10 historikere vurderer: Er vi på vej mod endnu en kold krig?

Vestens aktuelle gnidninger med Rusland har fået mange til at drage paralleller til Den kolde krig. DR har spurgt 10 af landets fremmeste historikere, om sammenligningen holder.

  • Der er muligvis kold luft mellem Putin og Obama, ligesom der var det mellem Kennedy og Khrustjov under Den kolde krig. Men kan man tale om, at historien gentager sig? (Foto: Grafik: Carla Gianetti © Getty Images & Wikimedia Commons)
  • I februar 1945, kort tid inden Anden Verdenskrigs afslutning, mødtes de britiske, amerikanske og sovjetiske ledere Winston Churchill, Franklin D. Roosevelt og Josef Stalin i Jalta på Krimhalvøen, hvor de indgik Jaltaaftalen, som lå til grund for den internationale organisering efter krigen. (Foto: Hulton Archive © Getty Images)
  • Rumkapløbet mellem Sovjetunionen og USA begyndte efter Anden Verdenskrig. Her ses den første amerikanske satellit, Explorer, som blev sendt ud i rummet den 13. februar 1958. (Foto: Three Lions © Getty Images)
  • Opførelsen af Berlinmuren blev påbegyndt den 13. august 1961, og billedet af den østtyske soldat Conrad Schuman, der hopper over pigtrådshegnet, er blevet ikonisk for Den kolde krig. (Foto: Ullstein Bild © Getty Images)
  • Fra 1959 til 2008 var Fidel Castro præsident i Cuba, og var således en af de vigtigste spillere under Cubakrisen. (Foto: Keystone-France © Getty Images)
  • Nikita Khrusjtjov var leder af Sovjetunionen under Cubakrisen. Her ses han sammen med Fidel Castro i forbindelse med indgåelsen af en økonomisk aftale mellem Cuba og Sovjetunionen. (Foto: KEYSTONE © Getty Images)
  • Det var billeder som dette, som blev set alle steder under Cubakrisen. Her er et skib, lastet med missiler, på vej tilbage til Sovjetunionen fra Cuba. (Foto: KEYSTONE © Getty Images)
  • I 1963 besøgte den amerikanske præsident, John F. Kennedy, Vestberlin. Her holdt han sin berømte ”Ich bin ein Berliner”-tale. På billedet ses han sammen med den tyske forbundskansler Willy Brandt. (Foto: Keystone-France © Getty Images)
  • Under Den kolde krig deltog USA aktivt i Vietnamkrigen i årene 1954 – 1973. Den Kolde krig er blevet kaldt en satellitkrig - og Vietnamkrigen var en del af den. (Foto: KEYSTONE © Getty Images)
  • Mikhail Gorbatjov var den sidste præsident for Sovjetunionen (1985-91). Her ses han under et møde med den amerikanske præsident Ronald Reagan og daværende vicepræsident Bush i 1988. (© Getty Images)
  • Natten mellem den 9. og den 10. november 1989 faldt Berlinmuren, og Den kolde krig regnes officielt for afsluttet. (© WikiMedia Commons)
1 / 11

Det vrimler i medierne og i den politiske debat i øjeblikket med referencer til Den kolde krig.

Senest tirsdag, da Søren Espersen fra Dansk Folkeparti udtalte, at det ville øge risikoen for en kold krig, hvis planer om en russisk gasrørledning gennem dansk farvand blev bremset.

Også et jobopslag fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) blev tidligere på måneden vurderet af en række eksperter til at vække erindringer om Den kolde krig. FE efterlyste personer med evnen til at tale russisk og med interesse for missiler og kernevåben.

Og i april pointerede den konservative forsvarsordfører og formand for Forsvarsudvalget, Rasmus Jarlov, at truslen fra Rusland nu er så stor, at det danske forsvar og luftrum skal styrkes. Udmeldingen kom blandt andet i kølvandet på Ruslands overflyvninger af fremmede territorier. En udmelding, som en militærekspert vurderede som et udtryk for, at vi står over for en tilbagevendende kold krig.

Ifølge Rosanna Farbøl, som er ekstern lektor og Ph.d. ved Århus Universitet, benyttes de historiske sammenligner ofte som en nem måde - for eksempelvis en politiker - at understrege sit synspunkt på.

