BILLEDER Fra ankeldække til miniskørt: Kjolens historie gennem 100 år

Kjolens udvikling gennem de forskellige årtier viser ikke kun en visuel ændring. Kjolens udvikling fortæller også historien om kvindefrigørelse.

  • Skuespilleren Camille Clifford i forestillingen 'Gibson Girls'. Omkring århundredeskiftet kunne man se de sidste rester af ’den hæmmede kvinde’ med helt snævert og stramt korset. Man var stadig indsnøret af et såkaldt ’S-forms-korset’, som gav vidde ved brystpartiet og pegede rumpen tilbage. Kvindens kjole var lang og begyndte at have en særlig vidde i bunden. I den offentlige debat begyndte man at tale om det skadelige ved korsetter. De fattige, der ikke kunne følge moden havde mere praktisk tøj blandt andet med knap så lange og pyntede kjoler. (Foto: W. and D. Downey © Getty Images)
  • En særlig skikkelse i starten af Første Verdenskrig var den franske designer Paul Poiret, som var meget inspireret af ’Ballet Russes’ (den russiske ballet i Paris). Tøjet blev mere eksotisk, farverne voldsomme. Ved Første Verdenskrig begyndte man at kunne se anklerne, og i 1915 kom den såkaldte ’Krigs-krinoline’, som var kortere, mere praktisk og med markeret hofte. Den kortere længde hang også sammen med, at man skulle være mere praktisk til krigens strabadser. (Foto: Roger Viollet © Getty Images)
  • Omkring år 1918 blev Coco Chanel talerør for den stil, som blev Charleston-stilen. Nu skulle kvinder ikke være hjemmegående husmødre i stramtsiddende tøj længere. Flere ville i stedet ud og realisere sig selv. Det var et opgør med forestillingen om, at kvinden skulle være fødedygtig. Det handlede om selvstændighed i forhold til sex og erotik og ikke bare det faktum, at kvinden skulle føde børn. Skønhedsidealet blev mere 'drengepiget'. Man klippede håret, skulle ikke have store bryster eller tøj, som formede kroppen. Til gengæld skulle man vise ben – noget, man ikke havde set før. Her ses dansere demonstrere trin fra 'Charleston' i 1926. (Foto: General Photographic Agency © Getty Images)
  • Kvinder på cykler i Paris under Anden Verdenskrig. Under krigen blev kjolerne mere funktionelle. De blev kortere, da man havde ikke råd til så meget. Samtidig kom der endnu mere vidde i kjolerne, for man skulle også kunne arbejde i dem. Skuldrene var meget brede og markerede. En feminin, men meget militant stil. Kvinderne fik typisk syet sin nederdel af sin mands tøj. Noget, man eksempelvis så i Matador. (Foto: LAPI/Roger Viollet © Getty Images)
  • Model viser ny dragt af Chritsian Dior i Paris 1947. Da krigen sluttede, blev man dødtræt af den militante og elegante mode, der dominerede kvindemoden i krigsårene. Samtidig lancerede Christian Dior 'New Look', som gik helt tilbage i tiden og satte fokus på korsetter og krinoliner igen. Man gik væk fra det kedelige og grå under krigen og fokuserede i stedet på brusende skørter med masser af vidde. Taljen skulle trækkes ind, brysterne skulle sidde højt. New Look blev kvindebilledet i 50’erne. Det var prestigefuldt at gå rundt og se godt ud, samtidig med man var husmor. (Foto: Keystone-France © Getty Images)
  • I starten af 50’erne havde næsten alle kvinder vidde i skørterne, og Christian Dior’s ’New Look’ var populært gennem hele årtiet. En stil, som blandt andre skuespilleren og ikonet, Marilyn Monroe, var inspireret af. Her ses hun i en scene fra filmen 'The Seven Year Itch' i 1955. (© Scanpix)
  • I løbet af 50’erne var der pludselig også plads til en ny befolkningsgruppe: teenagerne. Og dét, at skulle identificere sig med kvinden som sexbombe, blev svært for teenagerne. Her kom Audrey Hepburn ind som ikon og det største forbillede for den yngre befolkningsgruppe. I modsætning til Marilyn Monroe, som udstrålede sex, så kunne teenagerne bedre identificere sig med Audrey Hepburns slanke ungpigekrop. Og så var hendes stil enkel med smalle bukser og stramme nederdele.Her er hun fotograferet i København i 1959. (Foto: Walther Månsson © Scanpix)
  • I 1965 kom miniskørtet, som blev opfundet af den engelske designer Mary Quant. Det blev et symbol på alt det, man ikke ville være. Miniskørtet, som typisk blot lige dækkede bagdelen, blev båret af både unge og ældre kvinder og var en provokation og et opgør med det pyntede og besværlige. En afseksualisering. Jo kortere kjole, jo lettere at bevæge sig - og jo mindre fokus på de kvindelige symboler som lange kjoler og pynt. Det handlede om at vandre selvstændigt ud i verden. (Foto: Mondadori Portfolio © Getty Images)
  • Alting blev politisk i 70'erne. Tøj begyndte at repræsentere politiske ståsteder. Var man flipper og gik ind for, at moden var noget, kapitalisterne havde skabt? Eller var man disco-pige, som så bort fra det kollektive? Stilen blev individualistisk, og afhængigt af, hvem man var, kunne man både gå i mini-, midi- og maxikjoler. Her ses lårkort mode i 70'erne. (© dr)
  • Det pigede begyndte at være okay i 1990'erne. Pigegruppen Spice Girls var især interessant, fordi de udstrålede 'girl-power'. Det feminine hang ikke længere sammen med dét at skulle være fødedygtig. Og ville man udstråle magt, skulle man ikke længere adoptere de maskuline symboler. Babydoll-moden kom til at udstråle dét, at man som kvinde tog magten i egen hånd. Man kunne udstråle kvindelighed og sexappeal uden, at folk dømte én som let på tråden. Miniskørtet var her et symbol på, at man gerne måtte definere sig selv. (Foto: Jeff Kravitz © Getty Images)
1 / 10

