Aarhus Rådhus 75 år i dag: Arne Jacobsen måtte ændre tegninger efter hård kritik

Oprindelig valgte københavnske Arne Jacobsen at undlade det i dag ikoniske rådhustårn, men det blev ikke godt modtaget blandt århusianerne.

"Det ligner ingen andre Raadhuse - ikke Spor", skrev Aarhus Stifttidende den 15. oktober 1937.

Når man besøger Aarhus, er rådhustårnet et af de første pejlemærker, der fanger ens blik. De skarpkantede, lodrette linjer, der rejser sig op over byens tage som et visitkort og et varetegn for landets andenstørste by.

Sådan har det været i en menneskealder, og i dag kan Aarhus Rådhus fejre sit 75 års jubilæum.

Det historiske bygningsværk, der har indskrevet sig som et ikon i dansk arkitekturhistorie, hvorfor bygningen både er blevet fredet og optaget i Brian Mikkelsens omdiskuterede Kulturkanon fra 2006.

Selv om det i dag er svært at forestille sig Aarhus Rådhus uden det karakteristiske tårn, havde rådhusets arkitekter, Arne Jacobsen og Erik Møller, i de oprindelige tegninger undladt at give bygningen et tårn.

Måtte ikke ligne et forlorent rådhus

- Arne Jacobsens og Erik Møllers intention var at skabe et moderne, demokratisk bygningsværk, der var afdæmpet og forenklet, hvilket var i tråd med hele Bauhaus-filosofien. Rådhuset skulle ikke være forlorent ligesom de gamle bygninger, siger Anne-Louise Sommer, der er museumsdirektør på Designmuseum Danmark i København.

Tilsyneladende imødekom de to arkitekter kommunens krav om at skabe en bygning ”uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren rådhusstil”, som det stod skrevet i udbudsmaterialet.

Sammen havde de tegnet tre forskudte bygningsblokke i varierede størrelser. Trods dommerkomitéens begejstring stod det dog hurtigt klart, at noget var galt – hvad var der blevet af tårnet, som man kendte det fra eksempelvis Københavns Rådhus?

Der er 1,6 kilometer trappegelænder af messing i Aarhus Rådhus.

Århusianerne krævede et tårn

Fra lokalbefolkningen rejste sig protester mod Jacobsens og Møllers ”flade” rådhus, efterfulgt af en hård polemik i de lokale aviser.

Uenighed mellem arkitekter og byråd på forsiden af Aarhus Stifttidende i 1937. "Rådhusprojekt ønskes væsentligt ændret" lyder overskriften, mens underoverskriften forklarer, hvordan politikerne ønsker "noget som giver bygningen et rådhus-præg".

Jacobsen og Møller havde ikke givet det nye rådhus et særpræg, mente man. Den 15. august 1937 stod der blandt andet i Aarhus Stiftstidende:

Udefra synes det store hus at kunne rumme hvad som helst – skole, hospital, laboratorium, fabrik, telegrafstation, posthus, lejekaserne og meget andet. Ingen vil uden vejledning gætte på et rådhus. Dertil har arkitekterne gjort op med enhver tradition.

Kort tid efter endte polemikken på dommerkomitéens bord.

Her så man sig nødsaget til at lytte til offentligheden, og under et hastemøde med arkitekterne krævede komitéen, at det nye rådhus skulle have en mere monumental karakter og være mere ambitiøst.

Glemt at tage stilladset ned

- Så kom man frem til det kompromis at give det nye rådhus et tårn, for så fik det et præg af noget mere klassisk, velkendt og monumentalt, lyder det fra Anne-Louise Sommer.

- Men selve tårnet var der ikke meget genkendeligt over. Det var nærmest provokerende, da det ikke lå i forlængelse af det forventelige. Konstruktionen var blottet for et historisk formsprog, der på ingen måder mindede om et klassisk tårn ligesom et kirketårn. Derfor gik der også historier om, at de lokale drilagtigt sagde, at ”håndværkerne havde glemt at tage stilladset ned,” med henvisning til gitterstrukturen, der omkranser tårnet. Men Arne Jacobsen og Erik Møller havde ønsket at skabe et modernistisk byggeri, hvor ornamentikken lå i materialet selv. Man ville simpelthen eksponere konstruktionen, forklarer hun.

Arne Jacobsen og Erik Møller endte altså med at lytte til århusianerne. Byggeriet af rådhuset blev påbegyndt i 1938 og indviet tre år efter - den 2. juli 1941. Det 60 meter høje tårn gav bygningen det monumentale ydre, som folket havde krævet.

Gulvet i Aarhus Rådhus er lavet moseeg, der er op til 7000 år gammelt.

Kontrastfuldt dimension

Det færdige rådhus vakte begejstring og fascination. ”Det venlige hus” som rådhuset siden er blevet kaldt i folkemunde, var gennemsyret af kvalitet fra valget af materialer til indretningen af de godt 20.000 kvadratmeter.

I den modernistiske ånd var det lykkedes Arne Jacobsen og Erik Møller at give byggeriet en kontrastfuld dimension.

Udvendigt løb stringente og halvkølige linjer i norsk marmor, mens de indvendige former var mere organiske, suppleret med varmere materialer som messing, mahognipaneler og egetræsgulv.

Omkring rådhusbygningen anlagde man et parkområde på den nedlagte Søndre Kirkegård mellem Park Allé og Frederiks Allé.

Her valgte man at bevare dele af den tidligere begravelsesplads, heriblandt gamle allétræer og 40 gravsten, der indgik i det grønne område. Siden kom her udsmykninger og skulpturer, skabt af billedhuggere som Kai Nielsen, Einar Utzon-Frank og Mogens Bøggild, der har lavet Ceresbrønden på Rådhuspladsen.

Interiøret og møbleringen af rådhuset stod møbelarkitekten Hans J. Wegner for.

Radikalt og yderliggående

Ifølge Anne-Louise Sommer står Aarhus Rådhus i dag som et vigtigt stykke dansk arkitekturhistorie, da bygningen både slog ned i sin samtid og pegede ind i fremtiden.

- Selv i dag er det et radikalt bygningsværk, som der ikke findes ret mange lignende eksemplarer af i Danmark. For sin tid var Aarhus Rådhus på mange måder noget nyt og yderliggående, og selv om vi i dag har vænnet os til det, fremstår det stadig som et moderne byggeri.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk