100 år siden i dag: Verdenshistoriens største søslag fik ruderne til at klirre i Ringkøbing

For 100 år siden stødte verdens to største flåder sammen ud for Jyllands kyst. Slaget blev afgørende for Første Verdenskrig - og fik store konsekvenser for dansk skibsfart.

Det er midt på eftermiddagen den 31. maj 1916.

Det danske dampskib N. J. Fjord er på vej hjem med lasten fuld af kul fra England. Ud for Hanstholm bliver damperen standset af to tyske torpedobåde. De vil inspicere lasten og sikre sig, at der ikke er krigsmateriel om bord.

Kaptajn Egense stopper skibet, og straks efter stiger en stor dampsky til vejrs, da trykket går af dampkedlen.

Men tyskerne er ikke de eneste krigsskibe på Skagerrak den dag.

Tæt på får to britiske krydsere øje på skyen fra N. J. Fjord. De er på udkig efter tyske krigsskibe og sejler nærmere for at undersøge dampskyen. Den britiske flåde ved, at tyskerne er ude på noget, men ikke hvad.

Da de britiske krigsskibe når frem, er N. J. Fjord væk. I stedet får de øje på de to tyske torpedobåde, der nærmer sig med fuld fart.

Klokken er 15.20. Få minutter efter åbner briterne ild mod de to tyske både, der i mellemtiden har kaldt på forstærkninger.

Verdenshistoriens største søslag er i gang.

Ruderne klirrede

- Slaget ved Jylland var kulminationen på 20 års våbenkapløb mellem England og Tyskland, fortæller Poul Grooss, kommandør (pensioneret) i Søværnet og forfatter til bogen 'Krigen i Østersøen'.

- Det var afgørende for udfaldet af Første Verdenskrig.

Det danske fragtskib N. J. Fjord kom uforvarende til at starte verdens største søslag. (© M/S Museet for Søfart)

Slaget fandt sted 100 kilometer ud for den jyske vestkyst. 250 krigsskibe og 100.000 sømænd kæmpede i et kaos af dis, tåge og røg fra skibe og granater. Krigsskibenes kanoner var så kraftige, at Politiken dagen efter kunne berette, hvordan den voldsomme kanontorden kunne høres på land:

  • I Ringkøbing klirrede Ruderne, og flere Mennesker stod op af deres Senge for at se, hvad der var på Færde. - Politiken 2. juni 1916

Det var første og eneste gang under Første Verdenskrig, at de store slagskibe - en ny type af svært bevæbnede og pansrede krigsskibe - var i direkte kamp. Og resultatet var skræmmende.

25 krigsskibe sank og over 9.000 sømænd - 6.784 briter og 3.058 tyskere - mistede livet i løbet af et døgn.

- Første Verdenskrig var en fejltagelse i mange henseender. Politikerne og officererne havde slet ikke forstået konsekvenserne af den fantastiske tekniske udvikling, der var gået forud, fortæller Poul Grooss.

Tysk-britisk våbenkapløb

Da den tyske kejser Wilhelm II kom til magten i 1888, ønskede han at opbygge en flåde ligesom den britiske Royal Navy, der kunne bringe Tyskland på verdenskortet.

- Hele grundlaget for det britiske imperiums rigdom lå i flåden, forklarer Poul Grooss og fortsætter:

- Briterne opererede med en two power standard. Den britiske flåde skulle kunne nedkæmpe verdens to næststørste flåder tilsammen.

Ingen havde dengang forestillet sig, at det skulle ende i et våbenkapløb mellem Tyskland og England, hvor de to lande konkurrerede om at udvikle nye store krigsskibe med dampturbiner, tykt panser og kraftige kanoner.

Den danske handelsflåde

Også den danske handelsflåde var blevet grundliggende forandret.

- Dampskibene var et dramatisk skift for dansk skibsfart. Fra 1870’erne og frem til Første Verdenskrig bliver sejlskibene erstattet af stadigt større dampskibe, fortæller Morten Tinning, museumsinspektør ved M/S Museet for Søfart, om den danske handelsflåde, der nu sejler på alle verdenshave.

Danmark var neutral under Første Verdenskrig, og det skyldes ikke mindst de danske handelsskibe.

Det britiske krigsskib HMS Royal Sovereign er et eksempel på de nye store slagskibe. Skibet blev færdigt en måned før Slaget ved Jylland og deltog ikke søslaget. (Foto: SZ Photo © Scanpix)

- For den danske søfart er krigen en balancegang mellem de krigsførende magter. Vi eksporterer landbrugsprodukter til både England og Tyskland, og importer blandt andet kul, korn og gødning fra England. Da begge krigsførende magter har noget på spil i denne handel, bliver søfarten en vigtig brik i den danske neutralitetspolitik, forklarer Morten Tinning.

Tysk fælde

Klokken er 02.00 om morgenen den 31. maj 1916.

Den tyske viceadmiral Hipper sejler fra Wilhelmshafen med en mindre gruppe af krigsskibe. Efter ham følger hele den store tyske Højsøflåde under viceadmiral Scheer.

