300 år efter Grønlands kontroversielle apostel gik i land, deler han stadig vandene: Her er 4 ting, du måske ikke vidste om Hans Egede

Hans Egede er blevet symbol 'på alt det, der skete i århundrederne efter hans ankomst', mener ekspert.

Hans Egede levede fra 1686 til 1758 og er stadig en kontroversiel skikkelse hundreder af år efter sin død. (© DR / Grafik: Oliver Seppo)

Der er nok ikke mange, der til daglig skænker den dansk-norske missionær og præst Hans Egede mange tanker.

Men i år er det anderledes.

For i 2021 er det præcis 300 år siden, at Hans Egede rejste til Grønland og senere grundlagde landets hovedstad, Nuuk. Og selvom det er flere hundrede år siden, at Hans Egede døde (han levede fra 1686 til 1758), så er hans navn på folks læber som aldrig før.

Således kom det tidligere i år frem, at Kommuneqarfik Sermersooq, der er den grønlandske kommune, som Nuuk ligger i, har valgt at tilbagetrække 2,7 millioner kroner, der ellers var afsat til 300-års-markeringen i det kommunale budget.

Og sidste år blev en statue af den dansk-norske missionær overhældt med rød maling og fik påmalet teksten "Decolonize" – altså et opråb om at afkolonisere Grønland – op til Grønlands nationaldag den 21. juni.

Desuden ville nogle have statuen flyttet, mens andre ville smide den i fjorden.

Og der er god grund til, at den dansk-norske missionær, der engang blev kaldt 'Grønlands apostel', stadig vækker stærke følelser i folk. Det fortæller Peter Andreas Toft, der er ph.d. og projektforsker ved Nationalmuseet, hvor han har forsket i blandt andet Grønland.

- Han er om nogen blevet symbolet på Danmarks kolonihistorie i Grønland. Han er den første og mest fremtrædende missionær, der drog til landet, siger Peter Andreas Toft, der, udover at have forsket i Grønlands tidlige kolonitid, også fungerer som museumsinspektør ved Nationalmuseet.

- I dag står Hans Egede stadig i Nuuk i form af en statue, man kan se fra mange steder i byen, og er blevet symbol på alt det, der skete i århundrederne efter hans ankomst. Det er også derfor, man har diskuteret, om et så markant symbol skal have en så markant placering i en grønlandsk hovedstad.

Ifølge Peter Andreas Toft er Hans Egede stadig "meget levende i folks bevidsthed", og vi kommer da heller ikke udenom, at han er en uundgåelig skikkelse i grønlandsk og dansk historie.

Burde vi helt lade være med at give Hans Egede opmærksomhed?

- Det må være op til hvert enkelt menneske – og i dette tilfælde særligt grønlænderne – at tage stilling til.

Vil du vide mere om Nuuks kontroversielle grundlægger, så læs med herunder, hvor Peter Andreas Toft fortæller fire interessante ting, du med stor sandsynlighed ikke vidste om Hans Egede.

Brugte vold – ligesom alle andre

Den dansk-norske præst Hans Egede er kendt som 'Grønlands apostel'. Han rejste til Grønland i 1721. (Foto: The Image Works / Topham © Scanpix)

Man hører ofte, at Hans Egede ville holde "de vilde" under "tugt og disciplin", da han kom til Grønland i 1720'erne. Men det er en historie med nuancer, forklarer Peter Andreas Toft.

- Det foregik indimellem under tæv og trusler, når han kristnede folk, men i dag fremstilles det ofte, som om det var sådan, det foregik hele tiden. Det lader dog ikke til at have været tilfældet.

- Han straffede grønlænderne, hvis de havde lyttet til de lokale åndemanere, eller hvis de havde glemt deres bønner, men man bør huske på, at straf var meget almindeligt på det her tidspunkt i Danmark.

- Grønlænderne blev ikke straffet, fordi de var grønlændere, men på grund af deres handlinger. Ligesom Hans Egede straffede sit mandskab, når de overtrådte reglerne. I dag ville vi kalde 1700-tallets Danmark et voldssamfund. Her var straf helt almindeligt – både i hjemmene, på arbejdspladsen og i kirken.

