Det ser ikke ud af meget, når man ser det. Men de tomme rammer skabte overskrifter i verdens medier for to år siden, da de havnede på kunstmuseet Kunsten i Aalborg.

Planen var, at der skulle klistres 532.549 kroner i pengesedler ind i rammerne, som skulle vise en årsløn for henholdsvis en dansker og en østriger.

Pengene lånte han af Kunsten med aftalen om, at de skulle afleveres tilbage efter udstillingen. Men kunstneren bag, danske Jens Haaning, smed i stedet pengene i egen lomme, og museet måtte nøjes med hvide rammerne med lidt dobbeltklistrende tape, der ellers skulle have holdt de mange sedler på plads.

Samtidig ændrede Jens Haaning kunstværkets titel til 'Take the Money and Run'.

Pengene beholdt han selv, og museet krævede efterfølgende pengene tilbage ved at gå rettens vej. Og det er netop den sag, der falder dom i i Københavns Byret mandag klokken 13.

Men Jens Haaning har ingen planer om at betale pengene tilbage. Heller ikke hvis byretten siger, at han skal. Faktisk kræver han 550.000 kroner i erstatning fra Kunsten, fordi han mener, at museet uretmæssigt har videredistribueret fotografier af hans værk, da sagen brød ud i pressen.

- Jeg har ikke i sinde at betale dem tilbage, siger Jens Haaning.

Ikke engang en enkelt krone vil han betale tilbage.

- Jeg bliver nødt til at leve op til konceptet, jeg har lavet, som hedder 'tag pengene og løb'. Så der kommer ikke nogen penge den anden vej. Kunsten får ikke de penge, siger han.

Overvejede det i flere uger

Jens Haaning havde ellers en del skrupler, inden han besluttede at tage pengene i egen lomme i stedet for at klistre dem på rammerne. Men han fandt frem til, at værket uden pengene var mere samfundsrelevant, fordi folk kan relatere til det.

- Det griber ind i vores almindelige privatøkonomi og handler om at tage nogle penge. Så kan folk bedre relatere sig til det. Og så er der jo i værket et fravær af penge, mens vi befinder os i et samfund, hvor alt bliver målt i penge, fortæller han.

Men er det ikke tyveri?

- Det kan man sige, men jeg har jo det problem, at jeg er professor i billedkunst, så jeg ved med min faglige vurdering, at det her værk er bedre end det, der var planlagt. Det har mange aviser også givet mig ret i undervejs, siger Jens Haaning.

Nåede ud til hele verden

Han fortæller, at historien om 'Take the Money and Run' ifølge medieovervågninger af nettet, som han har købt adgang til, menes at have ramt 2,4 milliarder mennesker. Det skete blandt andet med hjælp fra nogle af verdens helt store nyhedssites som arabiske Al Jazeera og amerikanske CNN.

- Jeg er jo bare en tør akademiker, der altid gerne ville lave noget, der er relevant for andre uden for kunstverden. Så det er helt fantastisk, at der går en rundt på en markedsplads et eller andet sted i verden, der ved, at der går en tyv som mig rundt og har hugget nogle penge.

Så du mener selv, du er en tyv?

- Nej. Men jeg har jo brudt reglerne, selvom man normalt ellers forsøger at overholde dem. Jeg har da også kunnet mærke det hos andre, fordi jeg har fået et ry for at være en, der ikke overholder sine kontrakter. Men alligevel er mit indtryk, at dem i branchen føler, at de stadig kan stole på mig, siger Jens Haaning.

Har allerede brugt pengene

Hvis byretten kommer frem til, at han skal betale pengene tilbage, vil han tale med sin advokat om muligheden for at anke dommen. Men pengene har han ikke gemt.

- Jeg har ikke de penge. De er blevet godt og grundigt olieret ind i min private og mit ateliers økonomi, siger han.

Det bleghvide, tomme værk er der dog en interesseret køber til, selvom det stadig opholder sig på Kunsten i Aalborg, fortæller han. Hvem den interesserede er, vil han ikke ud med, men det er nogle private, der samler på kunst, og prisen vil blive over de 532.549 kroner, som Jens Haaning tog, siger han.

Men helst så han, at 'Take the Money and Run' bliver på et museum.

- I virkeligheden foretrækker jeg en løsning, hvor museet i Aalborg eller et andet museum ender med at have det. Jeg synes, at værket hører hjemme på et museum, når man har set det så meget i medierne. Måske ender Kunsten og jeg til sidst med at blive enige, så det bliver der, siger Jens Haaning.

DR har forsøgt at få en kommentar fra Kunsten i Aalborg. Men museet har ikke vendt tilbage på DR's henvendelser.

Hvis du ikke er blevet træt af kunst, så kan du se dokumentaren om Jean-Michel Basquiat, der betegnes som en af det 20. århundredes mest succesrige amerikanske kunstnere: