Dansk forskers vilde opdagelse: Vesteuropa havde fælles kalender-system for 6.000 år siden

Landbrugssamfundet i den tidlige yngre stenalder udviklede et kalendersystem, der spredte sig til hele Vesteuropa. Det mener en forsker, der i dag forsvarer sine opdagelser i en ph.d.-afhandling.

Jættestuer kan ses fra Portugal til det nordlige Sverige - og de vender stort set alle i den samme retning, afslører en dansk Ph.D.-afhandling. Det tyder på, at man allerede i den tidlige stenalder udviklede et kalendersystem baseret på månens cyklus. (© Scanpix/Creative Commons)

Man høster som man sår, siger et gammelt ordsprog - og en god landmand ved, at det er vigtigt at gøre begge dele på de rigtige tidspunkter.

Derfor udviklede landbrugssamfundet i den tidlige yngre stenalder for 6-7.000 år siden i et kalendersystem, som blev spredt til hele Vesteuropa.

Det mener i hvert fald Claus Jørgen Clausen, der i dag forsvarer sin ph.d. i kulturel astronomi om netop dette emne på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.

- Vi ved, at det er smart for landbrugskulturer at kende årstiderne, og det ser ud som om, at det er den samme måde, man har gjort det på i hele Vesteuropa, forklarer forskeren.

Han har i sine undersøgelser fundet ud af, at alle jættestuer, fra Algarve-kysten i det sydlige Portugal til dem i det nordlige Sverige, alle vender i stort set samme retning: 10 grader syd for stik øst.

Og det er ikke tilfældigt.

Det viser sig nemlig, at netop den retning er identisk med det, der kaldes forårsfuldmånen, hvor månen står op stort set samme sted i hele Europa.

Derfor har det været muligt at bygge jættestuerne, så de har kunne se årets gang efter dem.

- Uanset, om stenalderfolket vidste det eller ej, så har de på en eller anden måde fået kortlagt månens cyklus med de retninger. Det betød, at de kunne finde ud af, hvornår det var forår, hvornår det var efterår, hvornår sommeren begyndte, og hvornår den nåede sit højdepunkt, forklarer Claus Jørgen Clausen.

Ældre end Stonehenge

Claus Jørgen Clausen har selv besøgt små 200 jættestuer i Danmark, og har data fra cirka 2000 jættestuer i hele Europa. Og det er næsten dem alle, der har den rigtige retning.

De ældste af jættestuerne er 2000 år ældre end Stonehenge, der på samme måde kan vise årstiderne, men ud fra solen i stedet for månen.

Der findes jættestuer i hele Danmark og i store dele af Europa. Denne ligger ved Tustrup på Djursland, og er en af de største jættestuer i landet. (Foto: Malene Thyssen © Creative Commons)

Solen er lettere at bruge til kalendere end månen, og derfor tror Claus Jørgen Clausen, at der har hersket en form for månereligion i den tidlige yngre stenalder, og at særlig lærde drog ud i verden for at lære andre om kalendersystemet.

Han kan se på jættestuernes alder, at systemet er opfundet i Portugal, og derefter spredt til resten af Vesteuropa over en periode på cirka 1.000 år.

Niels H. Andersen, der er seniorforsker på Moesgaard Museum, mener, at Claus Jørgen Clausen har fat i noget med sin tese om månekalenderen og landbrugssamfundet.

- Bare det, at man bygger nogle stenkamre af hundrede ton sten, og laver et meget stabilt fundament, kunne jo tyde på, at det har haft en meget stor betydning for dem dengang. Det er jo ikke noget, vi kan bevise, men jeg tror, at vi er på rette vej, siger Niels H. Andersen.

Og han synes, at det er interessant, at Claus Jørgen Clausen blander astronomi og arkæologi.

- Han tager månen ind som hovedobjekt, og det, synes jeg, er enormt spændende. Jeg tror, at der er rigtig meget at komme efter den vej, siger Niels H. Andersen.

Jættestuer var GPS-system

Han hæfter sig især ved en opdagelse i Claus Jørgen Clausens ph.d. som kan give arkæologer arbejde langt frem i tiden.

Claus Jørgen Clausen mener nemlig også, at de tidlige stenaldermennesker brugte jættestuerne til at finde vej med.

- Jeg fandt ud af, at når man sidder i en jættestue, så kan man faktisk se den næste derude i landskabet. Det vil sige, at de er forbundet i nogle systemer, så man kan finde ud af, hvor den næste boplads er, forklarer Claus Jørgen Clausen.

Derfor kan man nu lettere forudsige, hvor jættestuer, der ikke er fundet endnu, skjuler sig. Man mener, at der findes omkring 5000 jættestuer i Danmark, men kun cirka 700 er fundet indtil videre.

Jættestuer har længe betaget både almindelige danskere, forskere og kunstnere. Her ses jættestuen ved Arnager på Bornholm på en akvarel af A. P. Madsen fra 1885. (© creative commons)

Det nye potentielle redskab vækker glæde hos Niels A. Andersen.

- Hvis vi kan begynde at bruge de orienteringer, som Claus har fundet, så har vi i hvert fald en stor arbejdsopgave foran os med at afprøve hans teori, og det synes jeg vil være enormt spændende, siger Niels A. Andersen.

Men jættestuerne kan ikke kun bruges til at vise arkæologer på rette vej i dag. Claus Jørgen Clausen mener, at de i gamle dage blev brugt som en slags GPS.

Han har nemlig fundet to steder, hvor store jættestuer er placeret så de hver danner en spids på en trekant, og da man samtidig kunne lave et bål - eller en baune, som det hed- på toppen af dem, så kunne de bruges til at vise stenalderfolket vej.

- Det er sigtelinjer, der ligger i landskabet som en slags vejskilte, så de kunne sige; hvis vi følger den linje her, så kommer vi ned til farmor, forklarer Claus Jørgen Clausen.

Facebook
Twitter