'Grab my pussy - I dare you': T-shirts er alletiders politiske lærred

Når vi bærer budskaber på vores t-shirts, kommenterer vi på verden omkring os, siger designforsker.

En trump-tilhænger er iklædt en politisk t-shirt med Hillary Clinton bag tremmer. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)

Der gik ikke mange timer fra, at Donald Trump kaldte Hillary Clinton "a nasty woman" i tredje runde af

præsidentkandidaternes
debatrunde, til man kunne købe Nasty Woman-t-shirts på nettet.

T-shirten blev dermed føjet til kollektionen af Donald Trump-citater, der er trykt på tøj.

Kun få uger forinden florerede andre t-shirts med teksten 'Grab my Pussy - I dare You' både på sociale

medier
og i handlen.

Det skete kort efter, at Washington Post

offentliggjorde
en videooptagelse fra 2005. Her taler Donald Trump blandt andet om, hvordan han mener frit at kunne tage på kvinder.

Og det er ikke kun i dønningerne på præsidentvalgkampen, at t-shirts bruges til at kommentere på verden omkring os.

Maria Mackinny-Valentin er lektor på Kunstakademiets Designskole. Hun siger til P1 Kulturlørdag, at t-shirts bruges som medie for personlig og politisk branding.

Modens Big Mac er blevet kønspolitisk

Ifølge hende går bærerne af Grab my Pussy- og Nasty Woman-t-shirts ind i en aktuel diskussion på en humoristisk måde, som man ikke ser andre

medier
gøre.

- Her kan man sige, at de bogstaveligt talt har noget på hjerte, siger hun.

Maria Mackinny-Valentin understreger, at de

kontroversielle
budskaber ikke skal tages som en
opfordring
til at tage nogen i skridtet, men som en kommentar til en kønspolitisk diskussion.

T-shirts er et interessant medie at bruge, da de både kan være enormt

anonyme
, men på den anden side også er det mest politiske inden for mode, siger hun.

- Man kan kalde t-shirts for modens Big Mac – den fås overalt på lige fod med gummisko og jeans. Alligevel er det her, vi udtrykker vores holdninger gennem trykte budskaber.

Kontrol af hvide t-shirts i Kina

Den markante tekst 'Grab my Pussy' taler sit eget tydelige sprog. Men dens modsætning – den hvide t-shirt uden så meget som et komma på maven – råber

tilsyneladende
lige så højt.

I 2013 skulle borgere i Yunnan

provinsen
i Kina eksempelvis registreres, når de købte en blank, hvid t-shirt.

Det hvide stof blev nemlig betragtet som et politisk lærred, hvor der alt for let kunne skrives tekster, der kritiserede det kinesiske styre.

De to eksempler indenfor politisk t-shirt-kommunikation viser på hver deres måde, at vi altid signalerer noget gennem vores tøj.

Det har mennesket gjort siden antikken, siger Maria Mackinny-Valentin. Men den hvide t-shirt og 'Grab my Pussy'-t-shirten viser, hvordan politik og mode afspejler samtiden og samfundet.

- Der ligger en helt anden slags historie, politik og problematik i den hvide t-shirt i Kina end 'Grab my Pussy' her i Vesten, siger hun.

Facebook
Twitter