Dansk diplomat satsede alt og begik højforræderi, men uden ham kunne Grønland være amerikansk i dag

Verdenshistorien havde set anderledes ud, hvis det ikke var for Henrik Kauffmann. Her er konkrete 4 bud på hvordan.

En af grundreglerne, når man spiller poker, lyder, at man aldrig skal satse mere, end man kan tåle at tabe.

Dén regel valgte Henrik Kauffmann, der var den officielle danske repræsentant for Danmark i USA, totalt at ignorere, da han under Anden Verdenskrig helt uden mandat fra regeringen gav amerikanerne evig ret til at have militærbaser på Grønland.

- Det gamble, som Henrik Kauffmann laver, svarer til at bruge sin kone som indsats i et spil poker. Selvom man vinder, er det bare ikke fedt. Det gør man simpelthen bare ikke, siger historiker og forfatter Bo Lidegaard.

I maj udgav han biografien 'Uden mandat' om netop Henrik Kauffmann. Han har også været konsulent på filmen 'Vores mand i Amerika', der havde premiere torsdag, og som også handler om den kontroversielle danske diplomat.

Men selvom hans handlinger var både formelt og moralsk forkerte, ville vi nødig have været gevinsten foruden, pointerer Bo Lidegaard og tilføjer:

- Derfor er Kauffmann også en helt.

Kauffmanns grønlandsaftale var så risikabel, fordi Danmark under besættelsen førte samarbejdspolitik og derfor havde en helt særlig situation i forhold til alle andre steder, som tyskere havde besat.

Men den politik var Kauffmann lodret uenig i, og fra besættelsens første dag valgte han at meddele, at han nægtede at følge ordrer fra Danmark, så længe regeringen reelt var styret af nazisterne.

Kauffmann var ikke modstandsmand i klassisk forstand. Hans iskolde vurdering var ifølge Bo Lidegaard blot, at USA efter krigen ville blive den største magtfaktor i verden, og at det derfor var i Danmarks interesse at knytte sig så tæt som muligt til Amerika.

Da USA fik øje på Grønlands strategiske betydning under krigen og ønskede baser der, kunne Kauffmann bruge det som trumfkort til at opnå amerikansk anerkendelse som en slags enmands eksilregering med råderet over danske tilgodehavender i USA.

- I andre besatte lande blev folk jo slået ihjel og myrdet allerede på dette tidspunkt - nogle steder i meget stor målestok. Men i Danmark havde vi fået etableret en situation, hvor der i krigens første år stort set ikke blev slået nogen ihjel, og hvor omfanget af tortur, henrettelser, deportationer og terror mod civilbefolkningen relativt set var yderst begrænset på det tidspunkt i april 1941, hvor Kauffmann indgår aftalen, siger Bo Lidegaard.

Alt det satte Kauffmann på spil med sin aftale, som var en bombe mod samarbejdspolitikken.

- Der var en reel fare for, at tyskerne ville gå helt amok - med gruopvækkende konsekvenser til følge. Tyskerne var jo potentielt en voldsom og brutal besættelsesmagt, pointerer historikeren.

Han fortsætter:

- Hvis du i værste tilfælde forestiller dig, at de havde hævnet sig på civile – vi taler jo om folk, der havde den slags beredskab. Så ville vi nok have set en hel del anderledes på Henrik Kauffmanns handlinger i dag.

Blandt andet fordi regeringen vælger at fyre Kauffmann, anklage ham for højforræderi og fratage ham hans personlige formue, bliver tyskerne dog overbevist om, at hverken kongen eller regeringen har været klar over, hvad Kauffmann foretog sig – og derfor lykkedes det at bevare samarbejdspolitikken.

Heldigvis for Kauffmann accepterer USA ikke fyringen og udleverer ham heller ikke til Danmark. Tværtimod kan Kauffmann som uafhængig gesandt fortsætte samarbejdet med USA upåvirket.

- Aftalen endte med at være meget fordelagtig for både Danmark, Grønland og for Kauffmann selv. Han satsede stort og vandt stort. Men det kunne Kauffmann ikke vide. Det kunne ingen vide, siger Bo Lidegaard.

Men hvordan havde tingene set ud i dag, hvis nu IKKE Kauffmann havde gennemført sit risikable kæmpesats?

Bo Lidegaard er gået med til et kontrafaktisk tankeeksperiment, og her kommer fire eksempler på ting, som kunne have været markant anderledes.

1

Grønland havde været amerikansk

Hvis ikke Henrik Kauffmann havde lavet aftalen, hvor han giver USA lov til at oprette militærbaser på Grønland, som dengang var en dansk koloni, havde amerikanerne sandsynligvis blot selv taget Grønland i forvaring. Og så havde Grønland nok været amerikansk i dag.

Det vurderer Bo Lidegaard, som forklarer, at USA’s interesse for Grønland under krigen voksede markant.

- Under krigen går det op for USA, at Grønland er en ubevogtet bagdør til USA. Hvis det lykkes tyskerne at sætte sig på Grønland, så har de en fremskudt base alt for tæt på USA, og det går ikke. De indser også, at hvis USA selv får en base her, kan de flyve deres fly – som dengang jo havde meget begrænset rækkevidde - til de Europæiske slagmarker. Og det er strategisk helt afgørende.

