede helt vildt. Og da de begyndte at sælge plysdyr, var verden ellers åben for, at de kunne sælge 'Angry Birds'-licenser til nærmest alt, fortæller han.

Så kunne folk ellers købe slik, shampoo, kaffe og blink til deres fiskestang med 'Angry Birds'.

- Som jeg husker det, havde de 30.000 produkttyper, da jeg var der, siger Søren Fleng.

- Jeg kan huske, at topchefen engang sagde 'Jeg er ligeglad med, hvor de kender det fra, bare de kender 'Angry Birds''.

I 2016 kom så 'Angry Birds'-filmen, der blev fulgt op af en to'er i år.

Red fik først arme og ben, da 'Angry Birds'-filmen udkom i 2016. Træk i slideren og se forskellen på Red i 2D og 3D. (Foto: Rovio © Rovio / Foto: Rovio © Rovio)

Lærte os at bruge en smartphone

I fortællingen om fænomenet 'Angry Birds' kommer man heller ikke uden om den teknologiske udvikling, spillet var spydspids for.

Smartphones var stadig nye på markedet, da spillet udkom, og man skulle lige lære at bruge de nye touch-baserede telefoner.

Spilforsker Jesper Juul driver kandidatuddannelsen i spil- og mediedesign på Kunstakademiets Designskole, og han mener, at 'Angry Birds' i dén sammenhæng faktisk tjente et højere formål end bare at underholde brugerne.

- Man snakker om, at spil som 'Myst' og 'Syvkabale' lærte folk at bruge musen, dengang vi fik computere i hjemmet, siger han og fortsætter:

- Og tilsvarende lærte 'Angry Birds' folk at bruge den komplicerede touchskærm, hvor man både skal trække, holde nede og give slip.

De forskellige fugle, har forskellige egenskaber. Chuck kan i spillet flyve endnu hurtigere ind i ting, når man trykker på skærmen. Og så er han meget effektiv mod forhindringer, der er lavet af træ. I filmene er det komikeren Ruben Søltoft, der lægger stemme til den hurtige Chuck. (© Rovio)

Samtidig er 'Angry Birds' også et godt billede på den økonomi, der i løbet af de seneste ti år er opstået omkring mobilspil, forklarer Jesper Juul.

Til at starte med kostede spillet nemlig blot syv kroner at hente i app-store, og så kunne man ellers spille løs.

- Men så fik man øjnene op for de her mikrotransaktioner inde i spil. Så pludselig blev spillet gjort gratis, mod at man så kunne bruge flere penge på at betale for nye fugle og andre opgraderinger inde i spillet, siger han.

Om der kommer til at være succeshistorier på niveau med Rovios succes med 'Angry Birds' vil Jesper Juul ikke spå om.

Men han påpeger, at mobilspil i dag udgør 50 procent af den samlede gaming-økonomi.

Bomb har, som navnet måske antyder, den evne, at han eksploderer, når han rammer noget. Han er særligt velegnet, hvis man vil smadre ting af sten. (© Rovio)

- Den globale omsætning på mobilspil vil blive ved med at stige. Til gengæld tror jeg ikke, man er så optaget af at lave det næste 'Angry Birds', siger han og uddyber:

- Markedet bliver mere differentieret. I dag har vi de hurtige puzzle-spil som 'Candy Crush' og ’Angry Birds’. Vi har de mere langstrakte midcore-spil som Clash royale. Og de helt hurtige spil som 'Crossy Road' og 'Papier.io', hvor et spil kan vare blot ti sekunder.

- Og i starten var man optaget af, hvad der udgjorde en succes med et mobilspil. Men nu er det efterhånden blevet bevist, at man kan nå et bredt publikum og tjene mange penge på alle mulige forskellige typer af spil.

Nu gamer alle

Når det regner på præsten, ja så drypper det som bekendt på degnen.

Og i kølvandet på 'Angry Birds' enorme succes opstod der da også flere mobilspil, der skulle ende med at blive monstrøse franchises.

Ét af dem er danske 'Subway Surfers', som siden udgivelsen i foråret 2012 er blevet downloadet mere end 2,7 milliarder gange.

I 'Subway Surfers' gælder det om at hoppe fra tog til tog uden at ramme nogle forhindringer, mens man samler guldmønter og opgraderinger ind. (© Kiloo/SYBO Games)

I 2018 blev det udnævnt til det næstmest downloadede spil i Apples app-store, kun overgået af et svensk spil; sværvægteren 'Candy Crush'.

Mathias Nørvig er direktør i spilfirmaet SYBO Games, som har udviklet spillet i samarbejde med det aarhusianske spilstudie Kiloo, og han kalder 10'erne for 'mobilspillenes årti':

- Bølgen startede i 2009, da det var dét år, hvor Apples iPhone blev sådan rigtigt udbredt. Og med smartphonen kom der bare en helt ny platform, som vi spilfirmaer kunne lave flotte, og intuitive spil til, forklarer han.

- Med touch-skærmen kom der en helt ny måde at styre spil på, så man ramte en lind strøm af brugere, der lynhurtigt kunne afkode de nye, flotte og lettilgængelige spil.

Men netop dén udvikling, smartphonen stod for igennem 10'erne er også årsagen til, at Mathias Nørvig ikke tror, at vi kommer til at se et viralt hit på niveau med 'Subway Surfers', 'Angry Birds' eller 'Candy Crush' igen lige foreløbig.

Man kan spille som mange forskellige karakterer i 'Subway Surfers', men hovedansigtet udadtil er Jake, som ses her. (© Kiloo/SYBO Games)

- Det er ikke en ny platform længere. Folk har efterhånden de apps, de skal bruge. Man downloader ikke tre nye apps om ugen, som man gjorde for ti år siden, hvor man skulle prøve det hele af, forklarer han,

Til gengæld er han optimistisk, når han tager fremtidsbrillerne på og skuer ud over de næste ti år i mobilspilsbranchen.

- Jeg ser en strålende fremtid for os. Der er masser af interesserede spillere. 10'erne har gjort alle til gamere. Så jeg spår en modning af markedet, som vil betyde, at vi kommer til at se mobilspil, som er bedre og dybere, siger Mathias Nørvig.

- Der er altid plads til høj kvalitet og gode idéer.

Det betyder jo desværre nok også, at iBeer og andre partytrick-apps ikke får en renæssance lige foreløbig.

Men så sparer man måske sig selv for flere ydmygelser ved privatfester.

(© Rovio)
Facebook
Twitter