- Typisk bruger politikere historien som en form for retorisk legitimering af den dagsorden, de nu har. Men ofte gør de det fuldstændig inkonsekvent, siger forskeren, som har skrevet en afhandling netop om, hvordan politikere og andre bruger historiske referencer fra Den kolde krig i nutidig sammenhæng.

- Sammenligningen kan virke skræmmende, da politikerne dermed trækker på et helt sæt af referencer om demokrati og diktatur, sikkerhed og usikkerhed. Men det er også netop noget af det, der gør parallellen så effektiv, pointerer hun.

Amerikanske tanks i alarmberedskab i forbindelse med Cubakrisen. (1962) (© Getty)

DR Historie har stillet 10 af landets fremmeste historikere, som har beskæftiget sig med Den kolde krig, ét enkelt spørgsmål:

Er vi på vej mod endnu en kold krig?

Og der er stort set enighed: Det er vi ikke - og sammenligningen holder ikke. Det betyder dog ifølge historikerne slet ikke, at situationen ikke er alvorlig.

1) Erik Kulavig: Rusland ikke længere en supermagt

Erik Kulavig, centerleder ved Center for Koldkrigstudier, mener, at vi skal kalde situationen i dag noget andet end en optakt til en ny kold krig:

- Den kolde krig var en konflikt mellem to systemer - kommunismen og kapitalismen. Det var en konflikt, man ikke kunne forhandle sig til en løsning af. Derfor levede vi i stor fare og frygt for atom-ragnarok.

Situationen mellem Rusland, Europa og USA i dag er ifølge koldkrigseksperten er en god gammeldags konflikt om geopolitiske interesser, som man kan forhandle sig frem til en løsning af - men som selvfølgelig også kan medføre mindre væbnede konflikter.

Desuden er Rusland heller ikke længere nogen supermagt, pointerer Erik Kulavig:

- Men det er USA. Rusland kan selvfølgelig lave en hel masse ballade, men de har hverken økonomi eller våben til at føre en storkrig imod Vesten.

2) Poul Villaume: De ideologiske modsætninger mangler

Poul Villaume er professor ved Københavns Universitet, og har Den kolde krig som ét af sine primære forskningsområder. Han mener heller ikke, at vi er på vej mod en endnu en kold krig. Først og fremmest fordi, at vi i dag mangler den ideologiske komponent:

- Der ikke nogen verdensomspændende kommunistisk bevægelse, med international bred appel, og som mere eller mindre er styret fra Moskva, forklarer Poul Villaume, som blandt andet har skrevet bogen 'Northern Europe in the Cold War'.

Ifølge ham er der i stedet tale om mere traditionelle stormagtskonflikter:

- Jeg vil gerne anfægte den megen snak om, at Rusland har ført sig specielt aggressivt frem de sidste par år. Jeg mener snarere, at Rusland er begyndt at optræde, som en traditionel stormagt gør. At have en illusion om, at Rusland ikke ønsker at spille en væsentlig rolle i løsningen af verdens problemer, er dybt naivt. Men ikke desto mindre er det den illusion, som har viklet sig ind i mange fra vestens sejrsrus efter Den kolde krigs afslutning.

Men selvom Rusland optræder som stormagt, er Poul Villaume ikke nervøs for den kommende fremtid:

- Inden for en overskuelig fremtid ser jeg slet ikke, at vi er på vej mod en ny verdenskrig. Men selvfølgelig kan misforståelser mellem Nato og Rusland føre til konflikter.

3) Søren Nørby: Nutiden minder mere om Napoleonskrigene

Søren Nørby er marinehistoriker, forsker ved Forsvarsakademiet og en af forfatterne til bogen 'Fra kold krig til internationalt engagement'. Ifølge ham bliver situationen i dag en form for stormagtssammenstød, som vi ikke har været vidne til siden 1990.

Det betyder dog ikke, at vi er på vej mod endnu en kold krig:

- Det er så dejligt trygt at sige, at det, vi står i, ligner en kold krig. Men forskellen på før og nu er, at under Den kolde krig spillede ideologi en helt central rolle - kommunismen kontra kapitalismen. Den type krig har vi ikke i dag, pointerer han og fortsætter:

- Men samtidig vil jeg sige, at vi er i en situation, hvor Putin spiller med musklerne ude i Østersø-området, Krim, Ukraine og Syrien. Det er derfor vigtigt at indse, at Putin ikke vil eller har interesse i at ville det samme som os. Og dét skaber nogle sammenstød, som vi ikke har set siden 1990. Det er magtpolitik i sin reneste form.