En beklædningsgenstand som kjolen har bestemt ikke en ligegyldig plads i historien. Tværtimod.

Det fortæller etnolog og ekspert i modehistorie Frederikke Heick til DR Historie i anledning af modeugens start og premieren på DR K's dokumentarprogram 'Miniskørtet og revolutionen'.

- Hver gang, man ser et skift i kvindemoden, så er det et opgør med de normer og forestillinger, der herskede tidligere, siger hun og fortsætter:

- I modehistorien er kjolen ikke bare et stykke tøj. Den er også en historie om kvindefrigørelse.

Miniskørtet i 60'erne var en afseksualisering

Eksempelvis handler lanceringen af miniskørtet i 60'erne ikke om at udstråle kvindelig sexappeal. Det ultra-korte skørt er i stedet et udtryk for en afseksualisering, pointerer eksperten.

- Hvor fokus i 50'erne er på bryster, talje og andre kvindelige symboler, bliver 60'ernes miniskørt et symbol på kvindens selvstændighed og alt det, man som kvinde ikke vil være, fortæller Frederikke Heick.

Se kjolens historie gennem 100 år i ovenstående billedserie.

Miniskørtet og revolutionen

  • DR K sætter i anledning af modeugen fokus på miniskørtet med dokumentarprogrammet "Miniskørtet og revolutionen".

  • Programmet ser på miniskørtets globale status som både fashion statement, som en opfordring til sex og overfald og som protestsymbol og kvindefrigørelse. I 60'erne var miniskørtet vestlige kvinders oprør mod autoriteter, og i dag er Afrika med protestbevægelsen "My dress my choice" spydspids for kampen om miniskørtet og for kvinders frihed og ret til at vælge.

  • Se det på DR K den 10. august klokken 20 eller på dr.dk/tv

Facebook
Twitter