BILLEDER Danmarkshistorien fortalt på frimærker

Fodbold-EM, verdenskrige og kolonitid. De største milepæle i Danmarks historie er altid blevet repræsenteret på de mindste billeder - frimærkerne.

  • 1851: Danmarks første frimærke. Motiverne på de første mærker var meget statslige og royale - det var monarken og ikke ”folket”, der var kernen af Danmark og det danske. At bruge portrætter af kongen mente man var uværdigt for regenten.
  • 1904: Det første danske frimærke, som afbildede monarken. At Christian IX endte på et frimærke viser en mere afmystificeret relation mellem monarkiet og det øvrige samfund. Monarkiet var blevet afhængigt af mere synlighed for at overleve politisk og eksistentielt. (© Danmarks Filatelist Forbund)
  • 1905: Et lille levn fra Danmarks koloniale fortid. I 1856 blev der oprettet dansk postvæsen for de vestindiske kolonier, og samme år fik området sit første frimærke. Dette smukke eksemplar fra 1905 viser et skib i St. Thomas havn og har en friere og mere levende ikonografi end moderlandets frimærker på det tidspunkt. (© Danmarks Filatelist Forbund)
  • 1917-19: Under Første verdenskrig fik danske soldater i sikringsstyrkerne gratis frimærker, så de kunne skrive hjem. Den unge mand med overskæg er Christian X – dronning Margrethes bedstefar. (© Danmarks Filatelist Forbund)
  • 1920: Genforeningen. Dette er en virkelig raritet, både historisk og filatelistisk: Et slesvigsk frimærke fra foråret 1920, hvor grænseområdet afventede folkeafstemningen om dets nationale status, i et slags limbo mellem dansk og tysk. Ordet ”Plebiscit” er latin for netop folkeafstemning. Det var vigtigt, at frimærkerne hverken fremstod som specifikt danske eller tyske. (© Danmarks Filatelist Forbund)
  • 1938: 150-året for Stavnsbåndets ophævelse, Frihedsstøtten. I 1912 begynde udgivelsen af særfrimærker, der var dobbelt så store som almindelige frimærker. Mærket viser en historie- og nationalromantisk forestillingsverden og fremhæver båndet mellem danskerne og ”det oplyste monarki”, der havde befriet bønderne fra adelen. (© Danmarks Filatelist Forbund)
  • 1947: Dansk jernbanesabotage under Anden verdenskrig. Et tidligt eksempel på et samtidshistorisk og relativt ”folkeligt” motiv. Motivvalget skal ses i lyset af besættelsesårenes nationale traume og bestræbelserne i den tidlige efterkrigstid på at skabe en ny national fortælling, der bandt modstandskampen og dens ”faldne helte” sammen med den bredere befolkning og det officielle Danmark. (© Danmarks Filatelist Forbund)
  • 1953: Danmark fylder 1000 år som kongerige. En fortælling om det danske tusindårsrige med Jellingstenene og vikingekongen Gorm den gamle. Fokus er stadig på den statslige historie med konger, krige og kirker. Kulturhistorisk er serien et tydeligt udtryk for den længsel efter tryghed og historisk kontinuitet, der præger de nationale fortællinger og identiteter i årene efter Anden verdenskrig. (Foto: Danmarks Filatelist Forbund)
  • 1966: 150-året for skolemanden Christen Kolds fødsel. Christen var en progressiv skolemand i 1800-tallets Danmark, der blandt andet åbnede landets første egentlige friskole i 1852. Motivet fremhæver altså nogle blødere og mere folkelige sider af Danmark end den statsorienterede ikonografi på de ældre frimærker. (© Danmarks Filatelist Forbund)
  • 1970: 50-året for Nordslesvigs genforening med Danmark. Frimærket fejrer den såkaldte ”genforening” i 1920, hvor de nordlige dele af hertugdømmet Slesvig blev inkorporeret i den danske nationalstat. Motivet spiller an på et tema, der var udbredt i propagandaen omkring folkeafstemningerne og genforeningsfesten i 1920, hvor sønderjyderne blev fremstillet som børn, der vendte tilbage til deres ventende og kærlige Mor Danmark. (© Danmarks Filatelist Forbund)
  • 1970: 25-året for Befrielsen.Et af mange danske særfrimærker, der holder mindet om besættelsestiden og modstandskampen i live. Sammenlignet med jernbanesabotørerne i 1947, er dette en temmelig fredelig version, der fokuserer på sorg og kærlighedsfuld erindring snarere end kamp og heltemod. Det afspejler en tidsånd, hvor fredsbevægelsen stod stærk, og hvor besættelsestidens døde i stigende grad blev fremhævet som ”ofre” for nazisme i stedet for at være kæmpende martyrer. (© Danmarks Filatelist Forbund)
  • 1971: Dansk Kvindesamfund 100 år. Der er ikke særlig mange kvinder på de danske frimærker, der traditionelt har været præget af en maskulin ikonografi. At kvindebevægelsen og dens tidligste forkæmper, Mathilde Fibiger, fik sit eget frimærke i 1971, viser at ligestilling og kønskamp på dette tidspunkt var blevet en del af de nationale fortællinger i kølvandet på 1960’ernes kvindefrigørelse. (© Danmarks Filatelist Forbund)
  • 1992: Danmark vinder EM i fodbold. kampen i Göteborg, hvor ”de rød-hvide” indhøstede EM-sejren, var nationalt ladet på flere niveauer. Dels var modstanderholdet det genforende Tyskland, plageånden fra besættelsestiden og 1800-tallets grænsekrige. Desuden var der på det tidspunkt hårdt brug for samlende nationale heltefigurer, eftersom befolkningen var splittet efter folkeafstemningen om Maastrichtraktaten i juni samme år. (© Danmarks Filatelist Forbund)
  • 1995: Roskilde Festival. Folkelige og populærkulturelle elementer er siden slutningen af 1960’erne blevet vigtigere i frimærkernes visualiseringer af nationen. Her er det rockmusikken og Roskilde Festival, der bliver kanoniseret som en del af danskhedens mytologi. Frimærket indgik i en fællesnordisk serie med billeder af nordiske turistmål og viser den legendariske Orange Scene, der i 1995 blev åbnet af Dizzy Mizzy Lizzy. (© Danmarks Filatelist Forbund)
  • 1995: 50-året for befrielsen. Besættelsestiden har været et tilbagevendende tema på de danske særfrimærker i næsten 70 år. I 1995 er det ikke kampen, ofret eller sorgen der står i fokus, men heroiske, medmenneskelige og håbefulde aspekter. Her er det de berømte hvide busser, som med den svenske greve Folke Bernadotte i spidsen reddede tusindvis af KZ-fanger i krigens sidste måneder. (© Danmarks Filatelist Forbund)
  • 1998: Arbejdsmarkedets organisering 100 år, LO. At putte arbejderbevægelsen på et frimærke ville have været utænkeligt i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor den var forbundet med revolutionære og ”fædrelandsløse” værdier. I dag er arbejdsmarkedets organisering en integreret del af den nationale mytologi under navnet ”den danske model”, og arbejderbevægelsen er vokset sammen med det officielle Danmark gennem Socialdemokratiet. (© Danmarks Filatelist Forbund)
  • 2012: Smørrebrød. Dansk madkultur er i de sidste 10-15 år blevet et mere fremtrædende element i de nationale fortællinger. Ofte er det netop smørrebrødet, der kommer i fokus i jagten på danskhedens kulinariske kerne, selvom det faktisk var stegt flæsk, der i 2014 blev kåret som Danmarks nationalret. Dette farverige frimærke viser et klassisk stykke smørrebrød, højt belagt, af en type, der ville kunne blive serveret over hele landet: Roastbeef, pyntet med peberrod og appelsin. (© Danmarks Filatelist Forbund)
1 / 17

