Tema Oscar 2016

Glæden breder sig på Twitter: Endelig blev det Leos tur

Endelig er du blevet belønnet. Fans af Leonardo DiCaprio, som i går vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle i filmen 'The Revenant' , jubler på Twitter

Fans verden over har ventet på, at Leonardo DiCaprio skulle vinde en Oscar - det skete endelig i nat, dansk tid. (Foto: Danny Moloshok © Scanpix)

De har ventet i årevis - Leonardos fans - og endelig skete retfærdigheden fyldest, og Leonardo DiCaprio vandt sin Oscar - en Oscar, der giver genlyd på Twitter.

Under hashtags som blandt andet #teamleo og #Oscars giver fans verden over udtryk for deres glæde over den længe ventede Oscar.

For Leonardo DiCaprio endte sjette gang med at blive lykkens gang. Udover sine fem nomineringer i forskellige skuespilkategorier har han også været nomineret som producer en enkelt gang.

Oscar 2016

Årets Oscar-uddeling fandt sted 28. februar 2016 i Dolby Theatre i Los Angeles. 'Spotlight' vandt hovedprisen som årets film. 'Mad Max: Fury Road' hev hele seks af de eftertragtede statuetter hjem, mens storfavoritten 'The Revenant' løb med tre - for bedste fotografering, bedste instruktør og bedste mandlige hovedrolle, der gik til Leonardo DiCaprio. Ingen af de to nominerede danske film vandt.

Gå til tema

- Tak til det fantastiske hold bag The Revenant, skrev DiCaprio på sin Twitter profil kort efter, han havde modtaget en Oscar for bedste mandlige hovedrolle i filmen 'The Revenant'.

En Oscar, som Emilie Robertson havde ventet længe på. Det gav hun udtryk for med tweetet:

- Tillykke @LeoDiCaprio du skulle have vundet fem gange, men i aften var din aften! Min ynglings skuespiller nogensinde!

At det var på tide, erklærer Sheabae og SofiaFerrantino sig også helt enige i.

- Jeg er helt sikker på, at alle andre var mere spændte på denne her Oscar end Leo selv. Men det er på tide - endelig, skriver Sheabae.

- Endelig er du blevet belønnet!! Bravo!!!, skriver SofiaFerrantino.

Men blandt de mange lykkelige tilkendegivelser er der selvfølgelig også dem, der ikke mener, at Leonardo DiCaprio er værdig til at modtage en af årets flere Oscarstatuetter.

- Jeg er formentlig en af de eneste, der ikke mener, at Leo skulle vinde den Oscar, skriver ha75ey.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve