50 år med dumme svin, svindlere og bedragere: Olsen Bandens fjender kommer fra virkeligheden

De virkelige skurke i Olsen Banden er inspireret af virkelighedens forretningsmænd.

Holm-Hansen tænder en cigar for Egon Olsen i 'Olsen Bandens sidste bedrifter' fra 1974. Holm-Hansen og de andre skurke i filmene er inspireret af virkelighedens forbrydere og magtfulde mænd. (© Nordisk Film)

Ved de, hvad han er for en slags svindler og bedrager? Han er den værste slags. Han er ingeniør, rådgivende ingeniør. Og ikke nok med det, han er chef for centraladministrationens kontor for rådgivende ingeniører. Det er de allerværste.

De mest udspekulerede, kolde og usympatiske Olsen Banden-skurke finder du i samfundets øverste lag, som kriminalassistent Jensen fra filmene på sin helt egen måde giver udtryk for i ovenstående citat.

Og hvis du nogen sinde har set en film med Olsen Banden, har du måske følt, at du genkendte filmens skurkeskikkelser uden helt at kunne sætte fingeren på hvorfra.

Det er næppe helt tilfældigt, forklarer Henrik Stevnsborg, der er retshistoriker ved Københavns Universitet.

En uddøende race

Da Egon og resten af Olsen Banden træder ind på den danske filmscene og i den danske folkesjæl i 1968, er simple pengeskabstyve som Egon Olsen en uddøende race.

Kriminaliteten ændrer sig markant i slut-60’erne og 70’erne, og den økonomiske og grænseoverskridende kriminalitet begynder at fylde meget mere.

Forbryderne i Olsen Banden er også forretningsfolk med høje uddannelser og skumle kontakter i udlandet. De forstår at flytte rundt på pengene og begår forbrydelser, som også i virkelighedens verden giver politikere og ikke mindst politiet grå hår i hovedet, fortæller Henrik Stevnsborg.

- Økonomisk kriminalitet forudsætter jo, at du har et talkendskab, som almindelige politifolk overhovedet ikke er i besiddelse af. Og så forudsætter det, at du har nogle internationale kontakter og kan tale sprog, så det er en helt anden måde at lave politiarbejde på, end hvis man skal opklare et indbrud på Hjerl Hede.

- Filmenes styrke er, at de skriver sig direkte ind i en aktuel kontekst, så når folk så dem dengang, så var det noget, folk kunne nikke genkendende til, siger han.

Udnytter gråzoner i loven

I Olsen Banden træder den klassiske karikatur af datidens økonomiske svindlere ind i film nummer seks fra 1974. I filmene hedder skurken Hallandsen, Holm-Hansen eller Bang-Johansen, altid i skikkelse af skuespilleren Bjørn Watt Boolsen i bowler-hat og habit.

Det er året efter, at Bagmandspolitiet er blevet oprettet for netop at dæmme op for økonomisk kriminalitet.

Jan Bonde Nielsen. (Foto: STEEN JACOBSEN © Scanpix)

Men selv den nye politienhed har svære kår. Lovgivningen er kompliceret og gør det muligt at handle imod lovens ånd, og gråzonerne i loven kan udnyttes til at berige sig selv, for eksempel ved at snyde i skat. Det forklarer Lasse Lund Madsen, der er professor i strafferet på Århus Universitet.

- Problemet er blandt andet, at den mulige kriminelle aktivitet foregår i selskabsregi. Det er svært at trænge ind i, fordi selskaberne er oprettet og registreret i overensstemmelse med loven. Så på overfladen ser alt legalt og pænt ud, og det gør, at politiet har svært ved at komme til bunds i sagerne og undersøge, om selskaberne bliver udnyttet til kriminalitet, siger Lasse Lund Madsen.

De lovlige forbrydelser

En inspirationskilde til Olsen Bandens skurkeunivers kan have været forretningsmanden Jan Bonde Nielsen, der overtog aktiemajoriteten i B&W i 1974. Op igennem 70’erne står der en del blæst om hans person, og i 1980 går B&W i betalingsstandsning.

To år senere bliver Jan Bonde Nielsen tiltalt for mandatsvig, men han bliver frifundet i byretten og flytter til England, inden anklagemyndigheden når at rejse en ankesag.

En anden kendt figur i 1970´erne var skatteadvokaten Mogens Glistrup. I virkelighedens verden bliver han også et godt eksempel på, hvor svært det er at dømme forbrydere, selvom de nærmest vifter med beviserne for øjnene af politiet.

I 1972 dukker Mogens Glistrup op på landsdækkende tv og viser et skattekort frem med en trækprocent på nul, og han opretter en hulens bunke selskaber, som han kan flytte pengene rundt imellem. Nogle har åbenlyst fjollede og provokerende navne. Det er for eksempel Grinebiderhalløjartikelimportkompagniet, Virum Kamelimport A/S og Lyngby Paraplyudlejning.

