Arkæologer: Her slagtede Julius Cæsar 150.000 mænd, kvinder og børn

Cæsar beretter stolt om udslettelsen af to germanske stammer, som ville slå sig ned i romerriget. Nu er den præcise lokation for massakren fastslået.

  • De sorte pile beskriver germanernes indvandring. De slog lejr ved den sorte prik. De røde pile beskriver romernes angreb. Den røde firkant er romernes lejr, hvorfra de angriber germanerne, som flygter mod vest, men fanges i indsnævringen mellem floden Waal og Maas. (© Vrije Universitet)
  • Alderen på skeletrester fundet i floden Maas passer til året for slaget mod de germanske stammer, som Cæsar beskriver i sin bog 'Commentarii de Bello Gallico'. Yderligere analyser viser desuden, at de dræbte ikke kom fra området, men var indvandrere. (© Vrije Universitet)
  • Et kvindekranie med tydelig skade. Forskerne vurderer, at skaden sandsynligvis stammer fra en pil eller et spyd. (© Vrije Universitet)
  • Der er også blevet fundet sværd og andre krigsgenstande i området. Disse blev fundet af amatørarkæologer. (© Vrije Universitet)
  • Cæsar var en hård hund. Her ses han i år 52 år fvt. - altså kun tre år efter massakren mod de to germanske stammer - hvor en gallisk hærfører overgiver sig til ham. (Foto: Lionel_Royer_1899 © creative commons)
1 / 5

Da to stammer få år før vor tidsregning søgte om asyl i romerrige, blev de brutalt dræbt. Den romerske leder Julius Cæsar satte alle sine otte legioner ind mod de 150-200.000 mænd, kvinder og børn fra de to germanske stammer Tencteri og Usipetes.

Stammefolkene flygtede, men endte deres dage i Holland, fanget i en indsnævring mellem floderne Waal og Maas.

Den præcise lokation for blodbadet, som fandt sted 55 år før vor tidsregning, har hidtil været ukendt, men er netop blevet offentliggjort af den hollandske arkæolog Nico Royman fra Vrije Universitet i Amsterdam.

Sværd og spydspidser

Konklusionen er baseret på flere forskellige historiske kilder. Eksempelvis er der i floden Maas ud for byen Kessel fundet store mængder, sværd, spydspidser og lignende krigsrelaterede genstande.

I samme område er fundet omfattende mængder skeletrester af både mænd, kvinder og børn. Kulstof 14-datering af knoglerne afslører, at de er fra denne periode - og yderligere analyser viser, at de dræbte ikke kom fra området, men var indvandrere.

Slagtede kvinder og børn

Mest opsigtsvækkende er Julius Cæsars egen iskolde beskrivelse af massakren i hans bog 'Commentarii de Bello Gallico'.

- Jeg ankom til fjendens lejr før germanerne kunne opfatte, hvad der foregik. Vores soldater overløb lejren - og kun de, som kunne nå at få fat i et våben, holdt os stangen og slog tilbage, skriver Cæsar og fortsætter:

- Resten af folkene, som bestod af drenge og kvinder (for de havde forladt deres land og krydset Rhinen med alle deres familier), begyndte at flygte i alle retninger - og jeg sendte kavaleriet efter dem. Da Germanerne hørte opdagede, hvordan deres familier blev slagtet bag dem, smed de deres våben og flygtede ud af lejren.

Facebook
Twitter