18-årige Nikolai hitter på YouTube med 100 år gamle stumfilm: Giver fortiden nyt liv med kunstig intelligens

De fascinerende film har fået positiv respons fra hele verden.

(Foto: RestoringOldstuff / Filmcentralen)

På kun fire uger har 18-årige Nikolais YouTube-kanal fået over en halv million visninger og 5.000 abonnenter.

Og hvilket click-bait-stunt har han så bevæget sig ud i for at få et så stort – og konstant stigende – publikum på så kort tid?

Iklæder han sig en dragt lavet af Mentos og hopper i et svømmebassin fyldt med cola? Går han rundt og klipper stykker af folks hår? Eller sender han sig selv med posten til Island?

Folk på YouTube er villige til at gøre meget specielle ting for at få views.

Selvom ovenstående eksempler er ægte, er det ikke lige 18-årige Nikolai Dahlsen-Jensens stil.

Han har nemlig formået at hitte med noget så umiddelbart kedeligt som en række oldgamle stumfilm, der som oftest viser helt almindelige mennesker, der gør helt almindelige ting.

Nikolai har dog et es i ærmet.

Han bruger nemlig programmer med kunstig intelligens til at farvelægge de gamle sort-hvide optagelser. Desuden øger han med samme teknologi også antallet af billeder vist pr. sekund, så filmene tydeligt fremstår mere flydende, end film fra den tid normalt gør.

Det kan man for eksempel se i filmen fra 1938 herunder:

- Jeg tror, det kan bringe én tættere på livet dengang. Det føles mere virkeligt, siger Nikolai, der har valgt at kalde sin kanal for RestoringOldStuff.

Kunstig intelligens gætter farver

Selvom filmene ser ganske imponerende ud, og Nikolai uden tvivl er teknisk kyndig, behøver man faktisk ikke være uddannet programmør for selv at kaste sig ud i at efterbehandle og farvelægge gamle filmoptagelser.

Teknologien på området udvikler sig nemlig enormt hurtigt – og er på det seneste blevet mere brugervenlig.

- Jeg tror, at de fleste godt kan, hvis de har lyst til at lære hvordan, eller bare prøve sig frem, vurderer Nikolai.

En film fra 1938 før og efter Nikolais farvelægning med kunstig intelligens. (Foto: RestoringOldstuff / Filmcentralen)
En film fra 1938 før og efter Nikolais farvelægning med kunstig intelligens. (Foto: RestoringOldstuff / Filmcentralen)

Til farvelægningen benytter Nikolai sig blandt andet af programmet DeOldify.

Det gratis program bruger en underkategori af kunstig intelligens kaldet deep learning, som kan genkende forskellige ting i en video og farvelægge dem ud fra dens viden om, hvilken farve de ting typisk har.

Forsimplet forklaret har den kunstige intelligens set millioner af farvebilleder af græs – og derfor kan den genkende græs, når den ser det i en sort-hvid film, og så farve det grønt.

Om en kvindes kjole var rød eller lilla – eller en butiksfacade gul eller lysegrøn – er dog markant sværere for den kunstige intelligens at finde ud af.

Derfor skal film med automatiseret farvelægning ikke tages som faktuel information om, hvordan fortiden så ud – men derimod mere som en fiktiv visuel oplevelse baseret på gætværk.

Nikolai har fået positiv respons på sine videoer fra hele verden.
Nikolai har fået positiv respons på sine videoer fra hele verden.

Hakkede optagelser fremstår flydende

Via andre gratis tilgængelige programmer gør Nikolai også sine videoer mere flydende at se på ved at øge antallet af billeder vist pr. sekund.

Kort sagt ser programmet på to efter hinanden følgende billeder og gætter sig derefter frem til, hvordan de nye billeder ind imellem kunne have set ud.

Det giver en imponerende effekt – og igen er det den kunstige intelligens, som hjælper til.

I det lille klip herunder har et program kaldet Rife ud fra kun to billeder gættet sig til, hvordan billederne indimellem de to billeder skulle se ud.

En populær - og oldgammel - trend

Selvom det er nyt, at almindelige mennesker som Nikolai nu kan begynde at lege med farvelægning, går diciplinen mange år tilbage.

Faktisk helt tilbage til kameraets opfindelse, hvor fotografier blev håndkoloreret på bestilling.

