Gys og gru - før og nu

Hvorfor ser vi gyserfilm? Vil vi gerne blive bange? Læs om gysets udvikling her.

(Foto: Bax Lindhardt © Scanpix)

Så længe mennesket har kunnet fortælle og opdigte historier, har man fortalt skrækhistorier. Det mener Mathias Clasen, der er ph.d. i gys gru og skrækkelige historier og underviser på Aarhus Universitet.

Ifølge ham har mennesket en medfødt trang til at føle frygt, og det får vi chancen for gennem gyserhistorier.

- Det er muligheden for at se sin frygt i øjnene. Man har muligheden for at opleve det skræmmende og rædselsfulde i en sikker kontekst. Man ved, at man kan lukke bogen eller slukke for fjernsynet, siger Mathias Clasen.

At udfordre vores frygt er tilsyneladende noget, der ligger i vores primitive instinkter. I hvert fald er vi ikke de eneste primater, der flirter med frygten.

- Der er en klassisk passage i Charles Darwins bog Arternes Oprindelse, hvor der bliver smidt en udstoppet slange ind i et abebur. Aberne reagerer med frygt, men de kan heller ikke holde sig fra den. De er nærmest nødt til at se deres frygt i øjnene, fortæller Mathias Clasen.

1760-1830: Det eksotiske gys

I 1764 udkom den gotisk, romantiske roman The Castle of Otranto, og det er her horrorgenren officielt opstår.

Gyserfortællingerne på denne tid foregik langt væk på eksotiske destinationer. Det er blandt andet fortællinger om nonner og munke, der bliver forfulgt, fortæller Mathias Clasen.

- Det var typisk fortællinger, der var skrevet af kvinder til kvinder. De foregik langt væk, for lang tid siden, typisk på eksotiske steder. De handlede om spøgelser og barokke okkulte begivenheder.

Slutningen af 1800-tallet: Monstrene overtager landet

Rædslen rykkede tættere på læsernes egen hverdag i slutningen af 1800-tallet, men holdt stadig en distance. Ondskaben kom til udtryk som menneskelignende skabninger, og der udkom romaner som Dr. Jekyll and Mr. Hyde, Dracula og varulvehistorier.

- Gyserromanerne handler om rædslens indtog i hjertet af det britiske imperium, hvor smukke unge britiske kvinder bliver dræbt af ondskabsfulde figurer, siger Mathias Clasen.

1970erne: Ondskaben rykker ind i stuen

I 70erne blev filmene Exorcisten, Ondskabens Hotel og Maskernes Nat lavet. Og Stephen Kings gyserromaner storsælger. Skrækhistorierne er nu rykket helt ind i folk hverdag, fortæller Mathias Clasen.

- Den udvikling, der har transporteret gyset fra de eksotisk fjerne steder til en let genkendelig samtidig hverdag, kulminerer i 70erne.

I dag: Gyset går tre veje

- Siden 1990erne har vi set nogle pseudo-dokumentariske skrækfilm, hvor de er optaget med håndholdt kamera, som fx Blair Witch Project og Paranormal Activity. De bruger nogle filmiske kneb for at højne autenticitetsfølelsen og gøre gyset endnu mere nærværende, fortæller Mathias Clasen og fortsætter:

- På den anden side har vi set mange skrækfilm fra Østen, som vender tilbage til det eksotiske, i hvert fald for et vestligt publikum.

- Endelig ser vi også postmoderne ironiske gysere, som Scream-filmene, som tager gas på mange af genrens klicheer.

I fremtiden: Ondskaben bliver online

Kan gyset komme endnu tættere på? Hvordan kan rædslen blive endnu mere livagtig? Eller går gyset i en helt anden retning? Mathias Clasens bud er, at skrækhistorierne vil blive fortalt gennem computerspil.

- Hele mediebilledet er under forandring. Skrækfiktionen har bevæget sig fra det skrevne ord til filmens univers, og nu er den formentlig på vej over i computerspil og andre interaktive mediers univers.

Med hensyn de traditionelle gyserfilm og -bøger, må vi vente os se, hvilken vej samfundet går, mener forskeren.

- Film og litteratur udvikler sig altid med samfundet.

Facebook
Twitter