10 historikere vurderer: Er en Tredje Verdenskrig lige om hjørnet?

Spekulative artikler og indlæg om en nært forestående Tredje Verdenskrig er blevet delt voldsomt på de sociale medier - og emnet undersøges flittigt på Google. Men bør vi være nervøse?

Flere artikler og indlæg verden over forudser, at vi er på vej mod en Tredje Verdenskrig. Mener historikerne også, at vi bør være nervøse? (Foto: Creative Commons © Getty Images)

Vladimir Putin, Donald Trump og Brexit er alle direkte tegn på, at en Tredje Verdenskrig er lige om hjørnet. Historien gentager sig – og situationen vi står i lige nu minder meget om den, vi så lige før Første og Anden Verdenskrig.

Sådan lyder advarslen i et indlæg på webmediet Medium, som blev delt og citeret flere hundredetusinde gange over hele verden, da det udkom i juli – og igen blev populært, da det amerikanske folk i sidste uge valgte deres nye præsident. Flere lignende debatindlæg og artikler med foruroligende forudsigelser har i den seneste tid floreret på sociale medier verden over.

Ser man på folks søgevaner på Google, er interessen for emnet også tydelig. Både op til- og efter den amerikanske valgkamp steg søgningen på emnet ”Tredje Verdenskrig” tydeligt i både Danmark og verden generelt.

Så selvom spørgsmålet om en nært forestående Tredje Verdenskrig for nogle måske kan virke urealistisk og uvirkeligt– fylder det alligevel en del hos mange mennesker.

Så hvad siger eksperterne? Er det rigtigt, at den nuværende geopolitiske situation minder om den, som var lige før de to verdenskrige? Og er en ny krig i sigte i en nær fremtid?

Forfatteren af det ekstremt delte indlæg pointerer blandt andet, at forvarsler typisk ikke opdages af almindelige mennesker - men derimod ofte af historikere, som kan se de lange linjer. Det er bare sjældent, at nogen lytter til dem.

Derfor har vi stillet spørgsmålene til 10 af landets fremmeste historikere, som alle har beskæftiget sig med nyere europæisk historie – og der er stort set enighed:

Man kan ikke tale om et forvarsel om en Tredje Verdenskrig.

Det betyder dog ifølge historikerne bestemt ikke, at situationen ikke er fyldt med alvorlige udfordringer.

1) Claus Bundgård Christensen: Vi skal ikke gå og frygte en Tredje Verdenskrig

Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved Roskilde Universitet, mener bestemt ikke, at den aktuelle verdenssituation kan sammenlignes med situationerne før hverken Første eller Anden Verdenskrig:

- Op til første verdenskrig var der nogle særlig magtkampe mellem stormagterne i Europa – og Tyskland følte sig spærret inde og ønskede sig en plads i solen. I dag er der ingen stormagter, der agerer på den måde, som man gjorde under Første Verdenskrig. Samtidig var det grundlæggende en helt anden verden, siger han.

Han mener heller ikke, at man kan sammenligne hverken Trump eller Putin med Hitler eller Stalin.

- Hitler var ikke populist. Samtidig havde han en klar ideologi, hvilket Trump ikke har.

Han forklarer videre, at vi ofte laver historiske paralleller, når der sker ting, vi ikke bryder os om. Og når Donald Trump bliver præsident, og briterne melder sig ud af EU, så falder det ikke i de fleste europæeres smag.

- Det er her, at historien bliver et effektivt redskab, hvis man vil slå sin modstander oven i hovedet eller sende et signal om, at der tages beslutninger, man ikke bryder sig om.

At verdenssituationen i dag skulle været forvarsel om en Tredje Verdenskrig, afviser han også. Han afviser dog ikke muligheden for, at en Tredje Verdenskrig kan opstå langt ude i fremtiden.

- Vi skal ikke gå og frygte en Tredje Verdenskrig, og jeg tror ikke, at den bliver udløst af hverken Trump, Brexit eller Putin, afslutter han.

2) Palle Roslyng-Jensen: Tendensen til internationale konflikter er umiskendelig

Heller ikke Palle Roslyng-Jensen, lektor emeritus ved Saxo-instituttet, mener, at den nuværende verdenssituation kan sammenlignes med situationerne før Første og Anden Verdenskrig.