- Tyskerne vidste, at de var briterne underlegne. De forsøgte, at lokke dele af den britiske flåde hen til Hipper og tilintetgøre dem med den bagvedliggende hovedstyrke, fortæller Poul Grooss.

Fronterne på det europæiske fastland var låst fast. Den britiske flåde dominerede med sin størrelse verdenshavene og kunne uden større problemer blokere adgangen for fremmede handelsskibe til Tyskland.

Viceadmiral Scheer håbede, at han ved flere mindre søslag kan tilføje briterne så megen skade, at de måtte opgive blokaden.

Briterne vidste besked

I løbet af formiddagen sejler de tyske styrker op langs den jyske vestkyst. Tyskerne ved ikke, hvor de britiske krigsskibe befinder sig, men regner med at finde dem uforberedt.

Det var de ikke.

Englænderne havde tidligere fået fat i tyskenes kodebøger og kunne under hele Første Verdenskrig følge med i store dele af den tyske flådekommunikation.

- Briterne vidste, at de store tyske krigsskibe skulle ud og sejle. Derfor ville de forsøge at lokke dem i en fælde, fortæller Poul Grooss.

Briterne sejler ud med hele den mægtige Grand Fleet. Forrest kommer viceadmiral Beatty med en mindre gruppe krigsskibe og efter ham admiral Jellicoe med hovedstyrken.

Det britiske krigsskib HMS Indefatigable sank som det første større krigsskib under Jyllandsslaget. Skibet var under kraftig beskydning af tyske krigsskibe i længere tid. Til sidst ramte en granat forreste kanontårn og antændte ammunitionen, hvorefter skibet gik til bunds med besætningen på 1.017 mand. Kun to overlevede forliset. (Foto: Mary Evans / Natural History Museum © Scanpix)

Tyskerne flygter

Midt på eftermiddagen er der kontakt mellem de to forreste tyske og britiske enheder. Dampskyen fra N. J. Fjord indleder søslaget. Langsomt går det op for begge parter, at der er langt flere krigsskibe end de havde regnet med.

- Det store slag finder sted mellem klokken 16 og 19. På kort tid mister briterne tre af deres store slagskibe, forklarer Poul Grooss.

Kanontordenen fra de enorme krigsskibe har været øredøvende. En britisk soldat bliver chokeret over lyden fra hans eget skibs kanoner:

  • Det føltes, som om hørelsen forsvandt på begge ører, og siden da har jeg aldrig hørt noget lignende. Det var den forreste 6-tommers dækkanon, som var blevet affyret imod en af tyskernes krydsere (...) Kort efter blev skibet [soldatens eget skib, red.] ramt af en granat, som ufatteligt nok ikke detonerede. Den ramte inde under broen og gik igennem to dæk, inden den stoppede. Vi var heldige denne gang. Var den eksploderet, havde den sprængt både broen og resten af skibet i stumper og stykker, og så havde det ganske vist været ude med os alle. - Fra bogen ’Jyllandsslaget 1916’ af Thomas de Richelieu

Slaget bølger frem og tilbage de næste par timer, hvor de to flåder forsøger at udmanøvrere hinanden. Sigtbarheden var dårlig og briterne mister en række skibe.

- Tyskerne er bedre organiseret og deres skibe er bedre bygget. Men da de opdager, at hele den britiske Grand Fleet er ude, trækker de sig tilbage i ly af natten og forsøger at redde, hvad reddes kan, siger Poul Grooss.

Ingen klar vinder

Jyllandsslaget endte uden en klar vinder. Tyskerne måtte trække sig og beholdt Højsøflåden i havn resten af krigen. Briterne undgik at tabe slaget, men led langt de største tab. Det afgørende var dog, at de kunne fortsætte blokaden af Tyskland.

Som modsvar erklærede Tyskland den 1. februar 1917 uindskrænket ubådskrig mod alle handelsskibe i et forsøg på at afskære forsyninger til England.

Det gik hårdt ud over den danske handelsflåde.

- 156 danske skibe går ned i 1917. Det er det værste år i den periode. Før krigen forliser omkring 30 skibe om året, fortæller Morten Tinning.

I alt mister omkring 700 danske søfolk livet under Første Verdenskrig som følge af krigsforlis.

Det er gode tider for de neutrale danske handelsskibe i de første år af Første Verdenskrig. Men i 1917 erklærer Tyskland den uindskrænkede ubådskrig. Det går hårdt ud over den danske handelsflåde. Her synker det norske skib ACADIA den 23. april 1917 efter at være blevet torpederet af en tysk ubåd. (© M/S Museet for Søfart)

Selvom N. J. Fjord slap uskadt fra Jyllandsslaget, slap det ikke uskadt fra krigen.

I april 1917 bliver skibet holdt op af to tyske ubåde ud for den britiske østkyst. Tyskerne tvinger besætningen fra borde og tømmer skibet for værdier.

Bagefter sænker de N. J. Fjord med to bomber.

Øvrige kilder: 'Jyllandsslaget 1916' af Thomas de Richelieu

Facebook
Twitter