Dræbt i verdenshistoriens største søslag – sådan endte britisk matros på kirkegård i Esbjerg

I dag for 100 år siden døde den britiske matros Harry Gasson i Jyllandsslaget og blev begravet i Esbjerg som ukendt, britisk matros. Nu har han fået sit navn tilbage, og i dag velsignes en ny gravsten ved en ceremoni i Esbjerg.

  • Harry Gasson får i dag en ny gravsten med sit navn efter 100 år som ukendt matros. (© Ministry of Defence)
  • Jyllandsslaget var voldsomt og kaotisk, og næsten 9000 mennesker blev dræbt. Her et ødelagt dæk på det tyske krigsskib SMS Skagerrak. (Foto: Scherl © Scanpix)
1 / 2

Vesterhavet vugger den 32-årige britiske matros Harry Gasson rundt i bølgerne i fire måneder.

Sammen med 8.644 andre er han blevet dræbt i verdenshistoriens største søslag: Jyllandsslaget den 31. maj og 1. juni 1916 ud for den jyske vestkyst, hvor den engelske og tyske flåde i 12 timer bombarderer hinanden.

Men Harry Gasson finder ikke sin grav på Vesterhavets sandbund som mange af de andre dræbte. I sommermånederne fører de stærke havstrømme ham rundt, mens det saltholdige havvand langsomt opløser små detaljer i det navn, han selv har skrevet med blæk i sin bukselinning: et A bliver til et O, et N til et M.

Da Harry endelig finder hvile den 25. september 1916 ved kanalen Grådyb ved Esbjerg, nævnes i gravprotokollen navnet i bukselinningen.

Men månederne i vand har udtværet og opløst blækken, og man læser det som ’H. Gossom’ i stedet for ’H. Gasson’. Da ingen bærer det navn i den britiske flåde, begraver provsten i byen ham fire dage senere som ”en engelsk sømand fra Den store krig”.

Udsnit af gravprotokol fra Zion Kirke i Esbjerg: Man kunne ikke identificere Harry Gasson, ud over at han er britisk og "antagelig et af krigens ofre". (Foto: Rigsarkivet)

Hans identitet, hans navn er tabt i næsten 100 år - lige indtil en landsmand krydser det samme hav og besøger hans grav i Esbjerg et halvt århundrede senere, ser gravstenen uden navn og bliver bidt af at give den døde sin identitet tilbage.

Arbejdede sig op i flåden

Havet havde ellers båret Harry Gassons skib, den lette krydser HMS Castor, sikkert gennem det halve år, han havde været ombord for at deltage i en Verdenskrig kendetegnet af stål, panser og nye opfindelser inden for dødbringende militærudstyr.

Harry var 32 år gammel og helbefaren matros (matros, som har en del erfaring, blandt andet sejlet minimum tre år, Red.). Skibe og havet havde været hans arbejdsplads gennem en 15 år lang karriere i den britiske flåde.

Den lette krydser HMS Castor, hvor Harry Gasson var helbefaren matros. (© Imperial War Museum)

Fra han startede som lærling som 17-årig havde han sejlet med flere af flådens skibe, blandt andet HMS Europa, HMS Victory og HMS Powerful og arbejdet sig op til at være helbefaren matros.

Året forinden var han blevet gift med Charlotte, og det nygifte par boede lidt længere nede ad samme gade i Hastings på den engelske sydkyst som Harrys forældre, Abbey og William Gasson.

Harry Gasson havde 13 søskende. Her sammen med sin mor og to søstre året før han døde. (© The Crompton Family)

Havet var roligt på denne forårsdag i 1916. Harry var på vej ud på Vesterhavet om bord på HMS Castor, flagskibet for den 11. flotille, for at møde den tyske flåde.

Men det rolige hav vibrerede snart voldsomt af eksplosioner og synkende skibe, og himlen blev mørk af røg fra brændende skibe og skortensrøg fra utallige krigsskibe, der sejlede for fuld fart.

Tyskerne ville lokke britisk flåde i baghold

På netop denne dag satte tyskerne nemlig gang i en plan om at lokke en mindre del af den britiske flådes krigsskibe i baghold. Tyskerne ville angribe få engelske krigsskibe med hele den tyske flåde ledet af viceadmiral Reinhard Scheer.

Men briterne havde opsnappet radiokommunikation om den tyske strategi. Derfor var det hele den enorme britiske flåde på 24 slagskibe og tre slagkrydsere under admiral John Jellicoe, der sejlede ud for at møde de tyske skibe og ubåde, suppleret af en anden britisk styrke på fire slagskibe og seks slagkrydsere.

Et kaotisk, timelangt slag begyndte om eftermiddagen med cirka 100.000 mennesker og 250 skibe involveret.

Kampen ud for Vestkysten var voldsom. Et britisk skib skyder mod et tysk. ”Skydningen var så heftig, at Folk stod ud af deres Senge og ilede ned til Stranden”, skriver Politiken tre dage senere. (Foto: SZ Photo © Scanpix)

Først 12 timer senere var slaget slut, men Harry Gassons skæbne blev afgjort af en kort skududveksling på kun fem minutter.