Han mener, at det er en primitiv historieopfattelse, at historien kunne bruges mere eller mindre direkte til at forudsige fremtiden. Og at sammenligne Putin med Hitler, giver ifølge ham ingen mening.

- Samtidig har den udvikling Putin har repræsenteret de sidste 10 år ikke være uundgåelig, men sandsynlig, og det kan ikke sættes ind i samme forløb som Brexit og Trumps valgsejr, siger han.

Lederen af 'United Kingdom Independence Party' Nigel Farage til et pro-Brexit event i London den 3. juni 2016. (Foto: Neil hall © Scanpix)

At den nuværende verdenssituation skulle være et forvarsel om Tredje Verdenskrig, afviser han ligeledes. Dog er tendensen til internationale konflikter af forskellige typer umiskendelig:

- Der eksisterer flere internationale konflikter. Rusland søger øget indflydelse på de tidligere Sovjetrepublikker. EU og NATO svækkes. Det vestlige liberal-demokratiske system og idealer svækkes og får ikke den globale status, som det har haft i snart mange år. Samtidig øges økonomisk ulighed og populisme, og udviklingen vil blive præget af mange økonomiske og politiske konflikter.

3) Per Boje: Listen af udfordringer er lang, men en bevidsthed om dem er på vej

Også Per Boje, historieprofessor ved Syddansk Universitet, anfægter, at verdenssituationen i dag skulle kunne sammenlignes med tilstandende lige før de to tidligere verdenskrige.

Og selvom han mener, at der har været foruroligende tendenser på vej i en periode, så er det en alt for springende analyse, at vi skulle befinde os i optakten til en Tredje Verdenskrig.

- Ja, vi er inde i en meget bekymrende udvikling, hvor nationalisme, autoritære træk og populisme er fremmet af frygt. En udvikling med udpegning af grupper af syndebukke, som har en bekymrende stærk indflydelse, siger Per Boje.

Og selvom listen af udfordringer er lang, så mener han, at en øget bevidsthed om dem er på vej.

- Der er stærke værdiforskelle mellem generationerne, og håbet er, at det vil give anledning til yderligere refleksion og ikke mindst modhandlinger ved øget politisk deltagelse af store grupper, der er klar over, at vejen til en bedre verden er en stadig politisk deltagelse med diskussion af, hvilken form for demokrati og hvilken form for kapitalisme, de ønsker og vil arbejde for.

- Historien følger ikke et fast mønster, men er præget af uregelmæssigt forekommende bølger, hvor reaktioner avler modreaktioner i et udforudsigeligt mønster influeret af strukturelle forskydninger og aktørers handlinger.

4) Thomas Wegener Friis: Vi kan godt afblæse verdenskrigen

- Jeg mener ikke, at man kan sammenligne den nuværende situation med tilstandene før Første og Anden Verdenskrig, nej.

Sådan lyder svaret fra Thomas Wegener Friis, lektor og ph.d. tilknyttet Center for Koldkrigsstudier ved Syddansk Universitet. Ifølge ham er verden i dag langt mere demokratiseret - selv udenrigspolitiken. Derfor er situationen i dag mere transparent og mere til debat, og i et vist omfang er det endda legitimt at blande sig i diskussioner over grænserne.

- Jeg tror godt, at vi kan afblæse verdenskrigen. Det er selvfølgelig altid fristende at opstille historiske sammenligninger, men man bør selvsagt også holde tungen lige i munden, så man ikke sammenligner pærer og bananer - og Trump med Hitler, Putin med Stalin.

Den 12. november i Los Angeles sammenlignede demonstranter Donald Trump med Hitler, efter Trump blev valgt som USA's 45. præsident. (Foto: MIKE NELSON © Scanpix)

Han mener sammenligningen er en hvidvaskning af Hitler, Stalin og Mussolini, da det ifølge ham "taler diktatorerne ned".

- Forestillingen om, at historien opfylder lovmæssigheder, er fristende, men forudsætter virkelig, at vi er ude af stand til at lære. Vi står helt sikkert over for udfordringer, specielt i Europa, der skal finde sine ben at stå på både i forhold til om verdenen og i forhold til eget demokrati.

Han nævner ligeledes, at en mere usikker allieret i USA er en udfordring, ligesom landene langs unionens grænser kan være vanskelige naboer.

