1.000 danskere blev brændt på bålet: 6 ting du ikke vidste, om dengang man jagtede hekse i Danmark

Nyt museum sætter fokus på den danske heksejagt.

Heksetroen var engang en del af hverdagen i Danmark. Nyt museum sætter tiden under lup for at gøre os klogere på dengang, hvor danskerne jagtede og brændte hekse på bålet. (© Original: Wikimedia Commons)

Når museet 'HEX! Museum of Witch Hunt' i dag åbner i Ribe, får Danmark sit første museum om hekse og de danske hekseprocesser – det, man i folkemunde ofte betegner som 'heksejagt' eller 'hekseforfølgelser'. Med museet bliver et dramatisk og barsk kapitel i danmarkshistorien foldet ud og sat under lup.

Og det er der ifølge historiker Louise Hauberg Lindgaard brug for, for hekseprocesserne er en del af mere end 150 års danmarkshistorie, der i dag står underbelyst hos de fleste.

- Sådan lidt sat på spidsen, så tror mange, at de ved en masse om hekse. Men sådan ligger landet ikke helt. Det er for eksempel en udpræget misforståelse, at heksejagten foregik i middelalderen, og at det ofte var kirkens mænd, der ledede slaget mod heksene.

Louise Hauberg Lindgaard, der har været en del af den historiefaglige

arbejdsgruppe
bag det nye heksemuseum, håber, at museet vil vise de besøgende, at troen på hekse og jagten på hekse engang var en del af hverdagen i Danmark, og at det har sat sine spor i historien.

- Man kan sige, at vi i dag jo er efterkommerne af dem, der brændte hekse. Det er en del af det danske samfunds historie, en del af vores fælles historie, og derfor også en historie vi bør kende. Også selvom den hverken er særlig festlig eller særlig hyggelig.

Sammen med Louise Hauberg Lindgaard gennemgår vi her seks ting, du (måske) ikke vidste, om dengang man jagtede hekse i Danmark.

1

1.000 danskere blev dømt for hekseri

I Danmark blev hekse brændt på bålet. Det skete som regel ved at blive bundet til en stige, som blev vippet ind i et brændende bål. Én dømt heks blev halshugget. Hendes navn var Christenze Kruckow, og hun var den eneste adelige herhjemme, der blev dømt for hekseri. (© Original: Det Kongelige Bibliotek)

De danske hekseprocesser begyndte efter reformationen i 1536 og løjede især af igen efter 1686.

I de 150 år, der gik mellem år 1536 og 1686, blev der ført 1.000 hekseprocesser i Danmark.

I hele Europa blev der i samme periode ført 50.000 hekseprocesser, så selvom vores hjemlige tal kan synes lille i den store sammenhæng, så var det faktisk et betydeligt antal, hvis man ser på befolkningstallet på den tid. Dengang boede der omkring 500.000 mennesker i Danmark.

- Heksejagten i Danmark var, hvad man kan kalde middel til intens, ingen tvivl om det, lyder det fra Louise Hauberg Lindgaard.

- Også i vores

nabolande
gik man hårdt efter heksene. I Sydtyskland ramte heksefeberen for eksempel meget voldsomt, og der er eksempler på, hvordan op til halvdelen af beboerne i en landsby i løbet af få år ville få en dom for hekseri og blive brændt på bålet.

I Danmark var det ikke kirken, der førte an i hekseprocesserne. Det var som regel helt normale mennesker, der startede anklagerne.

2

Populær konge stod bag over halvdelen af hekseprocesserne

Af de 1.000 hekseprocesser, der blev ført i Danmark over halvandet århundrede, blev de 600 af sagerne ført på bare otte år.

- 600 mennesker blev brændt på bålet mellem 1617 og 1625. Det svarer til, at der blev tændt et heksebål og brændt en dømt heks hver femte dag, fortæller Louise Hauberg Lindgaard.

Årsagen til den pludseligt intensiverede jagt på hekse var kong Christian 4. Ligesom så mange andre af datidens europæere var han bange for hekse, frygtede Guds vrede, og så gik han rundt med en solid omgang dommedagsfrygt.

Men ikke nok med det. Som konge så han det også som sin store opgave at beskytte sit land mod ondskab og vise over for Gud, at Danmark i hvert fald var på den rigtige, gode og gudfrygtige side.

- En let måde at vise for omverdenen, at man var på det godes side, var at straffe Djævelens tjenere. Og hekse blev anset for at stå i ledtog mod Djævelen, fordi man mente, at hekse måtte indgå en pagt med Djævelen for at få magiske kræfter, lyder det fra Louise Hauberg Lindgaard.

