Dansk sømand havde hemmelighed med i graven: Levede dobbeltliv som heroinsmugler

I 1970'erne smuglende sømanden Ernst Olsen heroin for milliarder af kroner på tværs af verdenshavene.

Ernst Olsen (midtfor) var en af de største danske heroinsmuglere nogensinde. Da han døde sidste år, var det dog svært at opsøge hans arvinger. (Foto: M/S Museet for Søfart)

Kedeldragt, værktøj og rene underbukser var formentlig nogle af de ting, Ernst Olsen havde med ombord, da skibet 'Clifford Mærsk' stævnede ud fra havnen i Bangkok i november 1974.

Men Ernst Olsen havde også mindst en anden ting med: Heroin - masser af heroin.

Det var langt fra første gang, den danske fyrbøder smuglede narkotika ombord på skibet. Men det skulle gå hen og blive den sidste.

Nu, 44 år senere, var Ernst Olsens dobbeltliv imidlertid tæt på at gå med ham i graven.

Men som man onsdag aften kunne se i DR1-programmet 'Forsvundne Arvinger', gav jagten på den danske sømands arvinger både arkivarer og en bobestyrer grå hår: de kunne simpelthen ikke finde dem.

Derfor er alle de glemte sider af Ernst Olsens liv nu væltet frem: om kinesiske smuglerbander, FBI-agenter - og en ukendt arving.

Eneste navn på døren i Albertslund

I fyrre år af sit liv boede Ernst Olsen i et primitivt hus af stolper i det fugtige klima i det nordøstlige Thailand. Men livet i sol og svajende palmer blev i de sidste år af hans liv skiftet ud med beton og bøgetræer på adressen i Albertslund.

På dørskiltet uden for ejendommen stod kun ét navn: Ernst Henning Køhler Olsen.

Foto af Ernst Olsen, en dansk sømand med et dobbeltliv som heroinsmugler.

Han efterlod sig hverken børn, kone eller nogen nulevende søskende. Med andre ord var der ingen umiddelbare arvinger, da han i 2017 døde som 77-årig.

Den komplicerede arvesag endte på bordet hos Rigsarkivets arkivar Adam Jon Kronegh, der fik til opgave at grave i Ernst Olsens historie i håbet om at finde en arving til det, der var at arve efter ham.

- Den var svær og stak i så mange forskellige retninger. Det er helt usædvanligt, at arvingerne dukker frem på den måde, de gjorde i denne sag, siger Adam Jon Kronegh.

Kirkebøger, folkeregisterkort og jordemoderprotokoller blev endevendt, men alle konkluderede det samme facit: Ingen arvinger. Men det er her, at fortiden i Thailand kringlede sig ind som et afgørende vendepunkt i efterforskningen.

Det var ikke unormalt, at de danske sømænd drak deres hyre op, når de gik i land i Bangkok. (© (Privatfoto))

Den Gyldne Trekant – Østens smuglerhovedstad

Som 35-årig havde Ernst Olsen allerede sejlet på kryds og tværs af de syv verdenshave, hvor han tjente sin løn som fyrbøder på de danskejede fragtskibe, der sejlede handelsvarer ud fra havnen i Bangkok.

Men det var som sagt ikke kun arbejdet med skruenøgler og olie, der sikrede ham en indkomst på bankbogen. Bag kulissen levede den danske sømand samtidig et dobbeltliv: Han var mellemmand i et hårdkogt smuglernetværk med rødder til den kinesiske mafia.

Livet som smugler var risikofyldt, men det var sandsynligvis chancen for at tjene en hurtig skilling, der lokkede Ernst ind på den kriminelle løbebane.

Og det hjalp nok også med beslutningskraften, at verdens største produktion af heroin foregik klods op af hans hus i den sydøstlige del af Asien.

I løbet af 1970'erne blev omtrent 80 procent af verdens heroin nemlig produceret i grænseområdet mellem Thailand, Burma og Laos. Det var en velorganiseret forretning i milliardklassen, og området fik hurtigt tilnavnet 'Den Gyldne Trekant'.

Ernst Olsen var langt fra den eneste dansker, der smuglede narkotika ud af de sydøstasiatiske lande i 1970’erne.

Flere danske forretningsmænd og sømænd havde nemlig fingrene godt nede i det ulovlige marked, og danske hænder transporterede således heroin for mange milliarder af kroner fra øst til vest på verdenskortet.

Havnearbejdere ved ØK pakhus i Bangkok. (© M/S Museet for Søfart)

Mange danskere endte dog deres smuglereventyr i politiets varetægt, hvor de blev truet med både dødsstraf og livslangt fængsel i barske thailandske fængsler.

Den ulovlige milliardforretning skabte også overskrifter herhjemme, som den danske journalist og forfatter Leif Davidsen dokumenterede i 1979 i radioprogrammet 'Heroinens politik'.