Misforståelse afgjorde Harrys skæbne

I tusmørket klokken 20:11 drejede HMS Castor for at angribe det, som man troede var nogle få tyske destroyere.

Men HMS Castor mødte i stedet hele den tyske frontlinje. På kun godt halvanden kilometers afstand tændte de tyske skibe de kraftige søgelys og affyrede kanonerne mod de britiske skibe.

HMS Castor og to andre britiske skibe skød tilbage, men hjælpen fra andre britiske skibe udeblev: nogle kunne ikke se fjenden på grund af lysglimtene fra HMS Castors kanoner. Andre troede, at der var sket en fejl, og at den tyske beskydning kom fra et britisk skib.

Stort hul i HMS Castors side efter en granat. (© Imperial War Museum)

Forvirringen var total.

Castor blev ramt 10 gange og 10 besætningsmedlemmer havde mistet livet efter kun fem minutters kamp – en af dem var Harry Gasson.

Sårede behandles under slaget i en kahyt under dæk på HMS Castor. Malet af Jan Gordon for Imperial War Museum, 1918. (© Imperial War Museum)

Genfundet af landsmand

Og da var det, at Harry ramte havoverfladen og blev ført rundt i fire måneder af de stærke havstrømme, indtil bølgerne skyllede ham op på land to sømil vest-nordvest for kanalen Grådyb ved Esbjerg.

  • Politiken skriver om begivenheden 3. juni 1916: "Fiskere, som i eftermiddags er indkommet fra Nordsøen, fortæller, at de Vest for Vyl Fyrskib i Dag har passeret Ligene af en Mængde Marinesoldater drivende om i Vandskorpen. Nogle af de dræbte Marinere havde hvide Handsker paa. Ligene var baade af engelsk og tysk Nationalitet. En Mængde Vraggods fra Krigsskibe drev ligeledes omkring, og paa vandet saas store Oliepletter."

Og det var her i Esbjerg, at landsmanden Bob Cobley besøgte matrosens grav 56 år efter.

Cobley var udstationeret som handelsattaché på den britiske ambassade i Danmark, og besøget ved matrosens navnløse grav i 1972 var starten på hans arbejde som frivillig repræsentant for Commonwealth War Graves Commission i Danmark. Kommisionen passer grave for Commonwealth-soldater fra Første og Anden verdenskrig.

Jagten på at finde de ukendtes navn er en passion for Bob Cobley, og i 2015 - 99 år efter Jyllandsslaget og Harrys død – kom han endelig på sporet af, hvem der ligger under gravstenen i Esbjerg.

Identificeret næsten 100 år efter sin død

I fire måneder kæmpede han sammen med et hold af frivillige for at give manden sin identitet tilbage. Det var gravprotokollen herunder, der blev gennembruddet.

"Ukendt Mandsperson. Paa den indvendige Side af Bukselinningen stod Navnet H. Gossom". Gravprotokol fra Zion Kirke. Provst Biering begravede Harry Gasson. (Foto: Rigsarkivet)

- I gravprotokollen var noteret, at der i den fundne mands bukselinning stod ’H. Gossom’. Men der var ingen ved det navn i den britiske flåde, så jeg gik i gang med at gennemgå navne på listen over samtlige tabte i Jyllandsslaget, fortæller Bob Cobley.

Han dykkede ned i arkiverne i både Danmark og England: Blandt andet nationalarkiverne, flådens arkiver og kirkeministeriet.

Fire måneder senere slog Cobleyfast, at den ukendte kun kunne være Harry Gasson. Han sendte beviserne til krigsgravskommisionen, som godkendte dem.

- Jeg blev meget bevæget, da jeg fandt frem til Harrys navn, for jeg er kommet så tæt på manden. I 100 år har der stået ’British seaman of the great war’ på gravstenen, men nu har vi endelig identificeret ham. Det er fantastisk, at han nu har fået sit navn tilbage.

Vigtigt at kunne besøge en grav

I dag kan Harrys efterkommere endelig besøge hans grav for første gang. Det britiske forsvarsministerium holder en ceremoni ved graven, hvor den nye gravsten med navn bliver indviet.

  • Ikke mere begravet som ukendt sømand - Harry Gasson har fået en ny gravsten med sit navn på. (Foto: Christopher Schnoor © dr)
  • (Foto: Christopher Schnoor © dr)
  • (Foto: Christopher Schnoor © dr)
1 / 3

Bob Cobley ser Harrys nye gravsten for første gang her i reportagen fra DR Syd:

Det er utrolig vigtigt, at Harrys efterkommere endelig kan besøge hans grav, mener Bob Cobley fra Commonwealth War Graves Commission:

- Det ligger så dybt i vores kultur, at vi skal have et sted at besøge og lægge blomster. Det betyder enormt meget for pårørende at have et sted, og de bliver ofte meget rørt. Det er et meget bevægende øjeblik, når pårørende endelig kan besøge graven for én, som de ikke har vidst hvor var begravet. Jeg bliver tit selv rørt, fortæller Bob Cobley, som har været med til mange lignende ceremonier.

Harry Gasson fik posthumt '1914-1915 Star', 'the Victory Medal' og 'the British War Medal'.

Facebook
Twitter