- Det er imidlertid udfordringer, der i dag findes fredelige løsninger på. Og selvom Rusland nok er et transitionssystem med sine vanskeligheder, så er det ikke Stalins morderiske eller Gorbatjovs ustabile kommunistiske diktatur, afslutter han.

5) Sofie Lene Bak: Historien er ikke en spåkugle med svar på nutidens problemer

Også Sofie Lene Bak, som er lektor Ph.d ved Saxo-Instituttet, anfægter, at man kan drage paralleller til tilstandene før de to verdenskrige.

- Historien er ikke en spåkugle, hvor vi kan finde konkrete svar på nutidens problemer. Historien er snarere et kludetæppe, hvor vi kan iagttage mønstre, men aldrig mønstre, der vil gentage sig nøjagtigt som før. Der er altså ikke én vej til krig. Hvis der var, ville historikere være meget mere magtfulde, end vi er, fortæller hun.

Men samtidig mener hun, at den nuværende situation rummer tegn på, at dele af Amerikas og Europas befolkninger forkaster erfaringerne fra Anden Verdenskrig i forhold til europæisk og internationalt samarbejde som bolværket mod krig:

- Dele af disse befolkninger betragter tilsyneladende erfaringerne som forældede, og det hænger formentlig sammen med, at Anden Verdenskrig ikke længere er levet erfaring. Men det er endnu for tidligt at sige, om det virkelig er tid til at kaste erfaringen fra Anden Verdenskrig på historiens mødding, afslutter hun.

Hun mener altså ikke, at vi er på vej mod en Tredje Verdenskrig, da det er for tidligt at sige, hvad Brexit og sejren for Donald Trump kommer til at betyde.

6) Carsten Tage Nielsen: To situationer vil aldrig være identiske

Carsten Tage Nielsen, ekstern lektor, Ph.D, ved Roskilde Universitet, svarer ligesom størstedelen af de adspurgte historikere også nej på første spørgsmål:

- Alle kan have og har forventninger til fremtiden, men ingen - heller ikke den nok så belæste historiker - kan forudse fremtiden. Noget kan ligne noget, der er set før, men de to situationer vil aldrig være identiske: tiden er en anden, og erfaringerne er nogle andre, hvorfor udfaldet ikke kan forudses.

Og en Tredje Verdenskrig er heller ikke noget, han frygter:

- Når der stilles spørgsmål til fremtiden er det fordi, den forekommer usikker og uforudsigelig - den følelse kan jeg sagtens følge, men en Tredje Verdenskrig - nej eller næppe, fordi ingen vil kunne drage fordel af en verdenskrig, da alt liv på jorden vil være slut, siger han og uddyber:

- Der er megen ufred i verden, og ufreden bliver allestedsnærværende i kraft af vores mediekultur. Men jeg mener ikke, at vi er på vej mod en Tredje Verdenskrig, eller at historien gentager sig. Det er da fuldt berettiget at diskutere hvilke faktorer, der udløser krig og katastrofer, men en genkomst passer ikke ind i en historieforståelse, hvor tid, sted og rum hele tiden rykker sig og aldrig vil være identisk med noget forudgående.

7) Mette Skak: Vi kan ikke tillade os at tage verdensfreden for givet

Mette Skak, lektor i international politik med speciale i Rusland, Aarhus Universitet, svarer ligeledes nej til begge spørgsmål.

- Tiden op til Første Verdenskrig var en periode med socialdarwinisme og aggressiv imperialisme. Hertil handlede tiden op til Anden Verdenskrig om konfrontationen mellem to endnu mere aggressive totalitære ideologier: nazismen over for Stalins kommunisme. Verdenssituationen i dag er ingen af delene, siger hun.

Ifølge Mette Skak er den nuværende tilstand i verden heller ikke et forvarsel på nogen Tredje Verdenskrig. Men det betyder dog ikke, at verden ikke rummer farlige tendenser:

- Her er det allerfarligste ved Trump hans fornægtelse af klimaforandringerne. Klimaforandringerne kan løbe løbsk og skabe meget store internationale spændinger og panik. Jeg anser også Brexit for farlig, fordi det er en fornægtelse af internationalt samarbejde, siger hun og pointerer vigtigheden i, at vi ikke kan tillade os at tage verdensfreden for givet.

8) Poul Villaume: En dialog mellem USA og Rusland er nødvendig

Poul Villaume, professor i samtidshistorie ved Københavns Universitet, afviser også, at man skulle kunne sammenligne verdenssituationen i dag med tilstandene før Første og Anden Verdenskrig.