Mogens Glistrup danner også Fremskridtspartiet, der stormer ind i Folketinget ved valget i 1973. Det er senere fire udbrydere fra Fremskridtspartiet, der stifter Dansk Folkeparti.

Mogens og Lene Glistrup fotograferet sammen med Poul Bundgaard, der ud over rollen som Kjeld i Olsen Banden altså også har optrådt som den omdiskuterede politiker. (Foto: Birthe Melchiors © Scanpix)

Det tager mere end ti år at få dømt Mogens Glistrup for skatteunddragelse, og langt hen ad vejen er der tvivl om, hvorvidt han overhovedet har gjort noget ulovligt.

Det er formentlig sager som dem med Jan Bonde Nielsen og Mogens Glistrup, der får Egon Olsen til at tale om ”lovlige forbrydelser”. Det sker i 1979, da Egon, Benny og Kjeld beslutter sig for at droppe de ”ulovlige forbrydelser” og kaste sig over de lovlige ved at overtage aktiemajoriteten i Magasin du Nord. I hvert fald er det en klar reference til virkelighedens hændelser, mener retshistoriker Henrik Stevnsborg.

- Det er en giftig måde at sige det på: At den lovgivning, der eksisterer til den økonomiske kriminalitet, kan udnyttes og misbruges, fortsætter han.

Byggebranchen får med den store hammer

I ’Olsen Banden går i krig’ fra 1978 er skurken Bang-Johansen rådgivende ingeniør.

Han rådgiver politikere i både amter, kommuner og staten, og han har en masse sager om byggesjusk på samvittigheden. Et emne, der også fylder meget i medierne op gennem 1970’erne.

Danmark står midt i det største boligboom nogensinde. Muligheden for at bygge huse med betonelementer har været med til at speede tempoet på byggeriet op. Fra 1960 til 1979 bliver der bygget 800.000 boliger, men meget af byggeriet går lige hurtigt nok. Det resulterer i en række sager om byggesjusk.

Det drejer sig blandt andet om et 13 år gammelt boligbyggeri i Helsingør, der er i risiko for at styrte sammen, en sammenstyrtet motorvejsbro ved Fiskebæk og flere rækkehusbyggerier med revnede vægge og utætte lofter.

I ’Olsen Banden går i krig’ har Bang-Johansen kontor på Københavns Rådhus og formår at skaffe sig adgang til en mikrofilm med EU’s gedulgte planer for Danmark. Dem vil han sælge til den tyske ferieindustri, så tyskerne kan købe de gode grunde i tide.

Det er blot en af flere gange, hvor der antydes en konspiration mellem erhvervsliv og politikere, men det er en indirekte kritik, der aldrig sætter hverken navn eller ansigt på levende personer.

Anders Fogh i Olsen Banden

Det ændrer sig, da Olsen Banden i 2010 bliver til animationsfilm.

Her optræder Danmarks forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i tæt ledtog med overskurken Hallandsen, og meget af handlingen finder sted på Christiansborg. Manuskriptforfatterene udnytter sammen med instruktør, Jørgen Lerdam, at Olsen Banden er blevet til animationsfilm.

- Det er en form for fornyelse, vi har mulighed for at lave, så det ikke bare er symbolet på en statsminister, der optræder i filmen. Vi har nu mulighed for at lave en statsminister, og give ham nogle karaktertræk, som, vi påstår, Anders Fogh har. Og så bliver Hallandsen jo sådan en slags spindoctor for ham, som skal prøve at berolige en nervøs statsminister, forklarer Jørgen Lerdam.

Altså en direkte lussing fra Olsen Banden til det ultimative magtsymbol i Danmark.

Anders Fogh Rasmussen (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Mens filmen bliver til, sker der dog det, at Anders Fogh går af som statsminister, og det får Jørgen Lerdam og resten af filmholdet til at overveje, om de skal opdatere filmen, så overskurken bliver den nye statsminister, Lars Løkke Rasmussen.

I stedet for bliver løsningen at lave et lille efterskrift, som fortæller, at Anders Fogh senere bliver krigsminister for hele verden. I den virkelige verden overtager han posten som NATO’s generalsekretær.

Jørgen Lerdam arbejder i øjeblikket på den tredje animationsfilm om Olsen Banden, og retshistoriker Henrik Stevnsborg har et godt bud på, hvad en nutidig version af Olsen Banden kan handle om, hvis man skal ramme noget samtidsaktuelt, som de oprindelige Olsen Banden-film gjorde.

- Hvis man lavede en Olsen Banden i dag, så ville den handle om hvidvaskning, slutter han med henvisning til den meget aktuelle sag om Danske Bank.

Øvrige kilder: Ekstra Bladet, Landsbyggefonden, Information, Efterforskningens Anatomi af Frederik Strand

Facebook
Twitter