Davidsen rejste selv til Bangkok for at undersøge smuglermiljøet og kom i kontakt med kinesiske bagmænd, som han fortalte, han ville købe heroin.

Men kort inde i mødet med bagmændene tog det en dramatisk drejning, som du kan høre i lydklippet her:

0:00

Idømt femten år bag tremmer

For Ernst Olsens vedkommende viste det sig, at han havde talent for branchen. Med hastige skridt kravlede han op ad den interne rangstige, hvor han hurtigt fik titel af mellemmand.

Han fik til ansvar at koordinere og distribuere heroinsendinger for milliarder af kroner ud af Bangkok. Og i midten af 1970’erne blev Ernst Olsen betegnet som en af Danmarkshistoriens største heroinsmuglere.

Stillingen som fyrbøder på handelsskibe fra ØK og Mærsk var det perfekte dække for Ernst Olsen, der, udover at koordinere transporten fra land, også selv fik muligheden for at smugle nogle af heroinsendingerne på egen hånd.

Det var ombord på fragtskibet "Clifford Mærsk", at Ernst Olsen forsøgte at smugle heroin til New York. (© M/S Museet for Søfart)

Men i slutningen af 1974 klappede fælden, da han, ombord på Mærsk-skibet 'Clifford', forsøgte at smugle en sending med 90 kilo heroin gennem slusen ved Panamakanalen. Destinationen var havnen i New York, hvor det hvide pulver skulle sælges videre med en klækkelig gevinst.

Skibet nåede bare aldrig igennem slusen ved Panamakanalen, i hvert fald ikke med Ernst og hans hemmelige last ombord. FBI havde fået færten af Ernsts lyssky forbindelser, og de stod klar til at gennemsøge skibet på dokken.

Og ganske rigtigt. I Ernst Olsens bagage fandt de heroinen, og han forlod Panama i lænker og håndjern. En domstol i New York dømte ham efterfølgende til femten år bag tremmer. En stor fangst, fortæller tidligere specialagent i DEA, Lewis Rice til DR.

- Det var en stor fangst for FBI dengang, de fik fat i Ernst Olsen, og han ville også være en stor fangst den dag i dag.

Han har kigget på sagen med Ernst Olsen, og han genkender tydeligt et mønster blandt mellemmænd som ham og den skæbne, de led.

Både FBI og den danske presse var på sporet af den danske sømand i slutningen af 1975. (© BT)

- Han var helt sikkert overbevist om, at hans hemmelige sideforretning ikke ville blive afsløret. Men som det så ofte var med mellemmænd som ham, så går den ikke for evigt. I sidste ende er der altid nogen, der sjusker eller kommer til at tale over sig - og det var på den måde FBI fandt frem til mænd som Ernst, forklarer Lewis Rice.

Ernst Olsen endte kun med at ruske tremmer i fire år, inden han blev løsladt. Til gengæld havde de danske rederier slået hånden af ham, og han fik aldrig job hos hverken ØK eller Mærsk efterfølgende.

Fandt kærligheden i Thailand

Og hvad så med arvingerne?

Når danske skibe fra ØK og Mærsk lagde til efter måneder på verdenshavene, fik mange af sømændene en varm modtagelse af de lokale kvinder, der sejlede ud i små både og tilbød deres selskab.

For mange endte det med landlov i en varm favn. Men for Ernst endte det med kærlighed og et fyrre år langt ægteskab med en thailandsk kvinde.

- Det er utroligt svært at finde de rigtige oplysninger om danskere, når de gifter sig i et land som Thailand. Det betyder nemlig, at oplysningerne ikke er tilgængelige, og at man skal igennem en langt mere tidskrævende undersøgelse af personens fortid for at få dem, forklarer arkivar Adam Jon Kronegh.

Midt i hele eftersøgningen dumpede et brev med Ernsts hidtidigt ukendte testamente nemlig ind ad brevsprækken.

Brevet var underskrevet af en kvinde ved navn Muh Pia, der påstod, at hun både var steddatter og enearving til det, der nu var at arve efter Ernst Olsen.

- Det viste sig, at Ernsts afdøde kone havde fået to børn inden hun giftede sig med Ernst. Og da steddatteren så sendte testamentet, vendte det op og ned på sagen, forklarer Adam Jon Kronegh og uddyber:

- Muh Pia blev aldrig officielt adopteret af Ernst, derfor var hun også meget svær at finde, fordi hun simpelthen ikke var registreret som en del af Ernst' familie. I princippet var hun derfor heller ikke arveberettiget, men når hun alligevel står i testamentet, så fjerner det jo alle tvivlsspørgsmål.

Fortællingen om den afdøde sømand og storsmugler, Ernst Olsen, bliver uddybet DR 1-programmet 'Forsvundne Arvinger: Sømand på afveje(2:7)'. Se programmet her.

Facebook
Twitter