'Helbredte' en blind med brændevin

Det er ikke første gang, at statuen af Hans Egede har været udsat for hærværk. Det skete også i 1977, 2012 og 2015. (Foto: Hans Peter Kleemann © Scanpix)

En anden kendt fortælling om den dansk-norske missionær er, at han uddelte alkohol til de syge som en sidste udvej, når de lokale åndemanere havde givet op. Den historie bør man dog også tage med et gran salt, ifølge Peter Andreas Toft:

- Han fortæller i sin dagbog om en mand, der er blevet blind. Han skyllede mandens øjne i fransk brændevin, og bagefter så manden bedre. Effekten er upræcist beskrevet, men der var en form for bedring.

Det har dog ikke været hverdag med alkohol hverken til sygdomshelbredelse eller for fornøjelsens skyld.

- Der har været nogle festligheder, hvor nogle grønlændere blev budt på øl og brændevin, men det har ikke været noget, man handlede med. Der kunne udskænkes et glas til kongens fødselsdag eller til jul, og det skulle i øvrigt tømmes på stedet, så man vidste, at det ikke blev solgt videre.

- Det er først fra 1956, at grønlænderne har kunnet købe alkohol, som man kan i dag. Der var en lang periode, hvor det var helt forbudt, undtagen ved ganske særlige lejligheder.

Bevarede grønlandsk som sprog

Her ses den originale Hans Egede-statue af August Saabye, der står ved Marmorkirken i København. Statuen, der står i Nuuk, er en kopi af statuen på dette billede. (Foto: Christian Lindgren © Scanpix)

Inuitterne i Canada blev tvunget til at lære engelsk og fransk, mens de blev forbudt at tale deres eget sprog. Det skete ikke i Grønland. Hans Egedes mission endte med at have den sideeffekt, at den var med til at bevare grønlandsk som sprog.

- Han gik meget op i at lære sproget og prædike på grønlandsk og få biblen oversat til grønlandsk. Det handlede for ham om at skabe en effektiv mission, og det var et initiativ, der i sidste ende var med til at bevare det grønlandske sprog.

Hans Egede var dog langt fra noget sproggeni, fortæller Peter Andreas Toft:

- Det var hans søn derimod, hvilket han også selv medgiver i sin dagbog. Han betalte ind imellem de lokale for at have sine to sønner boende, så de kunne lære sproget og lære at gå på fangst. Sønnen Poul endte med at blive sindssygt god til grønlandsk og blev også selv præst.

Deler stadig vandene

Hans Egede-statuen spejder stadigvæk ud over vandet ved Nuuk – på trods af de løbende kontroverser omkring den. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Som nævnt blev Hans Egede-statuen i Nuuk sidste år overhældt med rød maling og fik påmalet teksten "Decolonize" – altså et opråb om at afkolonisere Grønland – op til Grønlands nationaldag.

Det var dog ikke kun statuen i Nuuk, der fik folks utilfredshed at føle.

Den originale statue, der står ved Marmorkirken i København (og har dannet udgangspunkt for den kopi, der står i Nuuk), blev sidste sommer også udsat for lignende hærværk.

Alt imens blev der i Grønland etableret flere underskriftsindsamlinger af både modstandere og tilhængere af statuens placering i den gamle del af Nuuk. Det endte med en afstemning blandt Nuuks borgere, hvor statuen fik lov at blive stående.

Peter Andreas Toft opfordrer i den forbindelse til, man husker nuancerne, når man taler om den kontroversielle præst.

- Det er for eksempel grønlænderne selv, der har samlet ind til statuen af ham i sin tid. Den er også støttet af nogle danske kirkemenigheder. Så opførslen af statuen var et fælles dansk-grønlandsk projekt.

Denne hisorie er en opdateret og revideret udgave af en artikel, der første gang udkom sidste år.

FacebookTwitter