Frimærker. Uanselige miniaturebilleder i hjørnet af konvolutten, som har fået uvelkomne regninger, længe ventede kærestebreve og glade postkort frem til danskerne de sidste 165 år.

Der bliver solgt færre og færre af dem, men frimærkerne har spillet en vigtig rolle for både staten som propaganda-mulighed og for folket, som gennem 1900-tallet fik større mulighed for at påvirke, hvilke motiver, der skulle fortælle historien om Danmark.

Det fortæller Andreas Marklund, forskningskoordinator og ph.d. på Post & Tele Museum.

- Frimærker har været betalingsmiddel, men også et lille statsligt propagandamærkat. Statens stemme har talt igennem frimærkerne. Men motiverne har ændret sig over tid: fra en statslig ikonografi domineret af motiver fra kirken og regenter til en bredere skildring af folkets historie og nationen generelt. Det viser en bredere demokratisering af samfundet.

I billedserien herover guider Andreas Marklund dig igennem danmarkshistoriske begivenheder og viser, hvordan frimærkerne får stadig mere plads til også at vise de folkelige sider af Danmarks historie.

5 facts om frimærker

  • Danmarks første frimærke blev taget i brug i 1851.

  • Før da betalte man postbuddet eller postkontoret, når brevet blev leveret.

  • Prisen afhang af brevets vægt og hvor langt det skulle.

  • Omkring 1840 skulle en arbejder af med cirka en dagsløn for at sende et brev.

  • 'Frimærke' betyder, at brevet er frigjort til befordring - at portoen er betalt.Kilde: Post & Tele Museum