Ifølge Søren Nørby skal man tilbage til situationen i 1814 - omkring Napoleonskrigene - hvis man skal sammenligne nutiden med en anden periode. Her havde forskellige lande også forskellige dagsordener, som de ville have igennem med forskellige midler.

4) Thomas Wegener Friis: Rusland vil ikke definere vores fremtid

Også Thomas Wegener Friis, lektor ved Center for Koldkrigsstudier, anfægter, at vi skulle være på vej ind i en kold krig:

Han pointerer ligeledes, at konflikten under Den kolde krig var mellem to ideologiske systemer:

- Det, der var motoren i Den kolde krig, har vi altså smidt på vejen for længe siden. Når vi i øjeblikket har en masse referencer til den tid, er det lige så meget fordi, at cirka halvdelen af befolkningen stadig kan huske Den kolde krig og er vokset op i den. Man forfalder derfor meget let til det velkendte, fortæller han.

I 1962 gør præsident Kennedy klar til at holde sin tv-transmitterede tale, hvor han annoncerer blokaden af Cuba under Cubakrisen, som var en af de mest intense situationer under Den kolde krig. (© Getty Images)

Og ligesom størstedelen af de adspurgte historikere ovenfor, mener han dog ikke, at det ikke betyder grund til bekymring:

- Rusland er jo en stormagt i vores lokalområde, som man kan være bekymret for på mange områder, men det er ikke en supermagt, som vil definere vores fremtid.

5) Palle Roslyng-Jensen: Nutidens trusler er af en anden karakter

- Nej, det er ikke korrekt at sige, at vi er på vej mod en ny kold krig.

Sådan lyder svaret fra Palle Roslyng-Jensen, lektor emeritus ved Saxo-instituttet og forfatter til bogen 'Fra kold krig til ny verdensorden'.

- Den kolde krig hvilede jo på to supermagter, der samlede sine undersåtter under sig. Desuden herskede truslen om aktiv krig, og frygten om en hurtig atomkrig var hele tiden til stede. Efter krigens afslutning havde man en lidt naiv forestilling om, at der ville komme et nyt og fredeligt Europa. Men gennem de sidste 5-4 år, har det jo gradvist vist sig, at der er nye trusler. Trusler, som ikke minder om truslerne under Den kolde krig, forklarer han videre.

Der er med andre ord stadig tale om en alvorlig situation, selvom sammenligningen ikke holder:

- Nutidens trusler er af anden karakter, og det betyder selvfølgelig også, at Rusland prøver Vesten og Nato af hele tiden. Der hersker et nyt trusselbillede, som indebærer vores nærområde, afslutter han.

6) Dino Knudsen: Rusland og Vesten ligner hinanden mere i dag

Dino Knudsen er postdoc ved Københavns Universitet og forsker i Den kolde krig. Han mener heller ikke, at sammenligningen holder, fordi Rusland og Vesten har langt flere fællestræk i dag end dengang.

Ligeledes er der i dag større gensidig afhængighed.

- Under Den kolde krig var der et kommunistisk verdensimperium, der havde centrum i Moskva, og der eksisterede kommunistiske partier i de forskellige lande, der ønskede at lave deres lande om efter sovjetisk mønster. Derfor var konflikten anderledes dengang i forhold til i dag. Selvom vi har en konflikt med Rusland, så er det en mere traditionel stormagtskonflikt, som vi har set mange gange i historien, uddyber han.

Ifølge Dino Knudsen er vi er på vej mod en mere multipolær verdensorden, hvor der er mange forskellige magtcentre.

7) Jens Aage Poulsen: Ingen klare fjendebilleder i dag

Også Jens Aage Poulsen, som er cand. pæd i historie og forfatter til lærebogen 'Den kolde krig', svarer nej til spørgsmålet.

- Den kolde krig, som vi kender den fra den sidste halvdel af 1940'erne til frem mod 1990, var en helt unik situation. Her stod to supermagter over for hinanden. Den situation er vi ikke i nu. Selvom der er en modsætning mellem Rusland, Europa og Vesten, så er der meget langt fra de spændinger, der var frem mod slutningen af 80'erne, fortæller han.

