90 år siden i dag: Voldsom ulykke foran 8.000 tilskuere tog livet af Danmarks første stuntkvinde

Emilie Sannom var verdensberømt for sine vilde actionfilm.

(Foto: Filmfabrikken Danmark /DFI)

Prøv at tænke dig tilbage til en tid i danmarkshistorien, hvor det var underligt, hvis en kvinde sad bag rattet i en bil, og hvor bare ankler var både frækt og forkert.

Og læg så lige oveni, at vovemod altså var noget, som kun mænd havde – og at kvinder på film for det meste kun havde til opgave at blive reddet og dåne og den slags.

For eksempel sådan her:

Er du tilbage i tiden nu? Godt!

Forestil dig så, hvordan det må have vakt opsigt, da Emilie Sannom dengang for omkring 100 år siden i sine film pludseligt begyndte at gøre alt fra at køre på motorcykel og skyde med revolver - til at lade sig køre over af tog og hoppe ud fra flyvemaskiner.

Alt sammen ofte iført korte kjoler eller vovede badedragter.

- Det er ret vildt, at der på det her tidspunkt i historien overhovedet fandtes den her type kvinde. Hun var virkelig en powerwoman og blev kendt i hele verden, fortæller redaktør Anne Schwartz, der har beskæftiget sig indgående med Sannom.

Hun er redaktør på Det Danske Filministituts streamingside Stumfilm.dk, hvor man kan se flere af filmene med den danske pioner.

Dansk films guldalder bliver digital

Filmene indgår i et stort projekt, hvor over 400 forskellige gamle danske film restaureres, digitaliseres og gøres offentligt tilgængelige.

Flere af de gamle filmruller er ikke blevet set af nogen, siden premiererne for omkring 100 år siden.

Der er faktisk tale om hele den samlede danske stumfilmsarv, men desværre er kun en brøkdel af de gamle filmruller blevet bevaret. Der blev nemlig i perioden produceret flere tusinde film, men langt de fleste er blevet smidt ud eller gået tabt på anden vis.

Derfor ligger Det Danske Filminstitut også kun inde med ganske få af de over 80 film, som Emilie Sannom medvirkede i.

Elskede at lave actionfilm

De film som har overlevet, indeholder dog desværre ikke så meget af den action, som gjorde Emilie Sannom berømt – og som hun også selv foretrak.

"Jeg elsker sensationsfilmene. (…) Jeg tror, jeg er født til sensationer! Denne spænding – om man nu slipper godt fra det – er dejlig! De her film, hvor man bare skal sjæle, er ret så kedelige,” sagde Emilie Sannom ifølge bogen 'Mille' af Erik Nørgaard til avisen B.T.

Emilie Sannom i et ømt øjeblik i filmen 'Guldhornene' fra 1914. Hun brød sig dog ikke voldsomt om de film, hvor der på denne måde skulle "sjæles" alt for meget. (Foto: Filmfabrikken Danmark / Billed- & Plakatarkivet Det Dansk Filminstitut)

Helt kedelige er spillefilmene på siden dog langtfra, men Sannom var altså mest kendt for sine actionfilm.

Derfor er det heldigt, at filminstituttet fra Sannoms datter Grete for år tilbage modtog en helt særlig filmrulle med titlen 'Filmens vovehals', hvor nogle af pionerens bedste stunts og vovestykker er samlet.

Det er nogle af dem, der kan ses små klip fra her i artiklen, og dem der - med god grund - gjorde hende verdenskendt.

Livsfarlige stunts uden sikkerhed

I vinteren 1911 foretog den dengang 25-årige Emilie Sannom sit første kendte filmstunt, da hun i filmen 'Hamlet' hoppede direkte i Kronborgs voldgrav.

Men allerede før det fungerede Emilie Sannom ifølge bogen 'Filmens vovehalse' som stunt-double for sine skuespiller-kollegaer.

I årene efter gjorde hun de vilde film-stunts til sit speciale som skuespiller - og dermed til sin levevej.

Og der var tilsyneladende ikke det stunt, Emilie Sannom ikke ville udføre.

UDVALGTE FILMSTUNTS AF EMILIE SANNOM

  • Kørt over af en bil

  • Kørt over af et tog

  • Fri-klatring på møllevinge

  • Hoppe ud med faldskærm fra flyvemaskine

  • Hænge frit i benene på flyvemaskines understel

  • Gå på line uden net

  • Balancere barfodet på spyd

  • Hoppe ud af bil i fart

  • Klatre på højt hus uden reb

  • Klatre på kirketårn uden sikkerhedsline

  • Gå balancegang mellem to skibsmaster

  • Stået i tigerburet i zoologisk have

  • Lade rensdyr trække sig afsted gennem en sø

  • Kilder: Beskrivelser af stunts i bogen 'Mille' af Erik Nørgaard samt stunts i filmen 'Filmens vovehals' på Stumfilm.dk. De fleste stunts er reelt udført, mens andre helt eller delvist er filmtricks.

