Eksperter: Fortiden er nutidens bedste våben

Vi bruger historien til at retfærdiggøre vores handlinger og holdninger i nutiden, lyder det fra eksperthold.

De danske jøders flugt over Øresund i oktober 1943 er blevet brugt som en hyppig reference i den aktuelle debat om strømmen af flygtninge fra blandt andet Syrien, der ankommer til Danmark og vil videre til Sverige. Ifølge flere eksperter er fortidens begivenheder et yndet kort at trække for at markere en holdning i nutiden eller for at belyse en aktuel situation.

Holocaust og jødernes flugt over Øresund under 2. Verdenskrig har fået usædvanligt meget spalteplads i medierne den sidste måned.

I kølvandet på den aktuelle flygtningestrøm fra Mellemøsten med de syriske flygtninges ankomst til Danmark og videre færden til blandt andet Sverige har man kunnet læse, hvordan både politikere, journalister og debattører direkte har lavet referencer til blandt andet jødernes flugt fra Danmark i oktober 1943.

Men hvorfor har en begivenhed, der er mere end 70 år gammel, pludselig fået momentum i den offentlige debat om de syriske flygtninge?

Ifølge historiker ved RUC og forsker i historiebrug Carsten Tage Nielsen er det helt naturligt, at mennesket tager fortider i brug, når nutiden skal forklares.

- Mennesket orienterer sig i tid. Faktisk er det det, der kendetegner os som mennesker og adskiller os fra de øvrige pattedyr. Vi bruger fortider til at forstå, hvor vi er nu, hvem vi har været, og hvor vi er på vej hen, siger han og fortæller, at det ikke er et nyt fænomen, at fortider spiller en central rolle i nutidens offentlige debatter.

Carsten Tage Nielsen forklarer, at man med historiske referencer kan fortælle historier om, hvem danskerne er og var. Ifølge ham bliver det særligt nødvendigt i perioder, hvor der sker store forandringer.

- Tiderne, der er gået forud, bliver en ressource, vi trækker på for at navigere i nutiden, forklarer han.

”Lemfældig omgang med historien”

En sådan forandring skete blandt andet være den aften i begyndelsen af september, da flygtninge og migranter pludselig begyndte at ankomme i tog og busser til de danske grænser. Et syn man ikke var vant til i Danmark.

Danskere begyndte at fragte de ankomne flygtninge og migranter videre til Sverige, og referencer til de danske jøders flugt over Øresund i oktober 1943 begyndte at blive brugt i flæng af både den menige dansker og fra politisk side. Senest hev den svenske journalist og forfatter Henrik Arnstad referencen frem i Debatten på DR2 den 17. september.

Sofie Lene Bak er historiker ved Københavns Universitet, hvor hun har holocaust og jødernes flugt til Sverige i 1943 som speciale. Derudover forsker hun også i historiebrug.

Ifølge hende har den omfattende brug at referencer fra 2. Verdenskrig i den aktuelle flygtningesituation vist en ”lemfældig omgang med historien” for at få den til at passe ind i nutiden.

- Når historien bliver noget, man bruger for at legitimere handlinger i nutiden, glemmer man at forstå fortiden på dens egne præmisser. Så bliver historien blot et politisk redskab, og det kan risikere at forvanske fortidens begivenheder, forklarer Sofie Lene Bak.

Hun uddyber, at det kan blive problematisk, hvis den brede befolkning kommer til at forstå, hvad der skete i fortiden ud fra et nutidigt verdensbillede og ud fra en aktuel politisk agenda – for eksempel i lyset af en særlig flygtningepolitik.

- I denne situation er der en risiko for, at vi afdramatiserer de danske jøders flugt i oktober 1943. De flygtede med livet i hænderne, fordi de risikerede at havne i koncentrationslejre, hvis de blev i Danmark. De syriske flygtninge, der kommer til Danmark, er jo kommet i sikkerhed, siger hun.

Sofie Lene Bak understeger, at hun ikke underkender den borgerkrig, som syrerne flygter fra. Hun påpeger blot, at det er en anden situation, der ikke kan sammenlignes med jødernes flugt under 2. Verdenskrig.

- Hvis vi ser alle flygtningestrømme i lyset af jødernes flugt under 2. Verdenskrig, ender vi med at glemme det nazistiske og racistiske rationale, der lå bag jødeforfølgelserne i 1930’erne og 40’erne, og som jo forklarer, hvorfor jøderne blev nødt til at flygte, siger Sofie Lene Bak.

Historien som kampmark

Tine Damsholt er etnolog ved Københavns Universitet, hvor hun blandt andet arbejder med historiebrug. Hun forklarer, at historien er det perfekte sted at hente allierede til sine meninger.

Derfor er hun ikke overrasket over, at det blandt andet er danskernes hjælpende rolle med at få jøderne over Øresund i ’43, der bliver hevet frem i den aktuelle flygtningesituation.

- Vi opfatter historien som noget objektivt, man ikke kan stille spørgsmålstegn ved. Det bliver let at fortælle om det gode og det onde, når man bruger historien, fordi der er enighed om, hvad der var gode handlinger, og hvad der var onde handlinger i fortiden.

Men det er ikke gnidningsfrit at bruge historien som allieret i debatten, forklarer Tine Damsholt.

- Historien bliver hurtig et kampfelt. Selvom der er fælles konsensus om, at det for eksempel var rigtigt af danskerne at hjælpe de jødiske flygtninge til Sverige i ’43, så opstår der hurtigt en kamp om, hvorvidt det er en legal reference at bruge i den aktuelle flygtningestrøm fra Mellemøsten, siger hun.

Dette ser hun dog som et naturligt resultat af den måde, historie tillægges betydning i samfundet.

- Selvom vi er uenige om rimeligheden i forskellige referencer, er sådanne diskussioner med til at bekræfte den herskende opfattelse om, at historien er en del af, hvem vi er som danskere, siger Tine Damsholt. Derfor mener hun også, at historiebrugen altid kan og bør diskuteres, idet det er en del af den demokratiske samtale om, hvem vi er og gerne vil være.

Historiker Sofie Lene Bak fra Københavns Universitet håber, at en debat om den offentlige historiebrug kan føre til, at man i fremtiden vil bruge de historiske referencer med større omhu og med større indsigt.

- Det vi skal bruge historien til, er at blive skarpere på de strømninger, vi ser i samfundet i dag, så vi kan prøve at undgå at begå de samme fejl, som man gjorde i fortiden, afslutter hun.