Her er danskernes sværeste ord

Vores søgninger i digitale ordbøger viser, hvad vi har sværest ved at stave til.

Vores søgninger i digitale ordbøger viser, hvad vi har sværest ved at stave til. (Foto: Arkivfoto.)

Undskyld er som bekendt det sværeste ord at sige. Men når det kommer til at skrive, så er det et helt andet ord, som vi danskere døjer med.

I gamle dage slog vi op i en ordbog, når vi var i tvivl - nu foregår den slags online. Og dermed er det muligt at se, hvad vi oftest kigger efter.

Statistik for et helt årDansk Sprognævn står bag det største online opslagsværk om sprog - sproget.dk - og de har lavet en statistik for DR om, hvad vi har søgt på i løbet af det seneste år.

Og det ord, der i særlig grad driller os danskere, er: "af sted".

Sammensatte ord driller"Af sted" topper listen over søgninger, oven i købet to gange - i ét og i to ord. Og det er netop problemet med "af sted" - og "ifølge", "indenfor" og "ud over", der også ligger i top-ti over søgninger på sproget.dk.

- Dansk retskrivning har aldrig været let, siger Jonas Blom, sprogforsker på Syddansk Universitet. Han støder jævnligt på bøvlet med "af sted":

- Det er mine studerende altid i tvivl om. Og det er der en god grund til.

Vi kan ikke høre det- Vi kommer i tvivl, når vi ikke kan høre, om der er tale om et eller to ord. Vi kan ikke høre forskel, og så bliver vi nødt til at slå det op, medmindre vi har lært det udenad, siger Jonas Blom.

Og så skal vi da lige understrege, at "af sted" altid skrives i to ord.

Optællingen fra sproget.dk er baseret på et helt års brug fra over 1 million mennesker.

Her er Dansk Sprognævns top-ti over vores søgninger det seneste år:

ifølge10udover9forkortelser8bindestreg7velkommen6historiografien5indenfor4af sted3komma2afsted1

Kilde: Dansk Sprognævn, periode 30/9-2011 - 30/9-2012

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53271f36a11f9d1b2c78b04a

Facebook
Twitter