Men for 100 år siden fandtes der hverken stuntskoler eller regler for arbejdssikkerhed, og Emilie Sannom kom derfor ofte til skade under optagelserne.

Hun har blandt andet fået en hest ned over sig, da den løb ind i et træ, og er også kommet slemt til skade efter at være hoppet ud af en bil i fart. Emilie Sannom har også fortalt, at hun i 'Hamlet' var tæt på at drukne, fordi voldgraven var så mudret og vandet så koldt.

- Der var ingen sikkerhed overhovedet, fortæller Anne Schwartz fra Stumfilm.dk om datidens måde at lave filmstunts på.

Vovestykkerne var hendes levebrød

Udadtil gav Emilie Sannom udtryk for, at hun nød at udføre de farlige stunts.

"Livet er ikke værd at leve uden spænding, og kommer døden, så kommer den," udtalte Sannom til bladet Vore Damer.

Enkelte gange indrømmede hun dog også, at hun var en anelse nervøs:

"Kun én gang var jeg lidt beklemt. Det var da et eksprestog skulle køre hen over mig, mens jeg lå mellem skinnerne. Værst var det, da skyggen fra lokomotivet faldt hen over mig. Der sad hjertet oppe i livet."

Til scenen med lokomotivet var der ikke tale om et filmtrick – og sådan var det med de fleste stunts. Hun udførte dem simpelthen bare i virkeligheden, mens kameraerne kørte.

Det troede alle dog ikke på, hvilket irriterede Emilie Sannom.

"Det mest irriterende er at sidde i biografteatret og høre folk sige, at det hele jo bare er film og trick. De skulle bare vide," sagde hun til bladet Maaneds Magasinet.

Der er ingen tvivl om, at stuntkvinden var modig, men mange af de ting, hun sagde til medierne, handlede nok også om at opretholde sit image, vurderer Anne Schwartz fra Stumfilm.dk.

- At blive betragtet som frygtløs vovehals var jo det, hun tjente sine penge på. Og det er samtidigt værd at huske på, at hun ikke ligefrem blev rig af det. Men det var det, hun havde gjort til sit levebrød - og det har bestemt ikke været lige sjovt hver dag.

Kæmpede kulturel kvindekamp

Anne Schwartz blev personligt meget fascineret af Emilie Sannom, da hun første gang stiftede bekendtskab med hende.

Hendes roller var nemlig ofte meget utraditionelle. For eksempel spiller hun i sine to mest kendte filmserier henholdsvis superskurk i 'Nattens datter' og regulær actionhelt i 'Panopta'.

- Det var for mig meget overraskende, at det på det her tidspunkt i historien overhovedet var muligt for hende at udfolde den side af sig selv, fortæller Anne Schwartz.

Panopta var i filmserien af samme navn en sej detektiv, som hverken dånede eller skulle reddes. Her får hun sig selv ud af en knibe ved at skære et reb over med en kniv, som hun holder med tænderne. (Foto: Filmfabrikken Danmark / Billed- & Plakatarkivet Det Dansk Filminstitut)
Panopta var i filmserien af samme navn en sej detektiv, som hverken dånede eller skulle reddes. Her får hun sig selv ud af en knibe ved at skære et reb over med en kniv, som hun holder med tænderne. (Foto: Filmfabrikken Danmark / Billed- & Plakatarkivet Det Dansk Filminstitut)

Men Emilie Sannom havde også tiden med sig, for karrieren tager nemlig fart sideløbende med hele kvindebevægelsen, som i 1915 opnår at få stemmeret til kvinder.

- Selvom Emilie Sannom tilsyneladende aldrig var politisk, har hun på sin vis - set med nutidens øjne - kæmpet en kønskamp i den kulturelle arena. Det har nemlig helt sikkert ikke været nemt at bevæge sig ind på mændenes domæne på den her måde.

Frisindet af natur

Emilie Sannom lod sig heller ikke begrænse af tidens seksualmoral og spillede ofte nogle ret erotiske roller.

- På den ene side kan man tolke noget seksuel frigørelse i mange af hendes roller, men man kan samtidigt vende det på hovedet og aflæse kombinationen af de lårkorte kostumer og motorcyklerne mm. som objektiviserende. Men når det er sagt, så tror jeg, det lå i Milles natur at være frisindet, siger Anne Schwartz og fortsætter:

- Hun har sikkert været bevidst om det seksuelle, som det mandlige blik på hende var ladet med. Men for hende selv har det været praktisk og behageligt at kunne bevæge sig som en gymnast uden store skørter flagrende omkring sig.