- Derfor går Grønland for USA fra at være en utilgængelig ø til at være en afgørende brik for USA’s sikkerhed. De vil have de her baser i Grønland, koste hvad det vil – og dét forstår Kauffmann.

2

Grønland fattig amerikansk provins og kulturen totalt forandret

Ifølge Bo Lidegaard var Grønland sandsynligvis blevet amerikansk, hvis ikke Kauffmann havde lavet aftalen. Og hvis det var sket, havde den oprindelige befolkning med sikkerhed ikke fået den samme støtte fra USA, som de fik fra Danmark, vurderer historikeren.

- USA er jo ikke noget velfærdssamfund, og de har jo ikke nogen ambitioner om at være det. Man skal se på indianerreservater, Alaska og De Vestindiske Øer for at forestille sig, hvordan det ville have set ud.

- Kauffmanns aftale gav Grønland mulighed for at udvikle et moderne samfund i høj grad på egne præmisser - ikke konfliktløst, selvfølgelig - men i meget vidt omfang med respekt for de helt særlige grønlandske forhold, herunder sproget.

Det bliver også en del af aftalen, at det amerikanske militærs personale ikke må blande sig med den grønlandske befolkning.

- Hensigten er klart at undgå det, man ser andre steder i verden, hvor den lokale befolkning omkring amerikanske baser blevet en slags menneskeligt opland, der bliver brugt – og mange gange også misbrugt – af de udstationerede soldater. Det ville have forandret det grønlandske samfund og den grønlandske kultur fuldstændigt så meget desto mere, som soldaterne i perioder var rigtig mange i forhold til den grønlandske befolkning.

3

Russere på Bornholm i fire årtier

Hvis Kauffmann ikke havde lavet aftalen om, at USA kunne oprette militærbaser på Grønland, havde USA sandsynligvis blot selv overtaget kontrollen med Grønland.

Det ville have haft flere konsekvenser, ikke mindst da Den kolde krig bryder ud, vurderer Bo Lidegaard.

- Sovjetunionen ville sandsynligvis have set det som et aggressivt træk fra amerikansk side. Og som en form modtræk til denne udvidelse, kan man godt forestille sig, at de ikke ville have forladt Bornholm, som de jo befriede i 1945. Hvis USA havde overtaget Grønland og opbygget sit militær der, er det let at forestille sig, at Sovjetunionen først havde forladt Bornholm efter Sovjetunionens sammenbrud 1991.

Men sådan gik det ikke. De sovjetiske styrker forlod Bornholm i 1946.

- Det er et af de ganske få eksempler på, at Sovjetunionen trak sig tilbage fra et befriet område. Og det tvivler jeg meget på, at de havde gjort, hvis USA havde taget Grønland. De ville tænkte, at nu hvor USA bygger op i Arktis, bygger vi op i Østersøen. Og det ville jo selvfølgelig havde ændret Danmarkshistorien, siger Bo Lidegaard.

4

Danmarks forhold til USA mindre tæt end i dag

Da USA får baser på Grønland, får Danmark et meget tæt forhold til USA – et slags "skæbnefællesskab", som Bo Lidegaard kalder det.

Danmark havde ellers i mange år forholdt sig neutralt på den globale scene, og både Folketinget og regeringen foretrak efter krigen i vidt omfang at fortsætte den linje.

Men det var praktisk talt umuligt, efter grønlandsaftalen var indgået.

- Grønlandsaftalen havde en fuldstændig afgørende betydning, for ved at alliere Grønland med USA bindende og uopsigeligt, knyttede Kauffmann en forbindelse mellem Danmarks og USA’s sikkerhed, som i sin natur var uforeneligt med neutralitetspolitik, forklarer Bo Lidegaard.

- Hvis man ville gå tilbage til at være neutral - det man kaldte "ikke-blok-politik" - i den begyndende kolde krig, måtte man sælge Grønland til USA. Men det ville man ikke, selvom vi faktisk fik et tilbud om netop dette kort efter krigen. Alligevel blev de tre landes skæbne knyttet tæt sammen med baseaftalen.

Det tætte forhold mellem USA, Danmark og rigsdelen Grønland bliver endnu tættere, da Danmark og USA er blandt de første 12 lande, som melder sig ind i forsvarsalliancen Nato. Det er også vigtigt for USA, der nu rettede blikket længere mod nord til de polare egne.

- Ved at lave aftalen fik Kauffmann på en bagvendt måde USA til at anerkende Danmarks formelle suverænitet over den gigantiske ø. Var det ikke sket, og vi havde mistet Grønland, ville vi komme til at minde mere om Belgien og Holland, som er gode allierede – men strategisk ikke lige så vigtige for USA’s egen sikkerhed, siger Bo Lidegaard og tilføjer:

- Det har på godt og ondt gennem hele den kolde krig været et vilkår for Danmark – og Grønland. Havde det ikke været sådan, ville meget se anderledes ud i begge lande.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk