Filminstruktør: Vi lærer mere af vores dystre fortid

Den nye danske film ’Under Sandet’ kaster nyt lys på tyskerhadet efter krigen.

Filmen handler om hvordan tyske krigsfangere blev sat til at rydde miner på den danske vestkyst efter besættelsen. (© Christian Geisnæs)

På torsdag har ’Under sandet’ dansk premiere og instruktøren Martin Zandvliet appellerer til, at vi lærer af filmen og af historien generelt.

- Vi har en tendens i Danmark til at forherlige os selv. Vi er de lykkeligste, mest smilende og så videre. Det er bare ikke hele sandheden. Der er meget mere nedenunder.

Filmen handler om, hvordan tyske krigsfanger blev sat til at rydde miner på den danske vestkyst efter besættelsen.

Og den har som de færreste film tyskerne i offerrollen, hvor den ikke prøver på at fremstille dem som onde mænd i sorte støvler.

Tyskerhadet efter krigen

Karl Christian Lammers, lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie på Københavns Universitet, har set filmen og ser den som en anti-krigsfilm.

- Den viser virkelig en brutal side efter besættelsen. Selvom det er flere år siden, at stikkerlikvideringer og behandling af de såkaldte tysker-tøser blev belyst, så viser filmen altså en ny side af historien. Tyskerhadet var i starten af 1945 virkelig stort, og der var altså tyske ofre. Det hele var ikke så sort/hvidt.

Netop at gøre historien mindre sort/hvid har været vigtigt for instruktøren.

- Jeg vil gerne vise nuancerne. Jeg tror på, at vi lærer af at se dem. Filmen handler om dilemmaer og had. Historien er vigtig, fordi vi skal lære af den. Had og hævn er skruen uden ende, og det har vi aldrig rigtig lært, fortæller Martin Zandvliet.

Danskernes mørke side

Filmhistoriker og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut, Lars-Martin Sørensen, mener også, at de film som debatterer fortiden kan have større gennemslagskraft.

- Der findes to typer film om fortiden. Den som heroiserer og den som problematiserer, altså sætter fortiden til skue eller til debat. Når film sætter fortiden til debat, er der en tendens til, at de holder i det lange løb og er mere interessante.

Ifølge Lars-Martin Sørensen er ’Under sandet’ en del af en tendens. Film om anden verdenskrig har rykket sig, og vi kan godt vise tyskerne som ofre, men vi har ikke set alt.

- Der er lidt mere sympati med tyskerne, og vi kan efterhånden godt have lidt ondt af dem i film, men vi mangler stadig filmen, hvor vi er helt solidariske med tyskerne. Dog er ’Under sandet’ noget andet, end hvad vi har set før.

Baseret på virkelige hændelser

Instruktøren har gjort alt for at fortælle dette dystre kapitel i danmarkshistorien så præcist og faktuelt, som dramaet tillader.

- Det er fiktion og fiktive personer, men de bygger på rigtige historier, og vi har haft helt konkrete tal, som vi kunne forholde os til. Og tal lyver ikke, fortæller instruktøren.

Filmhistoriker Lars-Martin Sørensen ser ikke fiktionsgrebet som et problem.

- Det er ikke relevant at diskutere, da der er tale om en film baseret på virkelige hændelser. Film er fiktion, og som filmhistoriker klapper jeg da i mine små tykke hænder. Lad os for guds skyld lave film som problematiserer fortiden, så vi kan lære af den.

Efter besættelsen var der efterladt tusinder af sø- og landminer i Danmark. I filmen 'LIVSFARE - MINER' fra 1946 følges arbejdet med at uskadeliggøre de mange miner. Søminerne stryges af den danske marine og landminerne fjernes af tyske sprængningskommandoer under dansk ledelse, en hændelse som netop er filmatiseret i 'Under sandet'.