Badedragten her blev på Sannoms tid betragtet som meget, meget vovet. Hun havde den på i forbindelse med sin rolle som detektiven Panopta. Filmserien begyndte i 1918, var i fire dele og blev instrueret af Kay van der Aa Kühle. (Foto: Filmfabrikken Danmark / Billed- & Plakatarkivet Det Dansk Filminstitut)
Badedragten her blev på Sannoms tid betragtet som meget, meget vovet. Hun havde den på i forbindelse med sin rolle som detektiven Panopta. Filmserien begyndte i 1918, var i fire dele og blev instrueret af Kay van der Aa Kühle. (Foto: Filmfabrikken Danmark / Billed- & Plakatarkivet Det Dansk Filminstitut)

Blev verdensberømt

Selvom Emilie Sannom var en pioner i dansk film, kender kun de færreste til hende i dag - og det er måske ikke helt fortjent.

Hun var nemlig helt reelt en verdensstjerne, da hendes karriere var på sit højeste.

Emilie Sannom på forsiden af et tysk filmmagasin cirka 1920. (Foto: Bogen 'Mille' af Erik Nørgaard / . Billed- & Plakatarkivet Det Dansk Filminstitut)

"Hun er Danmarks modigste filmskuespillerinde, og der er ikke den fare, hun går af vejen for," skrev Politiken eksempelvis om Emilie Sannom, der ofte også var at finde på forsiden af store udenlandske filmmagasiner – og derfor ofte også modtog fanpost fra udlandet.

Fanpost fra beundrer og "humble servant" i Japan. (Foto: Anne Schwartz / Billed- & Plakatarkivet Det Dansk Filminstitut)

Men skuespillerens karriere begyndte så små at falme efter Første Verdenskrig, hvor branchen var hårdt presset – og nu også fik voldsom konkurrence fra amerikanske film.

Samtidigt havde Emilie Sannom - til trods for sit vovemod - ikke, ligesom kollegaen Asta Nielsen, rigtigt turde søge en karriere i udlandet.

Derfor blev hun nødt til at supplere filmproduktionen med opvisninger som vovehals.

Måtte gøre det, hun frygtede mest

Emilie Sannom tog flyvetimer, allierede sig med en ven som var pilot – og sammen drog de landet rundt og lavede forskellige kunster med en flyvemaskine.

Hun kravlede blandt andet rundt på flyvemaskinens understel og lavede andre halsbrækkende stunts, som hun aldrig gav udtryk for, at hun var synderligt bange for.

Det eneste, som Emilie Sannom offentligt indrømmede, at hun rigtigt frygtede, var faldskærmen.

Og hendes frygt viste sig desværre at være velbegrundet...

Under et udspring den 30. august 1931 - altså for præcis 90 år siden i dag - foldede hendes skærm sig ikke ud, og hun ramte jorden foran 8.000 måbende tilskuere.

Dødfaldet var forsidestof i hele landet.

Ifølge Politikens artikel havde Emilie Sannom grædende bedt om at få lov til at foretage springet, selvom hun på grund af problemer med sin egen faldskærm, var nødt til at låne en, som var af en type, hun aldrig havde brugt før.

Også Jyllands Posten beskrev ulykken:

"Tilskuerne, der havde set hende gå ud på den ene vinge, troede først, at det var en dukke, som var kastet ud. Men det gik snart op for dem, at det var bitter alvor. Da det sorte punkt blev større, så alle, at det var frøken Sannom, der var sprunget ud, og at faldskærmen havde svigtet."

”Legemet hvirvlede rundt i luften, mens det i rasende fart nærmede sig jorden. Det var grufulde øjeblikke, der bedre kan tænkes end beskrives. Mange vendte sig bort, adskillige jamrede og græd, og en uhyggelig stilhed bredte sig over den hidtil larmende forsamling."

Billedet og den tilhørende tekst her er fundet i gammelt privat fotoalbum. Det er muligvis et af de sidste fotografier, der blev taget af Emilie Sannom inden hendes død. (Foto: Udlån af foto: Kaj Børge Korsager Thomsen)

Den kendte danske digter Tom Kristensen skrev efter Emilie Sannoms død et digt til hende, hvoraf et uddrag kom til at stå på hendes gravsten:

Frygten for døden var ikke så stor

Større var frygten for livet på jord

De digitaliserede film med Emilie Sannom kan ses lige her på Stumfilm.dk.

Vil man vide mere om stumfilmstiden kan man også se med på DRTV i 'Historien om dansk stumfilm'.

Kilder: Redaktør på Stumfilm.dk Anne Schwartz. Bogen 'Mille' af Erik Nørgaard. Bogen 'Filmens Vovehalse' af Arnold Hending. Emilie Sannoms gravsted på Assistens.dk. Artikel om Emilie Sannom på DFI.dk. Emilie Sannom profil på DFI.dk. Heartbeats-podcasten 'Vild Historie' om Emilie Sannom. Det øverste klip med kvinde der dåner er fra filmen 'Den hvide slavehandel', som også kan ses på Stumfilm.dk.

Denne artikel udkom første gang 14. oktober 2020 i forbindelse med, at Stumfilm.dk offentliggjorde en række nydigitaliserede film med Emilie Sannom.

FacebookTwitter