Derfor frygter vi dagen fredag den 13

Hvis du er ekstra skræmt eller nervøs, når kalenderdagen siger fredag den 13., er du ikke den eneste. Men hvor stammer overtroen egentlig fra?

(Foto: Grafik Mie Hvidkjær © DR Nyheder)

Frygten for fredag den 13. er relativ ny. Det er nemlig først på denne side af anden verdenskrig – og først for alvor efter gyserfilmen ”fredag den 13.” havde premiere i 1980, at danskerne har fået øjnene op for den ildevarslende dato. Sådan lyder det fra forsker ved det Kongelige Bibliotek Caroline Nyvang, der forklarer, at både gyserfilmen og traditionen er kommet hertil fra USA. Ifølge Caroline Nyvang er der tale om en sammenkobling mellem to overtroiske elementer, som hver for sig har spillet en stor rolle i dansk overtro: Nemlig ugedagen fredag og tallet 13. - Ugedagen fredag er i den kristne del af verden blevet opfattet som en særlig uheldig dag, fordi det jo ifølge fortællingen var den dag, hvor Jesus blev korsfæstet, lyder det fra forsker Caroline Nyvang.

Vi vil Ikke være 13 til bords

I dag er ugedagen fredag blevet positivt forbundet med weekenden, men anderledes er det med tallet 13, som stadig er omgærdet af overtro og frygten for at bringe uheld.

I både ud- og indland kommer det blandt andet til udtryk hos en lang række flyselskaber, hvor sæderække 13 ikke eksisterer og hvor etagerne i flere højhuse springer fra 12. til 14. sal.

I dansk sammenhæng spiller tallet 13 især en betydelig rolle når det kommer til borddækning, lyder det fra forskeren.

- I dag ville der stadig være nogle i mine bekendtskaber, som ville undgå at invitere 13 til bords, siger Caroline Nyvang og forklarer, at den gamle overtro har rødder i både kristendommen og den nordiske mytologi. - Ved den sidste nadver, var der 13 til bords i alt. Men den 13. person var jo Judas, som forråder Jesus. I den nordiske mytologi er der et lignende eksempel, hvor man i Valhal var samlet 13 til bords, men hvor at Balder bliver myrdet af Loke.

Du kan ikke ryste uheldet af dig

På flere punkter adskiller fredag den 13. sig fra andre former for overtro.

Traditionen har, i modsætning til meget anden overtro, ikke sine rødder i bondesamfundet. Den blev udbredt i byerne med inspiration fra USA. Der er heller ingen handlinger forbundet med overtroen.

- I meget ældre overtro, er der ting man kan gøre for at ophæve uheldet. Hvis der går en sort kat over vejen kan man spytte eller kaste salt over skulderen. Sådan er det ikke med fredag den 13. Man kan ikke bare ophæve uheldet, lyder det fra Caroline Nyvang.

- Den her form for overtro, som sniger sig ind i hverdagen hos mennesker, som ellers ikke opfatter sig selv som specielt troende, vil altid have en plads.

Selvom traditionen er relativt udbredt, mener Caroline Nyvang dog ikke, at der er tale om en decideret angst for kalenderdagen. Alligevel spår hun, at det er en overtro som er kommet for at blive. - For hvis der nu skulle ske noget mindre alvorligt, som at falde på vej hjem fra arbejde, eller man kører op i bilen foran én, så kan man altid forklare det med, at nu er det jo også fredag den 13.

(Foto: Grafik Mie Hvidkjær © DR Nyheder)