- Der er blandt andet atomvåbnenes eksistens til forskel. På godt og ondt har de været med til at bevare verdensfreden siden 1945. Men USA – og i mindre skala Rusland – står over for massiv kvalitativ modernisering af deres atomvåben, så derfor er fornyede atomvåbenkontrol-forhandlinger påkrævede. Derfor er en dialog og et forbedret forhold mellem Trumps USA og Putins Rusland faktisk positivt og nødvendigt, vurderer han.

Samtidig mener han ikke, at vi bør anse verdenssituationen som en optakt til en ny verdenskrig. At Putins Rusland nærmest står på spring for at udnytte ethvert svaghedstegn i EU eller NATO-Europa til militært at udvide den russiske magtsfære, og at Trump skulle være en direkte trussel, er ifølge ham en overfladisk analyse:

- USA's udenrigs- og alliancepolitik kan ikke ændres afgørende fra præsidentembedet. USA's institutioner og nationale sikkerhedsapparat vil sørge for, at der langt mere bliver tale om kontinuitet end om brud i USA's politik over for NATO-Europa og resten af verden. Trump vil være en tilhænger af en liberal verdensorden, men med en mere realistisk og magtbalance-orienteret accept af, at en liberal verdensorden kan og nødvendigvis vil rumme forskellige tolkninger og varianter.

9) Erik Kulavig: Vi skal ikke lytte til de mørkemænd, der vælter frem for tiden

- Svaret er nej. Enhver historisk begivenhed er unik, og derfor skal man aldrig drage historiske paralleller, lyder det første svar fra Erik Kulavig, lektor fra Syddansk Universitet.

Han ser ingen paralleller mellem nutiden og opløbene til henholdsvis Første og Anden Verdenskrig.

- Begge krige, den sidste mere end den første, havde en aggressiv og imperialistisk stormagt som årsag, og sådan en har vi ikke i dag. Samtidig er Putin ingen Stalin, og Rusland planlægger hverken en verdensrevolution eller en besættelse af Vesteuropa. Landet kræver respekt og vil anerkendes som stormagt, men det er vel ikke så sært, siger han.

Heller ikke Erik Kulavig mener, at vi bør frygte en Tredje Verdenskrig lige foreløbig:

- Vi skal ikke lytte til alle de mørkemænd, der vælter frem for tiden, fordi verden ter sig lidt anderledes, end vi har vænnet os til. Brexit kan jo vise sig at styrke EU, fordi det var et vink med en vognstand om, at "masserne" ikke er med, og projektet må derfor gentænkes. Og reaktionerne på det amerikanske valg minder i betænkelig grad om dem, som kom da Ronald Reagan blev valgt. Og han klarede det da fint, fortæller han videre.

10) Søren Nørby: Muligheden for en krig mellem NATO og Rusland eksisterer

Søren Nørby, marinehistoriker og forsker ved Forsvarsakademiet, forklarer at historikere ofte godt kan lide at gribe tilbage i historien og sammenligne med noget. Men at sammenligne Putin med Stalin eller Trump med Hitler, mener han ikke man kan:

- Ingen af dem er i gang med at slå deres befolkning ihjel, og det tror jeg heller ikke, de har planer om. Men der er ingen tvivl om, at Putin og også Trump har en måde at gøre tingene på, som vi ikke har set i vores del af verden i lang tid, siger han.

Han peger dog på magtpolitik, som et område, hvor man faktisk godt kan drage paralleller til tidligere tilstande:

- I dag er der med Putins måde at agere på tale om en magtpolitik, som vi ikke har set siden murens fald efter Den kolde krig. Efter krigen har vi prøvet at lege gode venner. Men Putin lægger ikke skjul på, hvor han står i forhold til sine nabolande.

Han ser dog ikke situationen som et forvarsel til en ny verdenskrig, men det betyder ikke, at der ikke kan komme andre kollisioner:

- Der kan godt komme en krig, men hverken Rusland eller Kina besidder globale riger, der nødvendiggør en global krigsindsats. Der kan således godt komme en mindre krig mellem NATO og Rusland, men en sådan krig vil næppe medføre krigshandlinger i eksempelvis Sydamerika eller det Indiske Ocean. Og dermed vil der efter min definition ikke blive tale om en verdenskrig.

Facebook
Twitter