Den danske prinsesse Alexandra sammen med dronning Victorias søn Edward – fotograferet og farvelagt i 1863. (© The Royal Collection Trust)

I den digitale tidsalder blev farvelægningen af sort-hvide fotografier endnu nemmere, og blandt mange andre har brasilianske Marina Amaral, som DR interviewede i 2018, haft stor succes med netop dette håndværk.

Blandt andet fik hun international opmærksomhed efter sine farvelægninger af fotos fra den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz.

Den 14-årige kz-fange Czeslawa Kwoka – farvelagt af Marina Amaral. (© Auschwitz Museum)

I de seneste år har den teknologiske udvikling gjort, at det nu også er blevet nemmere at farvelægge de levende billeder – og det har flere benyttet sig af.

Så sent som i januar kunne man i DR's egen dokumentar 'Dronningens mand', se gamle optagelser med prins Henrik, som møjsommeligt var blevet farvelagt ud fra omfattende undersøgelser af gamle fotografier.

Ligeledes gav instruktøren Peter Jackson i 2018 filmoptagelser fra Første verdenskrig nyt liv i filmen 'They shall not grow old'.

Dokumentaren 'They Shall not Grow Old' beskrev livet under Første verdenskrig. Farvelægningen blev til ud fra omfattende research. (© IWM)

DFI: Ok, han har snuppet filmene, meeeen …

Nikolai har helt på egen hånd snuppet filmene fra Dansk Film Instituts streamingside 'Danmark på film', hvor mange hundrede gamle film er tilgængelige.

Og det er faktisk helt ok, lyder det fra Dansk Film Institut:

- Rent juridisk er der ikke noget galt med det. Materialet, som han har brugt på YouTube er public domain. Det betyder, at det er frit tilgængeligt, oplyser filmarkivar og historiker Katrine Madsbjerg fra DFI.

En af de mest populære film på YouTube-kanalen RestoringOldstuff er en rundvisning i København i 1906. Her er vi nået til Børsen. (Foto: RestoringOldstuff / Filmcentralen)

DFI mener dog, at det er vigtigt at pointere, at filmene på RestoringOldStuff ikke er 'restaurerede', da det udtryk ifølge dem indikerer, at der er tale om originalt materiale.

Og det er ikke originalt, når det er blevet efterredigeret på den måde, lyder det fra Katrine Madsbjerg:

- Vi ville ikke kalde det 'restaurering', fordi der ligger noget meget specifikt i det term for filmrestaurering, nemlig at man rammer det udtryk, filmen havde på sin premiere eller første forevisning.

- Det er vores rolle som bevaringsinstitution at stille det til rådighed og være garant for kvaliteten og validiteten af det materiale, vi publicerer, og siger er originalt - eller så tæt på, som man kan komme.

Gør fortiden nærværende

Men derudover er det, som Nikolai har gang i, virkelig positivt, lyder det fra DFI.

Så længe man respekterer, at nogle af de gamle film på 'Danmark på film' stadig har gældende copyright, og man også sørger for at deklarere tydeligt, at der er tale om et nyt værk, er der ingen ko på isen.

- Hans videoer er i mine øjne et nyt værk eller en remediering over noget historisk materiale, som jeg og Filminstituttet synes er både sjovt og interessant. Der sker bare noget, når man skifter fra sort-hvid til farve. Det er i hvert fald som om, at det for nogle får fortiden til at fremstå mere nærværende, da det ligner vores samtid og nutidens mediebillede mere.

Nikolai fortæller, at han mest bare gør det for sjov, og at han ikke tjener nogen penge på det. Idéen opstod, da han så nogle gamle videoer fra USA, som var blevet efterbehandlet på samme måde. (© RestoringOldStuff / Filmcentralen)

Katrine Madsbjerg er også sikker på, at både institutioner og private i fremtiden kun vil lege og eksperimentere mere med historiske arkivvideoer:

- Og det kan man som kulturinstitution da kun være glad for. Alternativet er jo, at de ikke gad forholde sig til det, eller at det blev glemt.

Kilder: YouTube-kanalen RestoringOldStuff. Danmark på films streamingside. DR-programmet ’Dronningens Mand’, 2021. DR-artikel om farvelægning af gamle fotos, 2018. DeOldify på GitHub. RIFE på Github.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk