ANALYSE Fortidens klimakatastrofer kan pege på fremtidens klimaudfordringer

Mennesket har siden tidernes morgen kæmpet med klimaforandringer, skriver arkæolog Jeanette Varberg i sin analyse.

Under den lille istid mellem år 1300 og 1800 tvang det kolde klima de sidste nordiske kolonister til at forlade deres vikingegårde på Grønland. (Foto: © George R. King, National Geographic Magazine)

Du har sikkert også sukket efter en varm sommer. Derfor kan det virke som en opdigtet historie, at klimaet ændrer sig, og temperaturen stiger.

Men selvom sommeren ikke synes specielt varm, så har hele kloden, siden man begyndte at måle temperaturen i 1800-tallet, sat den ene varmerekord efter den anden i 2015 og 2016. Store skibe kan nu sejle rundt om det nordlige Canada – hvilket var umuligt for bare få år siden – og isen over Nordpolen og på Grønland smelter hurtigere end nogen eksperter har kunne forudse.

Den ene rapport efter den anden slår ligeledes fast, at den globale opvarmning accelererer hurtigere end beregnet. Senest har tal fra NASA vist, at juli 2016 var den varmeste måned nogensinde målt på kloden. Den menneskeskabte globale opvarmning får ekstra fart af klimafænomenet El Ninjo, som er den kraftigste nogensinde målt.

Klima bag civilisationers kollaps

Mennesker har altid levet i uforudsigelige miljøer, og vi har siden tidernes morgen tilpasset os konstante klimaforandringer. Oversvømmelser, storme og langvarige tørkeperioder har udslettet store civilisationer og bestemt om konger skulle huskes eller slettes fra historien. For tusinde år siden steg temperaturen cirka to grader, hvilket ændrede forholdene for folk over hele kloden. Dette havde store konsekvenser for Pueblo kulturen i det sydvestlige USA, hvor byer blev forladt i New Mexico grundet klimaforandringerne.

Voldsomme skovbrande i Californien. (Foto: © David Mcnew, Getty Images)

I år 1130 begyndte en 50 år lang tørke, som tvang alle indbyggerne til at forlade deres hjem. I dag er samme område ofte ramt af tørke, og skovbrandene hærger længere mod øst i Californien, som i 2014 blev ramt af den værste tørke i 100 år. Når regnen bliver væk, går det ud over afgrøderne, som presser staterne økonomisk. Forskellen på dengang og i dag er, at der bor langt flere mennesker i det sydlige USA end for 1.000 år siden.

Angkor Wat

I Cambodjas jungle ligger det helt fantastiske og mystiske tempelkompleks Angkor Wat, som blev bygget i 1118, men pludseligt blev opgivet af sine egne arkitekter igen. Som et fastfrosset erindringsglimt fra historien forfalder templerne, med alle de fantastiske figurer, fordi det blev forladt. Sandsynligvis på grund af tørke. Rismarkerne tørrede ud, og indbyggerne blev sultne og forlod området. Siden blev byen glemt og opslugt af junglen, indtil opdagelsesrejsende genfandt spøgelsesbyen. I dag er Angor Wat et stort turistmål.

Det er ikke kun i dag, at klimaforandringerne får mennesker til at flygte fra deres hjem. Eksempelvis blev den gamle by i Cambodja, Angkor Wat, forladt grundet tørke og hungersnød. (Foto: © Stig Pedersen, Getty Images)

Vikingerne fik hjælp af klimaet

Anderledes gik det i Nordeuropa i 1100 tallet, hvor det varmere klima gav en bedre høst. Der blev bygget kirker og katedraler, som stræbte mod himlen. Mange af dem står stadig den dag i dag og er fyldte ved højtideligheder.

Det varmere klima påvirkede også havstrømmene, og klimaet gav gode betingelser på de nordatlantiske øer. Det udnyttede vikingerne, som sejlede til Færøerne og Island. Herfra koloniserede de Grønland og sendte ekspeditioner til Canada.

Mens klimaet var varmt overlevede kolonisterne på Grønland, men da varmeperioden blev afløst af det, som forskerne kalder den lille istid mellem år 1300 og 1800, blev forholdene så barske, at de sidste vikingegårde på Grønland blev forladt.

Svingningerne i klimaet har altid været den største udfordring for mennesket. Det kan give muligheder og fjerne dem igen, som eksemplet på Grønland viser. Men truslen fra isen har altid været en spiller i menneskets historie.

Hvad betyder klimaændringerne for vores fremtid?

I de sidste to millioner år har jordens klima været underlagt et særligt klimafænomen. Af årsager vi stadig ikke helt har forstået, præges jordens klima af kuldeperioder, også kaldet istider. De har alle haft en varighed af cirka 100.000 år afbrudt af kortvarige mellemistider på mellem 10.000 og 30.000 år. Lige nu lever vi i en mellemistid, der begyndte for cirka 14.700 år siden.

Vores store mængder CO2 udledning har medført en global opvarmning, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af. (Foto: © David Mcnew, Getty Images)

Hvor længe den vil vare, ved vi endnu ikke.

Men den naturlige klimarytme er blevet brudt af menneskets industri og udledning af CO2.

Problemet er, at vi ikke ved hvilke konsekvenser opvarmningen medfører. Allerede nu er vi forbi den lille temperaturstigning for 1.000 år siden. Vil det udsætte istiden eller accelerere klimaprocesser, som vi ikke kan overskue?

Der er ingen tvivl om, at et ustabilt klima vil og allerede har forårsaget store katastrofer for verdens befolkning. Set i et historisk perspektiv har udsving i den globale temperatur haft afgørende betydning for overlevelsen af hele samfund.

Den 1.000 år gamle varmeperiode kan i hvert fald fortælle os, at den største klimaudfordring ikke er de dramatiske begivenheder, som oversvømmelse og orkaner, men den stille, sejlivede og langvarige tørke, som får markerne til at visne og mennesker til at vandre for at søge nyt land.

Problemet er bare, at jorden allerede nu er så befolket, at det er svært at se, hvor de mange skulle vandre hen.