BILLEDER 120 år gamle fotos fra "eksotiske" Færøerne netop offentliggjort

For kun 120 år siden var Færøerne et nærmest eksotisk sted, som flere eventyrlystne danskere rejste til for at fotografere. 1600 historiske fotografier er digitaliseret.

  • Færøsk kvinde iklædt højtidsdragt. 1898. (Foto: Johannes Klein)
  • Dreng ved fiskerbådene i Torshavn. 1898. (Foto: Johannes Klein)
  • Mand i line på vej ned ad fjeldsiden for at fange fugle. 1898. Fra Verdensudstillingen i Paris i 1900 fortatlte arkæolog Daniel Bruun om færingerne: Denne gruppe havde sin store tiltrækning ved folkets ejendommelige og farefulde erhvervsgrene. (Foto: Johannes Klein)
  • Fjeldvandring. Overlærer Berg fra Thorshavn med følgemand i fjeldet på vej til Kvalvig for at inspicere skoler. 1898. (Foto: Johannes Klein)
  • Provstens datter, Næs. 1898. (Foto: Johannes Klein)
  • Færøsk ægtepar, 1898. Parret var Anne Malene Joensdatter og Christian Joensen. Ægteparret blev viet 30. oktober 1849 i Sjov kirke og fik 10 børn. (Foto: Johannes Klein)
  • Strikkende pige. I baggrunden køkkenskab og tallerkenrække. 1898. (Foto: Johannes Klein)
  • Lille gårdkompleks. Mellem de to bygninger ses en stenhegnet gård til hø. 1898. (Foto: Johannes Klein)
  • Niklas Nikallsen, 90 år, foran sit hus i Eldevig. 30. august 1947. (Foto: Holger Rasmussen)
  • Pige med "heimalamb" - et tamt lam. Det fik flaske 5 gange daglig. 1947. (Foto: Holger Rasmussen)
  • Fire generationer siddende på trappen op til røgstuen, som var den bygning, man opholdt sig i til daglig.Tjørnevig. 25. august 1947. (Foto: Holger Rasmussen)
  • Joen Joensen med ”kobbartaske” - taske lavet af sælhundeskind. Den benyttes som klædesæk og lignende til rejsebrug. 25. august 1947. (Foto: Holger Rasmussen)
  • Hølæs ved høhusene øst for bygden nær stranden. 13. september 1947. (Foto: Holger Rasmussen)
  • Malkepiger fra Haldersvig. De skal til at forlade bygden for at gå til fjelds at malke. 27. august 1947. (Foto: Holger Rasmussen)
  • Joen Jakob Høysted fra Langesand demonstrerer spinding af garn med en håndten. 29. august 1947. (Foto: Holger Rasmussen)
  • Huset "Uti á rætt", Gøte, Østerø. På bænken ejeren, Poul Hansen. Komfur på ildstedets plads. Til ven­stre for det trin til loftet. 1959. (Foto: Bjarne Stoklund)
  • Garvning af fåreskind i Mule. Simon Frederiksen "knivfilar" skindet. 4. august 1961. (Foto: Bjarne Stoklund)
1 / 17

En dreng sidder på kanten af fiskerbåden med fødderne dinglende lige over vandet. En mand hænger i et reb på en fjeldside, og en kvinde har taget sin fineste festkjole på.

For mere end 100 år siden fotograferede den danske maler, Johannes Klein, disse mennesker på Færøerne.

Klein var sammen med arkæologen Daniel Bruun på en opdagelsesrejse på Færøerne for at udforske og dokumentere det, som de så som et eksotisk og fremmed folk. De indsamlede genstande og fotografier til Verdensudstillingen i Paris i 1900.

Nationalmuseet har netop lagt Kleins fotografier på nettet som en del af mere end 1600 historiske billeder fra Færøerne. Se nogle af dem i billedeserien herover.

En eksotisk opdagelsesrejse

For Johannes Klein og Daniel Bruun var det en "meget eksotisk oplevelse" at besøge Færøerne, på trods af, at øerne også dengang var en del af det danske rige.

Det fortæller Wibeke Haldrup Pedersen, museumsinspektør på Nationalmuseet:

- Bruun beskrev i artikler færingerne som et fremmed folkefærd, helt anderledes end det moderne europæiske folk, som danskerne var en del af. Han havde et meget kolonialt blik på dem. Kulturen havde rødder i traditioner, som man slet ikke kendte herhjemme: Færingerne havde fårehold, var fuglefangere og fiskere i en natur, som var fuld af farer.

  • "De (færøske kvinder, red.) er som regel smukke skikkelser, dertil bidrager foruden deres medfødte velformede legeme og deres regelmæssige ansigtstræk, tillige deres elastiske bevægelser og deres smukke klædedragt." - Arkæolog Daniel Bruun om de færøske kvinder, 1903.

Færinger var præget af vild natur

Netop naturen prægede færingernes karaktertræk, mente Bruun:

- Den vilde natur satte sig i færingernes folkekarakter, mente han. Naturen blev simpelthen en del af deres træk og personlighed. Bruun var meget fascineret af færingernes udseende og fysiske kunnen, men han mente, at de i det åndelige var meget barnlige, blandt andet i deres overtro.

  • "Denne gruppe (færingerne, red.) havde sin store tiltrækning ved folkets ejendommelige og farefulde erhvervsgrene." - Arkæolog Daniel Bruun beretter om færingerne på Verdensudstillingen i Paris i 1900.

På trods af fotografiernes alder, kan man stadig se flere af de afbillede aktiviteter i dag, fortæller museumsinspektøren:

- Færingerne fanger stadig fugle og tørrer fisk, og man har holdt fast i kædedans og folkedragt.

Færøerne i det danske rige

  • Færøerne er med i Rigsfællesskabet sammen med Grønland.

  • På Færøerne og i Grønland repræsenterer selvstyret Rigsfællesskabet.

  • I 1948 fik Færøerne hjemmestyre.

  • Kilde: Statsministeret

Facebook
Twitter