Denne begivenhed er det tætteste Danmark har været på en rød revolution

En voldelig kamp mellem revolutionære arbejdere og politiet stod på i tre dage midt i København i 1918. Muligheden for en socialistisk revolution var helt reel – men den forsvandt hurtigt igen.

Indkaldelsen til den store demonstration, som skulle vise sig at blive historisk, selvom det ikke endte med en revolution. (© Rigsarkivet)

På Israels Plads er der i dag madmarked, og tusindvis af Københavnere strømmer hver uge til for at købe frisk fisk, spanske oste og andre delikatesser.

Men i 1918, året hvor Første verdenskrig sluttede, udspillede der sig en voldsom gadekamp på det daværende Grønttorv, og historikere betegner urolighederne som det tætteste, Danmark er kommet på en rød revolution.

De fleste af deltagerne i denne weekends 1. maj-aktiviteter har sandsynligvis droppet den tanke - men dengang var det blodig alvor.

- Myndigheder vurderede den dengang som en af de største revolutionære trusler, der nogensinde havde været. Der er ingen tvivl om, at det var en reel trussel, siger Mikkel Thelle, lektor i historie på Aarhus Universitet.

Ulighed skabte vrede

Tusindvis af vrede arbejdere var mødt op på Grønttorvet den 13. november 1918 for at demonstrere imod politiet og magthaverne.

Danmark var dengang plaget af arbejdsløshed og fattigdom, og i befolkningen havde der spredt sig en generel vrede over arbejdernes dårlige forhold og en vrede mod de personer, som profiterede på krigen.

- Gullaschbaronerne tjente vildt mange penge på at lave dåsemad og sende forsyninger til soldaterne. Imens måtte husmødrene herhjemme rationere, og der var ikke nok mad til børnene, forklarer historiker Anne Sørensen fra Aarhus Universitet.

Kulminationen på måneders uro

Nok havde arbejderbevægelsen et fælles mål om bedre rettigheder, men internt i fagforeninger og i Socialdemokratiet var der stor uenighed om metoderne til at nå det mål. Det store arbejderparti var delt i to: de fredelige forhandlere og de revolutionære – syndikalisterne.

- Syndikalisterne troede, at revolutionen var meget nært forestående. Våbenhvilen i Første verdenskrig var netop underskrevet, og man havde en fornemmelse af, at nu var vinduet her. Det handlede om at mobilisere masserne, og det troede de på, man gjorde gennem demonstrationer og strejker, siger Anne Sørensen.

"Vi er 48.000 Arbejdsløse, der sulter og fryser", lyder det på dette banner midt i den tætpakkede demonstration. (© Filmcentralen.dk)

Slaget på Grønttorvet handlede konkret om at få løsladt tre anholdte syndikalister, som nogle måneder forinden havde deltaget i en aktion på Børsen, hvor de havde stormet lokalerne og jaget folk ud med fastelavskøller.

En teaterlignende og symbolsk protest der skulle vise, at de sande skurke var de fine folk på Børsen, forklarer Mikkel Thelle.

Bekymrede myndigheder

Fagoppositionens Sammenslutning og Socialistisk Arbejderparti opfordrede alle arbejdere til en generalstrejke og nedlægge al arbejde. Myndighederne blev ængstelige.

Indkaldelse til demonstration og storstrejke den 13. november 1918. (© Rigsarkivet)

Kun et år forinden havde de russiske arbejdere væltet zaren og blandt syndikalisterne i Danmark var opbakningen til den russiske revolution bred, forklarer Mikkel Thelle. Revolutionen blev betragtet som enormt demokratisk.

Men i Danmark var arbejderbevægelsen meget mere moderat, og lederne i Socialdemokratiet i andre dele af fagbevægelsen skyndte sig at lægge afstand til demonstrationen på Grønttorvet. Opbakningen var derfor meget mindre end den normalt var til andre demonstrationer.

Konduktører ville ikke strejke

Klods op ad Grønttorvet kørte sporvognene stadig på dagen for demonstrationen, og det var en rød klud for de fremmødte syndikalister, at konduktørerne helt åbenlyst trodsede deres generalstrejke.

- Syndikalisterne hoppede op på sporvognene og rev køreledningerne ned. De angreb også politibetjente. Ved Nørreport var man i gang med at bygge undergrundsbanen, og der lå meget byggemateriale, som de brugte som våben, fortæller Mikkel Thelle.

Da syndikalisterne blokerede sporvognene, skred politiet ind og begyndte at tæske løs på forsamlingen med knipler.

Et af højdepunkterne ved Slaget på Grønttorvet. Håndgemæng med politiet på taget af en sporvogn. (© Politimuseet)

Flere hundrede sårede

Ifølge Anne Sørensen måtte flere hundrede demonstranter og hundrede betjente få lægehandling. Kampene bølgede frem og tilbage i tre dage, før der atter blev roligt omkring torvet.

Omkring 50 personer blev anholdt og fik lange fængselsstraffe. Og splittelsen i arbejderbevægelsen førte til dannelsen af Danmarks Kommunistisk Parti. Men derudover skete der ikke mere.

- Det er det eneste tidspunkt, at de revolutionære viser tænder, siger Mikkel Thelle.

- Først oppe 1990’erne hvor bz’ere og anarkister kommer frem igen, ser man noget lignende og også ved 18. maj-urolighederne og protesterne mod nedrivelsen af Ungdomshuset.

Kampene styrkede politiet

Desværre for syndikalisterne fik deres demonstration den modsatte effekt af, hvad de ønskede.

Politiet kunne argumentere for, at de behøvede ekstra ressourcer, og de fik for første gang tildelt automobiler, som bedre ville kunne gennemtrænge en menneskemængde og bryde ”sværmene”, som menneskemængden blev kaldt. Det var politihestene ikke nær så velegnede til.

Forsiden af Aftenposten den 14. november 1918 handlede naturligvis om de voldsomme gadekampe mellem revolutionære og politiet dagen før. (© Rigsarkivet)

Indtil den voldelige episode havde politibetjentene også haft numre på deres uniformer. Men fordi pressen begyndte at skrive om urolighederne, fik de tilladelse til at fjerne dem igen. Danske betjente slap efterfølgende for at bære numre i 98 år, indtil det i 2016 igen blev krævet.

Anne Sørensen tilføjer:

- Politiet var i bred udstrækning nogle store 'panserbasser', som bare skulle slå folk oveni hovedet dengang. Men på dette tidspunkt begynder det at vende.

Facebook
Twitter