Danskerne er vilde med den levende fortid

Flere museer satser på nye former for formidling af historien, og publikum strømmer til.

Vikingetiden står lyslevende for de besøgende i Kongernes Jelling. (Foto: Jacob Nyborg Andreasen © Nationalmuseet)

Man dukker sig af refleks, når man træder ind i gravhøjen, som rejser sig under stjernehimlen. Under gravhøjens lave loft står man ansigt til ansigt med de jordiske rester af oldtidens krigere. Svøbt i et klæde og med hjelm ligger de i deres sidste hviles kister af træ. Men man er ikke på tur i en gravhøj. Man er på museum.

Det er blevet en helhedsoplevelse at gå på museum. Hvor det tidligere især var øjnene og læsebrillerne, der skulle pudses inden et museumsbesøg, er det i dag hele kroppen, der skal i brug, når historien skal tages ind. Og publikum er begejstrede.

Tre af landets førende museer inden for historisk formidling melder om en tredobling af besøgstallet siden de har gjort deres traditionelle formidling mere oplevelsesorienteret. Museerne er Kongernes Jelling i Sydøstjylland, Museet for Søfart i Helsingør og Moesgaard Museum syd for Aarhus. Sidstnævnte er gået fra lidt mere end 100.000 besøgende i 2012 til foreløbigt mere end 350.000 gæster i 2015.

Ansigt til ansigt med fortidens mennesker

På Moesgaard Museum, der blandt andet er kendt for mosefundet Grauballemanden, har man satset på de menneskelige perspektiver i historien og arkæologien.

- De besøgende skal kunne identificere sig med fortidens mennesker. De genstande vi udstiller, er engang blevet holdt i hænderne af levende mennesker, og det er den fortælling, vi skal formidle. Det hele handler om at fortælle genstandenes gode historier på en vedkommende måde, siger Pauline Asingh, afdelingsleder og museumsinspektør ved Moesgaard Museum.

Derfor kan man blandt andet møde vikingetidens mennesker ansigt til ansigt, hvor figurer af fiktive karakterer fortæller historier om livet i fortiden.

Man møder vikingetidens mennesker i øjenhøjde på Moesgaard Museum. (Foto: Medieafdelingen © Moesgaard Museum)

I et andet lokale kan publikum træde ind og stå i midten af et af jernalderens store og blodige slag; slaget ved Illerup Ådal, som blev udkæmpet i 205 e.Kr. Her falder de kæmpende én efter én, mens man står som tilskuer, og ser historien udspille sig for øjnene af én.

- De nye lokaler gav os mulighed for at skabe en synergi mellem de udstillede genstande og fortællingen i de scenograferede miljøer. Vandringen i rummet bliver en helhedsoplevelse, og vi fik mulighed for at bygge en dramatisk fortælling op omkring de arkæologiske genstande og iagttagelser, siger Pauline Asingh.

Museet skal gøre fortiden relevant

Ingrid Vatne er museumsinspektør ved Vestfyns Museum, og hun har skrevet ph.d. om dramatiseret museumsformidling. Hun fortæller, at den dramatiske og fortællebårne formidling af historien en måde at styrke relevansen for de besøgende.

- I dag handler det om, at gøre publikum til en del af historien. Ved at give dem en håndgribelige oplevelse af historien – for eksempel af et slag mellem to hære – gør man det lettere for dem at forstå de udstillede genstande, fordi de pludselig får en kontekst at forstå genstanden ud fra, siger hun.

Gravhøjen rejser sig under stjernehimlen på Moesgaard Museum. (Foto: Medieafdelingen © Moesgaard Museum)

Den håndgribelige helhedsoplevelse var også i fokus, da Kongernes Jelling i Sydøstjylland tilbage i 2012 besluttede sig for at give samlingen et udtryksmæssigt løft. Det siger Morten Teilmann-Jørgensen, projektleder for udviklingen af det nye Kongernes Jelling:

- Vi kalder det nye Kongernes Jelling for et oplevelsescenter i stedet for et museum. Fordi det er den gode historie og oplevelsen, der skal være i centrum for besøget.

Så i det nye Kongernes Jelling kan man nu følge vikingernes vej hedningetiden til kristendommen, og man kan følge regnbuebroen Bifrost fra Midgård til Valhalla, hvor man på vejen møder både guder og blodige ofringer. På museets mørke vægge dukker menneskeskikkelser op for at fortælle deres historier for så at forsvinde som dug for solen igen.

Man møder menneskeofringer på sin vandring i Kongernes Jelling (Foto: Jacob Nyborg Andreasen © Nationalmuseet)

Morten Teilmann-Jørgensen fortæller, at det i Jelling handlede om at få gjort genstandene levende for gæsterne. Det er gjort ved hjælp af digitale værktøjer, lys og spejle, som har gjort montrerne til levende installationer, hvor de arkæologiske genstande bliver sat i en levende kontekst.

Historien skal mærkes på egen krop

Museet for Søfart i Helsingør har også sat den sansefulde fortælling centralt i deres formidling af søfartens historie. Marie Ørstedholm, udstillingsleder på Museet for Søfart, fortæller, at museet arbejder scenografisk med alle deres udstillinger, så både lys og lyd og det fysiske rum spiller en central rolle i fortællingen.

- Vi sigter efter at skabe en totaloplevelse, som publikum kan opleve med sanseapparatet helt åbent. På den måde bliver udstillingen en stimulerende oplevelse, og den sætter sig i kroppen som en fysisk erindring. Og det er de oplevelser, vi husker bedst, siger Marie Ørstedholm.

På Museet for Søfart i Helsingør sendes gæsterne ud i høj søgang. (Foto: Thijs Wolzak © Thijs Wolzak)

Derudover arbejder museet med at fortælle historier, der har et dramatisk forløb med en start og en slutning. Således kan man senere på året opleve en udstilling, der inviterer publikum ind i stormens forløb fra roligt hav til høj søgang til stilhed efter stormen.

- Vi bruger den indbyggede dramatik i stormen, og efter udstillingen skulle publikum gerne sidde med stormen i kroppen og i erindringen, præcis ligesom sømændene igennem tiden har oplevet det, siger Marie Ørstedholm.

Oplevelse og perspektiv i historien

Museumsinspektør ved Vestfyn Museum Ingrid Vatne, som har forsket i dramatiseret museumsformidling, er ikke overrasket over, at flere museer i dag tyer til den sanselige oplevelse, når fortiden skal formidles. Hun forklarer, at det blandt andet hænger sammen med måden, man fortæller historier på i dag. Derudover skyldes det i høj grad også vores syn på historien.

- Tidligere var kulturhistorien vigtig per automatik af den simple grund, at det var kulturhistorie. Sådan er det ikke længere. Det er derfor museernes opgave at gøre kulturhistorien vigtig og relevant for det moderne publikum, siger Ingrid Vatne og forklarer, at museerne skal fokusere på at skabe dialog mellem museum og publikum, hvor der er plads til publikums egne fortolkninger igennem deres oplevelser af historien.

- De dramatiserede museumsoplevelser giver rum for både oplevelse og perspektiv, og det er dét, formidling af historien skal kunne i dag, siger hun.

Facebook
Twitter