USA's præsident Obama og Ruslands præsident Putin giver hånd foran fotograferne til et FN-møde i 2015. (Foto: Chip SOmodevilla © Getty Images)

- I dag er situationen langt mere 'grødet', da der ikke længere er nogle klare fjendebilleder.

Han mener dog heller ikke, at det betyder, de aktuelle gnidningerne mellem Vesten og Rusland er ufarlige:

- Under Den kolde krig vidste man, at hvis man trykkede på atom-knappen, så ville Tredje Verdenskrig bryde ud. I dag er der flere uberegnelige ting i omløb og utydelige konflikter, som eksempelvis terrorisme, Putin og usikkerhed landene imellem, som kan udvikle sig til en krig. Situationen i dag er langt mere kompleks.

8) Simon Valentin Mortensen: Rusland kan ikke konkurrere med Nato

Simon Valentin Mortensen er phd. i amerikansk historie og har skrevet en afhandling om Den kolde krigs atomvåbenkapløb og nedrustningsforhandlinger. Han mener heller ikke, at man kan tale om begyndelsen på en ny kold krig:

- Ruslands økonomi i dag kan ikke holde til at føre en strategi igennem på lang sigt med meget høje forsvarsbudgetter i forhold til økonomiens størrelse. Det beror i sidste instans på oliepriserne, som er faldet. Og det betyder, at vi ikke kan få den jævnbyrdighed, som var karakteristisk for Den kolde krig. Vi kan heller ikke få Den kolde krigs varighed. Desuden er der heller ikke den meget skarpe ideologiske opdeling mellem Moskva og Washington nu, som man så dengang, fortæller han og tilføjer:

- Russerne vil nok vurdere, at de er endnu mere pressede nu. Men de kan samtidig ikke konkurrere med et Nato, som er vokset markant siden Den kolde krigs afslutning.

9) Peter Yding Brunbech: Rusland ved, at en kamp ikke ville kunne vindes

- Svaret er nej, hvis man mener en konflikt som den fra 1949-1989, lyder det fra Peter Yding Brunbech, som er historiker og videncenterchef hos Historie-lab - Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.

Han har forsket i dansk udviklingspolitiks historie i samme periode som Den kolde krig:

- Det Rusland, vi står over for i dag, er et Rusland, som ikke har hele sit netværk af satellitstater i Østeuropa, og som ikke har det samme strategiske atomarsenal eller en hær, som på nogen måder kan udfordre Nato og Vesteuropa i en reel kamp, forklarer han.

Hvis man forbinder en kold krig med en krig mellem forskellige magtpoler, som er enige om at være uenige - men ikke at være så uenige, at det fører til en direkte krig, så kan der ifølge Peter Yding Brunbech dog godt være noget om snakken.

- Men frygten for en trussel om en egentlig krig mellem Rusland og Vesten, vil jeg mene, er absurd. Om ikke andet så fordi, Rusland ved, at den ikke ville kunne vindes, afslutter han.

10) Peer Henrik Hansen: Mange ting ved nutiden afviger fra Den kolde krig

- Vi er ikke på vej ind i en ny kold krig, siger Peer Henrik Hansen, museumsdirektør ved Koldkrigsmuseum Langelandsfort.

- Det vi står i nu, er noget helt nyt, som vil komme til at få en anden betegnelse. Det eneste, der går igen fra Den kolde krig, er, at USA og Rusland i en eller anden grad står stejlt over for hinanden, og at Vesten er på vej ind i et større modsætningsforhold til Rusland, forklarer han videre.

I stedet for at slå ned på ligheder mellem Den kolde krig og nutiden, mener Peer Henrik Hansen derimod, at der er mange ting ved nutidens situation, der afviger fra Den kolde krig:

- Vi har slet ikke våbenkapløbet fra Den kolde krigs tid, vi har ikke atomvåbnet som den altoverhængende trussel, og vi har ikke en stor solid østblok med et enormt militærapparat, som stod klods op af den dansk-tyske grænse og var klar til at invadere Danmark.

Tilbage under Den kolde krig var alt underlagt øst-vest-konflikten. Noget, som igen strider imod nutidens situation, pointerer koldkrigshistorikeren:

- I dag er låget røget af gryden, og alt er sprængt til højre og venstre. Nu står vi i en situation, hvor alt kan gå i alle mulige retninger. Hvis jeg kunne forudsige en god betegnelse på det, vi står i lige nu, så ville jeg jo skrive mig selv ind i verdenshistorien.

Facebook
Twitter