Analyse: Fagbevægelsens problem har rod i 1. verdenskrig

Kampen mod flyselskabet Ryanair tydeliggjorde den danske fagbevægelses udfordringer. Men de kan lære af deres egen historie, vurderer historiker Cecilie Nielsen.

Solidariteten mellem arbejdere på tværs af grænserne, forsvandt i skyttegravene under første verdenskrig, fortæller historiker Cecilie Nielsen (Foto: BAX LINDHARDT © Bax Lindhardt)

For nyligt blev det offentliggjort, at Ryanair vender tilbage til Billund Lufthavn næste sommer med ni endnu ikke fastlagte ruter. Dermed ser det ud til, at striden mellem fagbevægelsen og det irske lavpris selskab ikke er ovre endnu.

Sidste gang de to krydsede klinger var i sommers i Arbejdsretten. Den gang faldt sagen ud til fagbevægelsens fordel. “En sejr for den danske model” kaldte LO's næstformand, Lizette Rigsgaard, afgørelsen i juli i år.

Men måske er fagbevægelsens problem egentlig ikke Ryanairs manglende vilje til at anerkende den danske model. Måske er problemet netop det, at 'den danske model' er dansk.

En arbejderbevægelse på tværs af grænser

Hvis man hæver blikket fra den hjemlige andedam og i stedet ser fagbevægelsens historie i et internationalt perspektiv, bliver det klart at især Første Verdenskrig er værd at se nærmere på.

Første Verdenskrig er uden tvivl et af de mest markante brud i fag- og arbejderbevægelsens historie – også selvom Danmark ikke direkte var en del af krigen. Bevægelsen var nemlig oprindeligt international.

Målet var nemlig, at arbejderne skulle stå sammen på tværs af landegrænserne for på den måde at kæmpe sig til bedre levevilkår. Og tanken var, at det øjeblik arbejderne fik våben i hænderne, så ville de vende sig om og bruge dem mod kapitalen. Det var bare overhovedet ikke det, der skete.

Det internationale udsyn forsvandt i skyttegravene

I stedet gik arbejderne ”syngende i krig for at slagte deres arbejderbrødre i andre lande”, som historiker Claus Bryld sagde i første afsnit af programserien Jagten på den danske arbejder i går aftes på DR K.

De blev simpelthen nationalister. Det internationale udsyn forsvandt i skyttegravene, herefter var det forholdene inden for landets grænser, der blev de vigtige.

Og det er dybest set det, der udgør essensen af fagbevægelsens problem i dag. Især når de krydser klinger med et selskab som Ryanair.

“Ved at flytte flyene fra København og Billund til lufthavne uden for Danmark, har fagforeningerne ingen lovlig grund til at føre disse trusler ud i livet, hvilket tillader os at fortsætte med at vækste kraftigt i København uden fagbevægelsens indblanding” står der i Ryanairs kvartalsregnskab fra 27. juli 2015.

Fagbevægelsens problem er bare flyttet uden for landets grænser – og det er en nærliggende tanke, at når arbejdsgiverne i stadig stigende grad arbejder på tværs af landegrænser, så bliver arbejderne og deres fagforeninger også nød til at gøre det. Og netop det, ser faktisk ud til at ske nu.

For i perioden omkring domsafsigelsen mellem den danske fagbevægelse og Ryanair kom der støtteerklæringer fra op mod 230 europæiske fagforeninger. Det kunne næsten ligne de første tegn på en europæisk fagbevægelse, der er ved at vågne.