Så i 1617 indførte Christian 4. en såkaldt 'trolddomsforordning' – en lov rettet mod hekse og andre troldfolk. Loven gjorde det ulovligt at udøve 'hvid' såvel som 'sort' magi.

- Folketroen levede jo i bedste velgående dengang, og magi var på en måde en del af hverdagen. Også den gode, hvide magi. Man troede på

varsler
, og det var ikke unormalt at gå til en klog kone, hvis koen ikke gav mælk eller barnet var sygt.

Men den slags magi blev også ulovlig med Christian 4.'s hekseforordning, og det skabte en oppisket stemning, som for alvor satte gang i hekseprocesserne.

3

Der var langt mellem høtyvene, når heksene blev jagtet

Det var en yderst formaliseret proces, når en anklaget heks skulle for retten. (© Original: Det Kongelige Bibliotek)

Modsat af hvad man skulle tro, så var hekseprocesserne faktisk en meget ordnet affære. Det var nemlig ikke vilde folkemængder med fakler og høtyve, der stod for domfældelsen, men derimod en dommer.

- Hekseprocesserne var en fuldstændig integreret del af det danske retssystem, og der var faste regler for, hvordan forhør og dom skulle forløbe, når det kom til hekseri og trolddomsanklager.

Man måtte for eksempel ikke torturere en tilståelse ud af den anklagede. I stedet skulle man føre bevis for anklagen i form af vidneudsagn og andre typer beviser.

- Men når dommen først var afsagt, og blev man kendt skyldig, så blev man til gengæld både tortureret og dømt til døden ved afbrænding på bålet.

Cirka halvdelen af alle retssager mod anklagede hekse endte med, at den anklagede blev frifundet.

4

Det gik ikke kun ud over kvinderne

Det var mest kvinder, der blev anklaget og dømt for hekseri, men mænd blev også både anklaget og dømt for trolddom og hekseri.

Mens det samlet set i Europa var omkring hver fjerde dømte heks, som var en mand, var tallet noget mindre i Danmark.

- Omkring 100 af de 1.000 dømte hekse i Danmark var mænd. Vi ved stadig ikke meget om de mandlige hekse, men de var der, fortæller Louise Hauberg Lindgaard.

I andre lande gik det også udover børn.

- Igen har vi eksempler fra blandt andet Sverige, Sydtyskland og Skotland, hvor børn blev dømt til døden hekseri. Det skete som regel i de her meget voldsomme kædeprocesser, hvor hele byer gik lidt i selvsving. Der kan man sige, at de udvidede kredsen af hvem, der kunne være hekse, som de løb tør for mulige syndebukke. Først kvinderne, så mændene og børnene.

5

Det blev først ulovligt at henrette hekse for 150 år siden

Hekseprocesserne løjede af fra 1686 og frem, og i 1693 blev den sidste heks dømt til døden i Danmark.

Men det blev først ulovligt at henrette hekse i 1866 – mere end 150 år efter, den sidste heks blev brændt på bålet.

- Det var først med den nye straffelov i 1866, at man gjorde det ulovligt at henrette hekse. Det var altså en lov, der havde stået ubrugt hen i mere end 150 år, da man fjernede den.

I perioden mellem 1693 og 1866 var der dog kvinder og mænd, som blev mistænkt for hekseri. Der blev bare ikke ført retssag mod dem, forklarer Louise Hauberg Lindgaard. Derfor fremgår de ikke som en del af de kortlagte hekseprocesser i Danmark.

- Men vi har blandt andet en sag fra Horsens fra år 1800, hvor en ældre kvinde bliver stemplet som heks. Det fører til mishandlinger, og hun dør faktisk af sine skader.

6

Hollywood har påvirket vores billede og forståelse af heksen

Film og tv-serier har haft sin andel i at danne vores forståelse af, hvad en heks er. Det har dog ikke meget at gøre med den historiske heks.

Når mange af os egentlig går rundt og tænker, at vi har meget godt styr på det med hekse og hekseforfølgelser, så skyldes det ifølge Louise Hauberg Lindgaard blandt andet populærkulturen og ikke mindst Hollywood.

- Heksen er dragende, mystisk og en god historie, så det er ikke så underligt, at hun er blevet et populært fænomen.

Tv-serier og film om og med hekse har gjort heksen til en både kendt og elsket figur blandt mennesker over hele verden.

Også historien om Harry Potter har i Louise Hauberg Lindgaards optik været med til at forme en hel generations opfattelse af, hvad en heks er, og hvad en heks gør.

- Så der er ikke noget at sige til, at der er mange forskellige ideer om heksen derude. Forhåbentligt kan vi med det nye museum være med til at vise en ny side af heksens omfangsrige historie.

HEX! Museum of Witch Hunt åbner for offentligheden tirsdag den 30. juni 2020.

Facebook
Twitter