Eksperter efter krisemøde: Sådan vil de redde Mosuls historiske kulturarv

Uerstattelige historiske genstande ødelægges flere steder af IS - nu råber eksperterne alarm.

Kulturarv som Ishtars tempel i Irak bliver ødelagt i krig. Kulturarven kan være meget svær at redde, men vi bør gøre et forsøg, siger lektor. (Foto: DEA / C. SAPPA © Getty Images)

Statuer der bliver smadret med forhammere og historiske ruiner, der bliver gravet op med bulldozere og rippet for alt af værdi. Det går hårdt for sig, når den kulturelle arv bliver mål for de stridende parter i Irak.

Senest er det gået ud over Ziggurat og Ishtars tempel, der er ruinerne af flere tusinde år gamle templer fra det gamle Mesopotamien.

Kulturarven er ofte et overset offer i krig, men den er vigtig at redde, siger Nibal Muhesen, der er projektkoordinator og ekstern lektor på Institut for Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet.

- Hvis der ikke er nogen arkæologiske udgravninger og ikke er nogen kulturel arv, så er der ikke nogen fælles hukommelse, minder og identitet. Og hvis der ikke er nogen identitet, er der ikke et folk.

- Så simpelt er det, siger den syrisk-fødte lektor, der i sidste uge var en del af et møde på Nationalmuseet i København.

Her diskuterede internationale specialister fra en lang række forskellige faggrupper, hvad man kan gøre for at redde de udsatte figurer, tavler, bygninger og bøger, som lige nu forsvinder for altid.

Alle krigszoner er udsatte

Men det er ikke kun den kritiske situation i Mosul i øjeblikket, der har fået specialisterne til at diskutere, hvordan man kan redde kulturarven.

På dagsordenen er også ødelæggelser i andre krigszoner i Mellemøsten, som er hjemsted for en meget lang række historiske og religiøse monumenter for både kristne og muslimer.

Lektor Nibal Muhesen har i de seneste år set hjælpeløst til, mens kulturarven i hans hjemland Syrien er gået tabt i den voldsomme krig, hvor det ofte er IS, der står bag.

- De tager det, der er noget værd og sælger det. Jeg hører også fra mine kilder i Syrien, at de laver falske kopier og sælger dem som originale for tårnhøje beløb, siger han.

En krigsforbrydelse at smadre kulturarv

Nibal Muhesen medgiver, at det kan være meget svært at redde kulturarven, men at vi ikke desto mindre bør gøre et forsøg.

Og der er faktisk flere ting man kan gøre:

Eksempelvis er der regler for, hvordan man skal passe på kulturarv i krig, ligesom der er regler for, hvordan man passer på civilbefolkningen.

Det bliver danske soldater vejledt i, før de bliver sendt ud på missioner. Desværre har Danmark ikke ratificeret den del af Haag Konventionen, der giver mulighed for at retsforfølge og straffe krigsforbrydere for at ødelægge kulturarv.

Zigguraten i Mesopotamien er det seneste offer for krigens mange ødelæggelser. (Foto: DEA / C. SAPPA © (c) Getty images)

Det ærgrer Søren la Cour Jensen, der er formand for Blue Shield Danmark, der stod for konferencen i sidste uge og arbejder for netop at beskytte kulturarv i krigszoner.

- Der er gået juristeri og bureaukrati i den, tror jeg. Og så er det ikke så simpelt. Når man tilgår sådan en protokol, så skal den nationale lovgivning også leve op til det. Det burde ikke være umuligt, og vi vil gerne skubbe på for, at det går hurtigere, siger han.

Støt lokalt og fjern profitmulighederne

Herudover kan man hjælpe de lokale grupper og netværk, der prøver at redde kulturarven. Nogle gange har de brug for så simple ting som viden og penge.

For eksempel har Danmark ifølge Nibal Muhesen meget dygtige konservatorer, som måske kan hjælpe arkæologer og andre lokale ildsjæle i Mellemøsten med deres viden.

Et andet sted at sætte ind er ved at stoppe den grænseoverskridende handel med de genstande, som krigsforbryderne stjæler og forsøger at sælge i udlandet, mener Nibal Muhesen.

- IS sælger antikviteter for at finansiere våben, og vi må huske på, at det også finansierer deres terrorangreb. Når man køber den slags, i enten Europa eller andre arabiske lande, er man med til at støtte terror, forklarer han.

Unesco på vej med handlingsplan

Ideerne er mange og intentionerne er gode, men Søren la Cour Jensen fra Blue Shield ved også godt, at det er svært at gøre noget. I hvert fald så længe krigen står på og så længe nogle af de stridende parter har incitament til at bruge kulturarven strategisk til at skabe frygt eller tjene penge.

Men man kan allerede nu tænke over, hvad der skal ske, når krigene er forbi.

Unesco arbejder på en ny handlingsplan med 32 initiativer. Blandt dem er håndbøger med vejledning til aktører på fredsbevarende missioner, og så vil Unesco lave en observationsgruppe, der skal holde øje med systematisk ødelæggelse af kulturarv over hele kloden.

Selvom der kan gøres enkelte ting nu, må det meste af arbejdet med at redde kulturarven dog nok foregå fra sidelinjen, erkender Søren la Cour Jensen.

- De stridende parter er desperate og aggressive, og det efterlader ingen overskud til at passe på kulturarven. Så det er meget svært. Men i mangel af bedre kan vi forberede os på den indsats, der skal komme efter konflikten, afslutter Søren la Cour Jensen.

Facebook
Twitter